Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vi havde også en stodderkonge i Osse, han hed Thomas Ridefoged og gik i Øsse og Næsborg. Når han traf en tigger, transporterede han den ud af sognet. Kristen Søreusen, Baldsluudhns, Fåborg.
da.etk.JAT_05_0_00287
Vi har i sin tid som fæstere hørt ind under Engelsholm, de ejede gårde og folk og det hele. På en gård her i byen lige syd for vejrmøllen var laden udsat til ombygning, og træet blev udvist oppe i den skov der omkring, hvor Engelsholms ladegård nu ligger, den var der ikke den gang. Bymændene hjalp så hverandre med at kjore træet hjem, men skovede ved...
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
Der var en hovbonde i Hyllested, der hed Jørgen Samsing, og han var en bomstærk mand. En gang kom han ud i bymarken, og der søgte byens mandolme tyr ham. Han greb fat i hornene på den, og der kom til at stå en hård kamp imellem dem. Somtid havde tyren overtaget og løb ham tilbage, men derefter fik Jørgen overtaget og rendte tyren tilbage. Til sidst...
Ude ved Frisenborg havde de fået en ny ridefoged, der var så slem til at plage hovbønderne. En dag om hosten, de var nede ved Mosager ved Hammel at arbejde, flokkedes de så om ham og slog ham ihjel. Det blev aldrig opdaget, hvem det var, der havde gjort det. Kristen Kristensen, Ry højskole.
Væd Hyldebroen, en bro nær ved Brattingsborg på vejen til Krogsgård, har Samsingerne slået en ridefoged ihjel, fordi han behandlede dem hårdt, når de gjorde hoveri til hovedgården. En anden gang gjorde Pilemarkerne opror, fordi det blev dem nægtet at komme ind pa gården om morgenen, da de kom for at begynde deres arbejde. Ridefogden stod da i den nordre...
Når hovfolkene fra Kjærgnrd bjærgede hu ude ved havet, brugte de meget at putte det ned i nogle store huller og dække tang over. Men fik ridefogden det at se. tvang han dem til at slæbe høet op igjen. P. Chr. Pedersen, Frøsigg.
Det har været så armt her i gården, at min faster skulde have været hen at tigge, og der var endda 5 tønder hartkorn. De havde ikke brod i huset i en hel måned, men så gik de til Refstrup og fik nogen underfejning, en skjæppe frø, og så malede de det på en håndkværn og dejnede det i små kager på det åbne ildsted eller i en åben kakkelovn, enten på...
Grev Skeel på Ilstrup var bekjendt for at vane god ved sine bonder. En dag kjorte en bonde fra Randeis med et par ret gode heste for. og på samme tid kom greven også kjørende fra Randers og vilde da kjøre øm ham. Men bonden piskede på hestene og vilde ikke lade greven komme om. Han råbte, men bonden sagde: "A er en af mandens bønder, de plejer ikke at...
De har meget høbjærgning til Sebber-kloster, især ude på holmene. Det skulde bønderne jo så bjærge og kjøre hjem. Byen Valsted, der havde en 13, 14 små gårde, lå midt imellem holmene og Sebber-kloster, og de skulde så kjøre det hjem, for fra deres by kunde de godt kjøre ud på grundene og behøvede ikke at sejle. Da de fik det kjørt, skulde de også gulve...
Der var en stævnegård her i Gadbjærg ligesom i andre byer, og der holdt bymændene selv stævne. Så var der hvert år en videfoged, og det gik på omgang imellem mændene. Han skulde have alle bylammene en måned, mens de blev vante fra patten, for at samle gjødningen af dem, og derfor skulde han give fire,potter brændevin og to brød. Bymændene skulde så...
Der boede en Bonde her nede i den vesterste Gård i Mollerup, og han skulde ned ad Trøjborg og betale Herremanden sin Skat. Men da han kommer derned, da er Herren så grov syg. Nu er der jo sådan en Ridefoged, han tager imod Pengene, og han lover, at Kvitteringen den skulde nok komme, når Herremanden blev rask. Men han døde kort efter, og der kom ingen...
På Volstrup i Hjerm var en Ridefoged, der kaldtes RødeNiels, han slog en Dreng ihjel, der ikke rigtig vilde lystre, og begravede ham i et Rødkjær østen for Gården. Siden gik Drengen igjen, og ind i Nielses Kammer om Natten. Han kunde så ikke være der længere og flyttede over til Sønderskov på Vænø, og der dode han. Siden triller han hver Nat i et Avnsold...
En lille Fjerdingvej øst for Frejlev By ved Vejen, der går ned til Roden Skov, står en lang Stang af Eg og med et Kors oppe foroven. Den kaldes Frejlev Skalkekors og er sat til Skamstøtte for Frejlev Beboere, fordi de på det Sted havde vedtaget at slå deres Ridefoged ihjel og virkelig også udførte det, idet de derefter drog ud i Skoven og dræbte ham. Den...
En pensioneret ridefoged fortalte min fader, at det slet ingen kunst var at gj^re levende bier. Han havde kjendt en mand, som øvede denne kunst og lavede bier til tusender. Men da han blev båren til graven, kom alle bierne i store sværme og sang i luften: »O Jesu, sødt at mindes dig!« Af den årsag lod han det være. Manden boede ved Åbenrå, hvor min fader...
Hovfolkene var nede at slå hø på Vorgård enge. Så kom der en spillemand til dem, og de giver dem til at dandse. Da kommer ridefogden, og han kan nok se, de har bestilt for lidt. Så skjælder han dygtig ud på dom og slår omkring sig med hans ridepisk. Folkene kaldte ham Bitte/anden. Da er der én, der hedder Søren, han står og ler ad ham og siger: »A tror,...
Ridefogden, der boede i Ry mølle, havde en dragedukke. Den lignede en skabet rotteunge. Testrup.
Der er en eng ind imod Skive by langs med åen på den nordre side, der hedder Gal-eng. Der var en gang strid om, hvem der var ejer af den, enten Skive eller Krabbesholm, og så var der én, der skulde være tingsvidne i den sag, en forhenværende ladefoged eller ridefoged. De skulde så møde på engen, og han tog jord fra Krabbesholms mark og lagde i sine...
En god mil fra Odense ligger herregården Bramstrup. Den ejedes i lang tid af familien Brokkenhus, som også besad Lindved i Stenløse sogn. Til ingen af gårdene er der nogen synderlig skov, og den eneste bøgeskov er en lang strimmel, som kaldes Langholm. Da Bramstrup en gang ejedes af en fru Brokkenhus, fik bymændene i Volderslev i sinde at gjøre fordring...
Der gik et gjenfærd fra Kokkedal og sydvest ned til en stor stenfold, der lå ved vejen ad Atrup til. De lod til, det var én, de kaldte Lavst Ridefoged, som skal have gjort uret, da skjellet blev gjort imellem Kokkedal og Atrup. Nogle har været i følge med ham, han kunde gå i lige side ved dem, men så snart de kom til podehaven, så var de skilt ved ham....
