Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
57 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: rend
I Pjedsttd tæt ved Karensdal er en bakke, hvor folk har fortalt, at der var underjordsfolk i. En mand, som boede i nærheden, var meget bange af sig, og en aften, han var fra by, skulde han da om ved den bakke for at komme hjem. Det havde nogle unge folk fået at vide, og så havde de fået fat i et plovhjul og omviklet det med halm, og så smurt det holo...
Der var en karl, der kunde ikke sige 1. Min moder var der at sy. Så skulde der være bryllup i nabolaget, og hun spurgte ham da, om han skulde ikke med. "Næjj, a mo it komm dær førend i awten, så skal a dæråp mæ sorrwåst, får a hår it andt å go i end mi karr" (han mente hans træsko). De brugte den gang sur ost på fade til gilder. Den spistes med godt øl...
da.etk.JAT_06_0_00187
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Da Tyskerne var her, var de slemme til at tage De kom tit over til Knud Gjermand og stjal æg der. Omside forklagede konen dem til manden. En dag de havde taget all dem, hun havde, blev hun ret gnaven og siger det til Knud Han snapper en buløkse og sætter efter tyvene. De bliver bange og sætter af sted med æggene over til nabogården, hvor de lå...
da.etk.JAT_05_0_00180
Niels Sten i Tranget så brændevinskarlene komme. Der var hele to læs, og de vilde til Svendstrup. De var den gang kun en god halv fjerdingvej fra ham, men han tog alligevel til rend, og da han kunde komme tvært over, og vejen var meget dårlig, nåede han alligevel at komme der for dem. Sa løb han ind i laden og gav sig til at gjore lag, og da ban var en...
da.etk.JAT_05_0_00105
Per Skipper i Boost var bleven gift med en kone nede fra Eingkjobing-egn. Han var der flere gange at besøge familien, mens de var forlovede. Der kunde han så rende ned en dag, men da skulde han også rigtig sætte i rend sådan af og til omtrent et stykke som fra Koost til Honning. Hun hed Ane Marie Gret, og så havde de en daglejer, ved navn Sivert, ham...
Kommei en pige til at brænde hul på sit klædemon, vil hun blive lokket, P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00679
Efter 39. Lindhmd by har i gamle dage kun været en 3-4 gårde, som lå samlede lidt osten for kirken og sønden for bækken. Der er endnu mærker af en drivevej eller en gyde, som de kaldte det, og markerne var ud i sydvest. De havde så en fælles hjøvre, og han var en gang rendt væk. Nu holdt do grande, og der blev jo rådslået om, hvem der skulde ud at lede...
da.etk.JAT_01_0_01535
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år — og mange gange siden, kan a tro — hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
da.etk.JAH_06_0_00949
I har vel hørt tale om den bitte Las Kaisen. som boede her i Åby og var en rigtig skjælmsmester. En aften gik en karl til Havgærd med en måtte tobak, han havde kjøbt sig. Hvad Las Kaisen har at gjøre, han hyller et låddent skind over sig og sætter bag efter ham. Da han nu var kommen lige i hælene på karlen, så sagde han: “Bak, bak!” Karlen vendte sig...
da.etk.JAH_06_0_00326
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af...
da.etk.JAH_05_0_00728
De havde en stakkelsfjæl i Lerbjcenj, og hvor den var, skulde de give de omløbende tiggere en almisse. Dernæst flyede de den til deres nabo. De skulde også huse dem om natten, der kom så silde om aftenen, at de kunde ikke gà til næste by. Dem, der ikke kunde gå, skulde også befordres til næste by. I regelen var det på vugn, men Jens Kjællinghol trillede...
da.etk.JAH_05_0_00533
Kontrollørerne, der rejste efter brændevinstøj, de kom endelig også til Hammersliøj. Der var to unge fyre, den ene hed Ole Skomager, og den anden Potte-Niels, og de vilde spille dem et puds. Så får de hver en stor sæk og en øgpude i hver ende af den og sa over nakken med den, det skulde jo se ud, som det var to kræmmere. De stikker i rend ned efter...
da.etk.JAH_05_0_00158
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og • den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
da.etk.JAH_05_0_00077
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
da.etk.JAH_02_0_00340
To karle fra Kæmdrup var på hove til Nørlund. Den ene, som de kaldte Fineper, var noget fjollet, men kunde nok bestille noget, nar en anden forte ham an. De var begge kjede af det og tarsk ikke nok, hvorfor de altid fik ubehagelighed. En gang skulde de tærske byg, og for at blive fri for at kjørne og rense det bandt de et par skjæpper byg ind i en...
Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne få af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpå holdt han et Par Får. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og så lukkede han dem ud, når Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gårdmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham,...
da.etk.DSnr_06_0_00299
En Gang da min Fader kom ned til Kristen Spillemand, da siger han til ham: »Det er da en Satans Rend af dig. Nu kan du blive her nede i 3 Dage, så skal a lære dig at trolde.« Ja, det kunde min Fader godt, og så blev han der også. Da han så skulde til at hjem, gav Kræn Spillemand ham nogle små Tutter med; som han skulde putte ned i Agerenderne på deres...
da.etk.DSnr_06_0_00282
Gamle Kristen fortalte en Aften, at i hans Hjemegn var der en dyb Hwållvej, hvor det spøgte da så meget ræddelig. Ingen vidste, hvad det var, men når Folk kom kjørende der ved Nattetid — det var al Tid, når de var kjørende, at de mærkede det —, så blev Bæsterne køjsen og gav dem til at snøør og stod til Vejrs, og det havde hændt både en og flere Gange,...
En ung Pige, jeg har kjendt, havde en Aften været et Ærende i Rønninge, og det blev lidt sent for hende, inden hun kom tilbage igjen. Da hun nu gik hen ad Vejen, der førte over en Dalsænkning, som kaldes Højbro, og hvor Vandet danner Afløbet fra Rønninge Søgårds Sø, da syntes hun, idet hun var næsten kommen over Dalen, at der var sådan Puslen og Støj et...
da.etk.DSnr_04_0_00841
3