Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
En gang skulde de have hispevisitats i Snedsted. Da de dækkede middagsbordet, lagde stuepigen den store sølv-suppeske foran bispens plads, og da der blev gjort hende opmærksom på, at det ikke var rigtigt, svarede hun: A troede, den ske var til den fornemste. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
Biskop Munter kom en gang ned i en handskemagerbjælder og kjøbte sig et par handsker. Men da han nu så, at de var sammensyede ved de Jange fingre, så sagde han: Ja, lille jomfru, det er vist nogle meget rare handsker, men jeg kan dog vist ikke bruge dem, for jeg skal sige Dem, jeg plejer gjærne at gå med hænderne på ryggen, og det kan jeg ikke godt, når...
En gammel præst i Vilslev havde været rektor i Ribe, og ban var en stor særling. Han sagde en gang til konfirmanterne: Ja, børn, vi skal tage os i agt for de fruentimmer, for de vil gjærne lobe i sengen til os, og så kan vi jo gjøre dem tykke. Han snøvlede meget og var så ligefrem i sin snak. En søndag, da præst og degn gik ud af kirken, så standsede...
I Roskilde skjældte friskolens og borgerskolens drenge latinskoledrengene ud for skoftegnavere. Tyder på den tid, da de sang for dørene. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
Rektor Sigurd Mullers bedstefader har fortalt, at følgende salme blev indsendt til salmekommissionen: Men derimod min ødsle kok kan aldrig få af retter nok, er dertil meget lækker én ting fuld tung kan hun kræve af min næve til sin føde og endda end mer forøde.
I Kolding har man ikke fastelavnsris, men fastelavnsferler af form som en ske. Rektor Sigurd Midler, Kolding.
I Kolding latinskole er der til den senere tid bleven holdt maj fest. Skolen blev da pyntet med grønt. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
En mand havde haft tre koner, don første rimpede hans tøj sammen, den anden hæftede det sammen med burrer, men den tredje gjorde slet ingen ting ved det, Så sagde han om dem: Gud glæde Eimpe hendes sjæl, men burrer var dog bedre end nagen side. Rektor Sigurd Miiller, Kolding.
Rybjærg er i gamle dage bleven kaldet Rydebjærg eller Rydeborg, Af et skjøde, dateret Rybjærg den 26. maj 1728 af Hans Eås, erfares samme som en søn af hr. amtmand Kås, der har været kommandør, bar haft Rybjærg i besiddelse, hvilket skjode udviser, hr. kommandør Kås haver solgt til Peder Madsen Lillelund med dets tilliggende ejendomme samme ommældte år....
I Slagelse-Egnen var en gammel Kone, der kunde læse over Ringorme. Der skulde læses 9 Onsdage i Træk, og den forste blev der læst sådan: 9 går til 8, 8 går til 7, 7 går til 6 o. s. v. Den næste Onsdag læses der 8 går til 7 o. s. v., og sådan bliver hun ved at trække 1 fra for hver Onsdag, indtil der ikke er flere. Slagelse H. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
Mens Pastor Jørgensen i Trige var et ungt Menneske, boede han sammen med en anden Student hos en Rektor, det var altså, mens han endnu gik på Latinskolen. Deres Værelse lå sådan, at de skulde gå gjennem Rektorens Soveværelse for at komme derind, og udenfor var der en Stue, som de havde til fælles Afbenyttelse. Jørgensen sad der en Aften i Mørke og...
Rektor ved Sorø Akademi, Jens Dinesen, var meget musikalsk, og så plejede han van at gå ind i Kirken om Aftenen med sin Fiolin og spille der. En Aften, han kom derind og er gemytlig stemt, spiller han en lystig Dansemelodi. Så kommer han i Tanker om, at Biskop Absalon, som lå begravet der, også havde været lystig somme Tider, og så siger han: »Det var...
På Ringkjøbing Apotek kunde man i Slutningen af Fyrrerne få udleveret Mygfedt og Munkefedt og Pappegøjefedt og Hængt-Skjælms-Fedt. Mygfedt var meget dyrt, og det brugtes af Fiskerne til at smøre Krogene med. Hvad det andet brugtes til, ved jeg ikke. En Mand kom ind på Tisted Apotek og vilde have det, men Apotekeren erklærede, at han havde det ikke. Ja,...
Lidt nord for Svindinge ved Nykjøbing på Sjæll. er der nogle Å Banker, der kaldes Lårbærbankerne eller Lårbankerne eller Lårene. En Mand kom en Aften kj ørende der ad, og da han var kommen til det Sted, sagde han til sig selv: »Se, nu er jeg da mellem Lårene.« Så hørte han over sig en Røst, som sagde: »Ja, se op, da ser du mine Skåre.« Da han nu ser op,...
Blandt andet berettede Hr. B. Aggerholm mig følgende, som jeg siden af andre i Ringkjøbing har hørt bekræfte, at der var et 5 Års Pigebarn i Ringkjøbing i hans Tid, medens han der var Hører, som kunde se slige Syner, men var meget bange derved, skreg og råbte højt. Barnets Navn var Ane Marie Bøtker. Hun så Gespenster om højlys Dag foruden om Aftenen. En...
I Roskilde Domkirke var der i min Drengetid en flad Sten i Koret i den bageste Omgang uden nogen Indskrift. Den ligger omtrent midt på Pladsen, og der siges, at Helhesten ligger begravet under den. Den Sten skulde man spytte på, for at Helhesten ikke skulde gå igjen. Jeg har mangfoldige Gange gået forbi den Sten og spyttet på den, og jeg har set...
Der er en Sten i Roskilde Domkirke, hvorpå er udhugget en Menneske-Benrad, om hvis Hals der snoer sig en Slange. For mange År siden vilde en rig Mand i Roskilde gjøre en Rejse til det hellige Land. Før han drog af, sagde han til Datteren, der blev hjemme. at hvis han ikke kom hjem igjen inden en vis Tid, skulde hun af hans efterladte Formue tage en vis...
