Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
49 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: regnvejr
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen — til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
da.etk.JAT_06_0_01228
Inde i Hads herred boede en gammel jovial degn, der hed Thomas Vissing. I nærheden var en herregård, som hedder Åkjær, og der boede en kammerherreinde Luttichan. Hun og en selskabsdame kjedede dem en dag, for det var regnvejr, og de kunde ikke komme ud. Så sagde de: “Lad os få Thomas Degn herop.” Han var ved at grave i hans have, da der kom bud efter...
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
I Tyvelse, Midtsjælland, boede for flere år siden et gammelt ægtepar, som man af og til nok kunde have lyst til at have lidt løjer med. Manden hed Anton Kristiansen, og konen Margrete. Hun var næsten stokdøv, men en gang det var tordenvejr, hørte hun dog et meget stort skrald, og hun råbte da henne fra sengen til manden: “Nå, Antoni, slog du nu...
da.etk.JAT_06_0_00192
Holmboerne det er sådan nogle sære folk. De samles jo gjærne i kroen hver aften, og så kom der én ind til dem en afteu, og han sad og skultrede og klagede sig. “A æ så illd tepas!” siger han. Det var netop et grimme regnvejr i de dage. Så spurgte de ham om, hvad han var så ilde tilpas for. “Jå, de ka jo et hjælp å sæjj ed”, men han blev jo lige godt ved...
da.etk.JAT_06_0_00078
Før den 22de februar måtte gåsen ikke blive drækket. Den kone, som gjorde vejr den dag, hun satte pek ved gassien, for før den dag havde den ingen pek og kunde ikke drække. Med den kone havde de megen spøg om det. Her i byen begyndte de ved en gård, do kaldte Bys-ende, den ligger midt i byen ved vestre side. Så gik det nord på, og der efter sprang det...
da.etk.JAT_04_0_00109
At drømme om døde betyder, at det skal blive regnvejr; om æg, sygdom; om hvidt tøj, lig, og om får og lam noget godt, Karl Karsen.
da.etk.JAT_03_0_01401
Hvis man drømmer om døde, får man skident vejr eller uvejr . . . forandring i vejret . . . regnvejr. L. Fr., P. Kr., P. J., Annette Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01400
Når katten river i træerne eller andet opretstående træværk, får vi storm; vasker (slikker) den sig, får vi solskin. Lars Frederiksen, M. Møller,
da.etk.JAT_03_0_01303
Kørdrummen spår også regn, når den brummer i rorene. F. L. Gr.
da.etk.JAT_03_0_01301
Når svalerne flyver foran én, får man regn. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01288
Når hønsene skræpper, betyder det regn. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01284
Når hundene æder græs, vil det give regn. Anders 11. Povlsen, Lervad mark.
da.etk.JAT_03_0_01281
Hvis hønsene under en regnæl skynder sig at komme i husly, da vil det snart give tørvejr; men hvis de vedbliver at sparke omkring i osende regn, vil regnen vedvare et stod. Jeppe Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01266
Når bruden kjorer hjem fra kirken, fores hun ind i stuen, og da forst skal se til skorstenen, under bordet, siden til maden på bordet, derefter kan troldfolk og onde mennesker intet få af bryllupsmaden.
da.etk.JAT_03_0_00589
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
da.etk.JAT_03_0_00266
Der var en ladefoged på Holstenshus, han var noget hård af sig. Så var det en gang, hovfolkene var ved at gjore hø op, da blev det sådant et regnvejr, og han sagde da, de skulde gå hjem igjen. Sådan var de ved det tre gange, og de blev misfornøjede med at skulle gå efter det så tit, og vilde nu have det gjort op. Men han sagde, at de måtte ikke, det var...
Margrete dag (13. juli) er det ikke godt, at det er regnvejr. Salling. Valdemar Bennike.
da.etk.JAT_01_0_00763
Ser man ilden brænde udenfor, bliver det regnvejr.
da.etk.JAT_01_0_00411
Når frøerne følger med kornet hjem fra marken, far vi snart regnvejr. L. E. L.
da.etk.JAT_01_0_00407
3