Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
6 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: regne
Enevold Hvid kom ved en stor del af hans klogskab på den måde, at han satte alle bogstaver op, ligesom når vi sætter tal op og regner med, og der var dem der havde set, at han havde alle 23 bogstaver stillet op for sig, og han multiplicerede og adderede med dem, og deraf regnede han sig til hans videnskab og spådom. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
På Vanggård, en lille halv Mil sydvest for Hjørring og lige ved mit Fødehjem, boede der en Jul. Gårdens Mark går langs med Liver Å, og så gik hans Kone hen og druknede sig i Åen, og bagefter hængte han sig selv. Siden den Tid gik der Spøgeri der. De så en Skygge komme gjennem Dagligstuen og forsvinde inde i et af Gjæstekamrene. Det var jo om Aftenen, og...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske — god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
da.etk.JAH_04_0_00455
Hans Oksen i Forballum var en meget rig mand og ejede 4 gårde i Forballum og 2 i Hybjærg. Han opdrættede mange stude og førte til Kjøbenhavn, og han var en gang der ovre med 100 på én gang. Alligevel kunde han for resten snart hverken skrive eller regne. En gang havde han tre stude i græs for en præst henne ved Haderslev, som var lidt i familie til ham....
da.etk.JAT_06_0_00097
Som satire på det forhen brugte redskab, kan her sættes følgende historie: Det første a kan huske, brugte de læderrebe, der var lagt ligesom hamperebe er nu, og når de fik dem kjørt i stykker, så kunde de bruge dem til plejlole. De havde stavseltræer eller sejltræer på hestene. Det var den gang skik, når de havde fået avlen i jorden, at de kjørte til...
da.etk.JAH_01_0_00212
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
da.etk.JAT_04_0_00187
10