Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En tiggerske kom en gang til en gård og bad om nattely. Hun fik det, men om morgenen lå hun død. Hendes gamle klæder, der ikke var regnede for noget, da det kun var pjalter, kastede man ud på møddingen. Men nu så man hendes gå igjen, og hun stod al tid og rystede pjalterne på møddingen. Man undersøgte nu klæderne og fandt i dem to skilling. Da de var...
En Præst i Vejlø, der hed Mohr, kom kjørende sent hjem en Aften fra et Jagtgilde i sin lukkede Vogn. Lige ud for Kirkegårdslågen standsede Hestene og vilde ikke et Skridt længere, og Kusken piskede forgjæves på dem. Præsten spurgte ham så, hvad der var i Vejen. »Det véd jeg ikke,« siger han, »men Præsten må stå af.« Det gjorde han, og så på én Gang kom...
Her ude i Krebses Mark har de gravet Menneskeben op, og det er jo af én, der er slået ihjel. Men Folk har også set Spøgeri både i Gården og oppe ved Ledstedet. Der stod noget, som Folk kunde se, når de gik forbi. Det viste sig som to røde Hunde. Konen der i Gården var Kjæreste med Karlen, og så døde Manden, og det var ikke fri, de snakkede om, at Konen...
da.etk.DSnr_05_0_00232
Nord på for Næsborg var en gjenganger, der sagde, at han regnede ikke andre end den bitte hvidskjæggede præst i Øse. Da han drog af for at mane ham, sagde han farvel til menigheden på stolen, |det var jo, i fald det skulde have gået ham galt, så vilde han dog tage afsked først. Men han kom dog rask hjem igjen. kristiane larsdatter, rærup.
På Vanggård, en lille halv Mil sydvest for Hjørring og lige ved mit Fødehjem, boede der en Jul. Gårdens Mark går langs med Liver Å, og så gik hans Kone hen og druknede sig i Åen, og bagefter hængte han sig selv. Siden den Tid gik der Spøgeri der. De så en Skygge komme gjennem Dagligstuen og forsvinde inde i et af Gjæstekamrene. Det var jo om Aftenen, og...
Der hænger et svinehoved oppe ved skorstenen i Brejnholms mølle, og manden har fået den forpligtelse i lians skjøde, at han skal holde det ved lige med reb og søm. Så havde de en møllersvend, han regnede ikke det noget, han tog svinehovedet og kylte det i baghøllet, men nu blev der sådan en malør, te der kunde ingen være på gården, og han måtte til at...
da.etk.DS_05_0_00507
Inde i Brejnholm mølle hænger et svinehoved på en stolpe, og det skal stå i deres skjøder, at det ikke må tilintetgjøres. For nogle år siden druknede et barn for den møller, og det var nok, fordi de havde haft nogen spas med det svinehoved. En gang havde de en møllersvend, som ikke regnede den gamle snak og tog hovedet og kastede det ud i baghøllet. Men...
Min fader så tit Parykmanden, når han gik med hans bøsse om aftenen. Han havde et forfærdelig langt hår, der nåede ned over hans øjne. En gang kom han til at følges med ham, og da de så kom til en korsvej, standsede Parykmanden. Så vilde min fader se tilbage efter ham, og da var han bleven så lang, at han snart ikke kunde se til ovret af ham, og så med...
Som ung tjente jeg hos degnen Kondrup i Skjødstrup og skulde ringe kirkeklokken. En dag arbejdede vi ude i marken, og det blev sent, inden vi kom hjem. Præsten, der hed Kjær, var ikke god, når der ej blev ringet, og derfor skulde jeg alligevel op til klokken, uagtet det var vel sent. Der førte en stentrappe op i tårnet, men den var delt i to dele og midt...
Hjulmand Rasmus Kristensen skulde en Efterårsaften for nogle År siden ned til en Mand, der boede et Stykke derfra. Han vilde da gå over en Løkke, da han var så godt kjendt i den, at han var vis på aldrig at kunne tage fejl. Hans gi. Fader rådede ham fra at gå derover, og da hans Kone også blev ved at råde ham fra det, blev han vred og sagde: »Om så den...
Præsten i Spentrup, den gamle Blicher, var ovre i Dyrby at mane, for der var så farligt med spøgeri. Kusken skulde holde på en bestemt plads, til han kom og tog hovedlaget af den nærmer hest og rystede med det og sagde: Kjor nu i Guds navn. Der vilde komme både én og to og tre. Karlen paste godt nok på, og da han havde holdt så meget som en time, kom der...
Junker Eskild på Estrup friede til Jomfru Antolille på Fovslet; men han fik Afslag. Eskild og Adelbrandt på Drenderup var Lavsbrodre, og en Dag var de samledes tilligemed flere andre Herrer på Estrup i Besøg. Så kom de i Snak om Kvindfolk, og så siger Adelbrandt, te det Fruentimmer var ikke født, som han kunde blive forlibt i. Sagen var, han var sådan en...
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
For et par levealdre siden var der et frygteligt spøgeri i den gård i Bredstrup ved Fredericia, der nu ejes af gårdejer Kring. Grunden til dette forklares således: Ejeren af gården var bleven uens med ejeren af Vellinggård om nogle tøndebånd, og denne sidste besluttede så at hævne sig. Han lejede en pige til at strø noget rundt om gården og alle steder...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
