Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
Provst Damgård i Odense havde i regelen kun tre tilhorere, når han prædikede i St. Knuds kirke, og disse tre var hans kone, hans datter og kordegnen. Fru Johansen, Vejle.
Pastor Jespersen i Hanning tog ind til Ringkjøbing og havde der sit kortspil og kom i regelen ikke hjem inden søndag morgen. En gang kom han på den måde til Dejbjærg kirke og spurgte degnen om, hvad der var at forrette i dag. Ja, der var jo altergang, og så var der den unge mand, der skulde begraves. Det kunde præsten ikke huske. Degnen gjorde ham så...
Per Smed fortalte, at han i sin ungdom havde tjent en præst, der var så slem til at drikke og spille kort og sad og spillede om natten, så han i regelen kom meget sent hjem. Så var det da også en løverdag nat, han havde været ude i selskab og drukket og spillet, og så kjørte han hjem i morgenstunden. Nu sad han jo og småsov i agestolen eg nikkede, vågner...
Når folkene fra Lyø tog ind til Fåborg, blev de i regelen svirende, og det gik, som det kunde, med hjemturen. I regelen kan disse folk dog klare sig, når de kommer i båden og far rorpinden i hånden. Så en aften, de tog hjem, da sad der én, der hed Per, til rors. Men det var en sær sejlads, han stillede op, for det gik ud og ind, og han forsikrede, at han...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over....
Her kjørte de i regelen kun til kjøbstaden om efteråret, De tog en tønde rug med, og så kjøbte de salt og jærn for næste år. Smør og æg og torv solgte de på papirfabrikken i Randbol, for der kunde de sælge alting. Denne fabrik brændte og omdannedes siden til klædefabrik. Kr. Mikkelsen, Elkjær.
Der er efter afgifternes hele oprindelse og beskaffenhed en forskjel på den ene side mellem travepenge, og på den anden side jordhyre og kohyre. Travepenge er nemlig en tiende o: en afgift til kirken af noget, som kirken ikke ejer, medens jordhyre og kohyre ikke er en tiende, men derimod en afgift til kirken af noget, som kirken oprindelig har ejet....
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
De unge her på egnen havde i regelen et lystgilde hver måned. Så dandsede de forst lidt, og så skulde de ud i toften en tid og tage tag, men det var blot for morskab, der blev aldrig slag3raål. Derefter kom de atter ind at dandse. Når et par folk havde holdt bryllup, holdtes der igang. En gårdmand gav dertil en tønde øl, eu halv for sig selv og eu halv...
Bryllupsmanden er en ungkarl, en slægtning af bruden, I regelen broderen. Det er ham, der byder til kost. Der kunde være en ti, tolv ridende svende i alt. De red gjærne to og to og havde hvide bukser på. Nis Nissen, Nørborg.
1ste februar begyndte konerne her i Spentrup at have vejr. Det begyndte på præstekonen, og så kom degnekonen, der efter gik det vester ned og oster op. Gårdmænd og husmænd gik med hinanden, for her har aldrig været noget egentligt skjel mellem gårdmænd og husmænd. Markedsløverdag, der holdes i Randers først i februar, var der krammarked, og så kom der i...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
På Heiners drev man husflid efter en større malestok. I enhver gård var der et velforsynet huggehus med høvlebænk og i regelen drejelad. Alle lavede river, hamler, træskovle o. s. v. De fleste lavede også møbler. Omkring i gårdene stalder ikke alene stole og borde, men også klædeskabe og chatoller, og alt er så smukt og solidt, at man må forundre sig...
