Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
21 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: redning
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
da.etk.JAT_02_0_00250
De havde en degn i Gylling, der hed Søren Vester, han var en god selskabsbroder og var derfor meget afholdt. Så blev han ved et gilde smittet af tyfus og døde deraf. Beboerne havde så meget tilovers for ham, at de hentede en doktor i Horsens, der skulde være en af de grummeste. Han kom og skrev en recept, hvorpå stod: Dråber til røgning, men de læste:...
En fin Frue havde været i Selskab og skulde kjøres hjem om Aftenen. Idet hun nu steg ind i Vognen, bemærkede Kusken, at hun havde mange Diamanter og Guldringe på sig, og så besluttede han at plyndre hende og kjørte en anden Vej. Da de havde kjørt en Tid, syntes Fruen, det varede så længe, inden de kom hjem, og hun så da ud af Vinduet og opdagede nu, at...
da.etk.DSnr_04_0_00914
I Bramsens Gård i S Mer up står en gammel Eg, som ikke må hugges om, for så brænder Gården. Det er nu en almindelig Tro, og Egen står endnu. En Dag sad nogle Mænd og talte om, hvor vidt det kunde være rimeligt, og der var nogle, som tvivlede på Rigtigheden af den gamle Tro og mente, at Træet godt kunde hugges. Så tog en anden Ordet og fortalte, hvordan...
da.etk.DSnr_02_J_00251
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham...
da.etk.DS_07_0_00901
Der var en Nordmand, Jonas Norsker, der gik og tiggede. Så kom han ind i et sted i Horsens og bad der om en almisse. Konen var ved at bage, og hun sagde: »A har ikke tid til at give Jonas almisse i dag, han ser vel, a er ved at bage.« — »Naja, mutter, måske hun nok kan få tid.« Så gik Jonas, og noget efter kom manden ind og vilde se, om de havde brødet i...
Der var en bondemand, som kun havde én søn, og han havde i hele sin opvækst sådan en lyst til at blive præst med tiden, hvorfor faderen, straks efter at sønnen var konfirmeret, sendte ham til Kjøbenhavn for at studere. Det gik ham imidlertid ikke så heldig, som han havde tænkt, for hans evuer til at lære var ikke de bedste, og det kom til at ligge ham...
Der var en mand ved det røde hus. Han var skipper, og de kaldte ham Per Ræv, og hans kone kaldte de Karen. Der var ingen redning til, at han kunde afse hans Karen, og da hun så døde, vilde han absolut have hende igjen. Så lå han på kirkegården på hendes grav om natten og råbte på hans Karen : "Kom op, kom op!" Til sidst blev det vel så galt, at hun...
I S.-Omme boede en kone, som hed Ane Nister. Præsten, som den gang var der, lovede hende at skaffe hendes børn en toft, som ikke tilkom dem. Konen døde, men præsten tog selv toften. Så gik Ane Nister igjen og jog præsten ind i en ovn, hvor han lå og var nær ved at dø af angst, ti gjengangersken truede ham uophørlig. Præstens naboer fik imidlertid i...
da.etk.DS_05_0_00759
Søndbjærq kirke skal en gang være brændt, og det gik sådan til. Tæt her osten for kirken er to gårde, som i gammel tid var et herresæde, der kaldtes Ostergård. Sønnen der var kjæreste med datteren fra Helleris, men det var forældrene der ikke fornøjede med. Han og Signe bliver så enige om, at de vil have hinanden. Æ kan ikke sige, om de blev viede, men...
Det var i Svenskekrigen, det gamle Fønixborg blev ødelagt. Det skal have ligget vesten for, hvor det ny er bygt. Det var et stort slot den gang, og der var en løngang fra kjælderen i slottet og ud efter skoven te'n. Den mand, der på den tid ejede gården, havde tre døtre, og dem jagede han ind i løngangen og bar også alt hans sølv og guld derind og murede...
da.etk.DS_04_0_00420
Sødring kirke siges at være bygget af en kvinde, der led skibbrud og strandede der, og så til tak for sin redning byggede kirken på stedet. k. m. rasmussen.
da.etk.DS_03_0_00750
Noget for vi skal dø, kommer døden og kalder på os ved vort fulde navn. Svarer vi så ja, er der ingen redning, vi er dødens bytte. Men er vi os bevidst, at det er den, der kalder, kan vi affærdige den en vis tid. Således gjorde en mand, som hørte døden kalde ved vinduet, men svarede: «Det skal ikke ske, inden 15 år.» Manden levede også akkurat 15 år der...
da.etk.DS_02_H_00322
Der var en kone, der vilde gå tvært over Korre Økse sø, hun gik fra Norre-Økse og vilde til Klithuse, og hun havde en bitte dreng med sig. Den samme kone havde alle sine dage været så gruelig gjerrig, og hun sagde således, at huu kunde ikke forstå, hvordan folk kunde få stunder til at sidde ned og pisse, for det havde hun aldrig kunnet få stunder til. Så...
da.etk.DS_02_G_00202
Jowwen kan ikke blæse gieunem en uldhose, men kan blæse gjennem en kirkemur. Der var nogle, der en gang viste mig en joww, det var kun en bitte orm. Når de kunde komme til bart, så spyttede de sådan gift, at der var ingen redning. E. T. K.
En, der var ridende, kom forbi en dreng, der lige havde skåret sig en kjæp. Så siger herren til ham: «Hvor har du skåret den kjæp? kan du ikke vise mig det?> Jo, han kunde, for det var ikke svar langt derfra. Så viste han ham også stedet «Ja, her bcer en hugormekonge under den busk.» Men det var en farlig fyr at komme til, for han vilde gjøre ondt, og...
da.etk.DS_02_E_00161
For Vrads hede brændte, var den så fuld af orme, at fårene, som græssede der, næsten var ormebidt hver aften, når de kom hjem. Bonderne kurerer den, som er bidt af en hugorm med urin og sod mælk. Bides dyr eller mennesker derimod af en snog, er der ingeu redning. Ved en snogs mund står derfor også en ligkiste, ved en hugorms derimod en medicinflaske. For...
da.etk.DS_02_E_00110
Der var et sted, hvor der var så meget utoj, orme og skidt, de gjærne vilde have fordrevet. Så kommer der én, der vilde fordrive det .... Ormene kom også, men så kunde han hore lindormen suse. Så siger han: Nu havde de narret ham godt, nu var der ingen redning for ham, hvis han ikke kunde komme i kirken. Han lob nok efter at nå kirken, men lindormen...
Ovre i Hov var der en karl, hans søster var bleven bidt af en hugorm. Så lovede han for, de skulde få andet at bestille, og han lavede da et bål i udkanten af skoven. Nu kom det jo an på, at der ingen lindorme var i nærheden. Hugormene kom også, de peb, og de hvæslede, men til sidst kom lindormen. Så var det første træ det bedste; han kom op i det i en...
da.etk.DS_02_E_00087
Nede ved åen i Ringive gik der en dag en karl og slog græs. Allerbedst som han nu der går og slår, horer han en rost, som siger: «Tiden er kommen, men manden er endnu ikke kommen !> Han så sig da omkring efter rosten, hvor den kom fra, men han kunde intet videre opdage, og forundrede sig meget over, hvordan dette hængte sammen. Han gav sig nu atter...
3