Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
25 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: rede
Aftenen før Skjærtorsdag er der meget, man må passe på, for at heksene ikke skaltage det og ride på det til Bloksbjærg. Man må tage tisten af plovåsen, ellers rider de på den, lægge stål i hakkelsebuuken, møddingen og flere andre steder. Husmoderen forsommer da heller ikke at lægge stål i smør- og fedtkrukker, og hvor nødvendigt det er, kan man vide der...
Den gamle kone her i byen var jo en priviligeret heks. Hun hed Stine og tog livet af de første par børn, Søren bekom. En gang de var ved at bage, tog pigen ildklemmen og tog ved den tusse og så ind i ovnen med den. De vilde nu et bitte korn ind og se, hvordant det havde sig med den gamle, og da stod hun med håret om ørene og var ved at trække i klæderne....
da.etk.DS_07_0_00485
Heksene rider st. Hans aften på kattene til Troms kirke. I gamle tider skulde folk have kattene lukket inde den aften, for at heksene skulde ikke have dem at ride på. A har hørt fortælle, de et sted har fundet en kat med bidsel på om morgenen efter, den var reden ihjel. En heks, der rejste gjennem skorstenen, sagde: "Oven ud og ingen steder imod." Pigen...
da.etk.DS_07_0_00426
En mand fra Gjesing holdt heksene ret for nar. Det var en midsommersaften, da red de om forved hans vinduer med ovnrafter og sagde: »Hvist, vil du med, hvist, vil du med?« Manden blev jo ræd, han vilde ikke med. Om morgenen, da han kom ud i skorstenen, kunde han se, at de havde redet op og ned med ovnrafterne. Simon Bøjsen, Billum.
Der var én af Jens Aldals familie, ham red en heks på til Troms kirke, det var netop en provstes frue fra Smorup (Ravnkilde sogn). Så snakkede han med en heksemester om det, der var kommen én en nat og havde redet på ham, og han tykte så, han var en hest. Han var kommen over både Ålborg og Sundby og var så langt henne, at han vidste aldrig, hvor langt...
da.etk.DS_07_0_00447
Når de på Bornholm ikke kan få smør, er det taget ud af mælken. Der er nogle koner der sender smørbarrer ud, og desuger smørret ud af køernes yver, meu tager ikke mælken. En sådan smørbarre består af tre harvetænder og et strømpeskaft. Heksen går ind i en skorsten, stiller de tre tænder sammen som en trefod og sætter strømpeskaftet der oven på. Så læser...
I ældre tid drog de til Bloksbjærg og fik salve af Djævelen til at smøre skydsel og rage i, og så foer de lige op gjennem skorsteuen. Et sted så pigen det, og kun fik også lyst til at smøre skydsel eller rage, a véd ikke, hvilken af delene det var, og så foer hun bag efter og kom til det samme sted som konen, lige te det susbj. Hun var ikke kommen hjem...
da.etk.DS_07_0_00388
På en hingst, som aldrig har været redet af en kvinde, kan man ride med det værste troldtøj uden nogen fare. ]). j.
da.etk.DS_07_0_00867
En mand i Fruering havde sådant uheld med sine kreaturer, at han snart var bleven helt øde. Så havde han hort om en sva^rt klog mand ude i Vesteregnen, og han besluttede sig til at rejse ud at spørge ham til råds. Da han havde redet en tre dages tid, kom han en aften netop kl. 12 til et sted, hvor der før havde stået en kirke, og der horer han sådan en...
da.etk.DS_07_0_01404
Niels Mikkelsen, der altid i daglig Tale kaldtes Hjelmdrup Smed. var Smed og boede i Hjelmdrup i Egtved, og han agerede for klog Mand. Han har fortalt mig, at han en Gang var reden med Hegsene til Bloksbjærg på et Kosteskaft. Der var sådan et langt Rør eller Hul, han skulde ned igjennem, og da han kom dertil, sagde de til ham, at han skulde sige: Ned og...
En høne, dor sagtens var forhekset, så at den ikke kunde lægge æg— den sad kun på reden og kaglede, uden at det blev til noget — søgte man at hjælpe ved at putte den igjennem et bukseben, men da dette viste sig tor snævert, nøjedes man med at fore den gjennem ærmegabet på en vest. Dette sidste må dog have været mindre heldigt, ti hønen dode dagen efter....
En dreng i Dalby kunde ikke tale redt. Eu dag kom læreren til at spørge ham, om han kjendte noget til troldtøj. Hau svarte straks ja, for han var selv bleven fortroldet. Nu vilde læreren jo spørge ham nærmere ud om, hvordan det var gået til, og så fortalte han, at hans moder havde søgt råd hos en klog mand for ham, da han havde så dårlig en udtale. Den...
da.etk.DS_07_0_01040
Flere bønder i Vendsyssel kan stille blod. Således havde pastor Kanneworff i Aby en hest, som var skåren så frygtelig, at de troede, den vilde forblode sig. Præstekonen, som vidste, at der var en mand i Nørhalne, der kunde stille blod, lod øjeblikkelig en karl ride op til ham med en ledig hest ved siden. Da karlen kom op til ham, sagde han: »Nå, du har...
En kone i Serritslev i Vendsyssel kom ind til nogle børn, som var ene hjemme. Hun spurgte dem om, hvilken af deres høns der var den bedste til at lægge æg. De gik nemlig inde i stuen og lagde deres æg i hovedenden af sengen. Så fik hun det at vide. Siden vilde hønen nok op i reden, men der kom intet æg. Så opdagede husmoderen dette. »Hvad er der ved det...
En Karl fra Lellinge var redet til Kjøge for sin Husbond. Da han red hjem om Aftenen silde, kom han forbi en Troldhøj, og han kunde se, der var helt oplyst der henne ved. I det han nu red forbi, kom der en lille grå Skabning ud, og den rakte ham et Bæger med Vin at drikke. Han tog også imod Bægeret, men hældte Vinen ned over Ryggen af Hesten, og så...
da.etk.DSnr_01_0_00588
Min moder er født af stor familie. Der var en mand i Kolderup, han havde tre sønner, og de to af dem blev gift med to skovfogeddøtre. Om deres moder sagde de, at hun kunde få karlene til at holde af hendes døtre, det var endda nogle ligefrem grimme piger, nogle store klummeret nogle og med store krumme næser. Den tredje søn vilde skovfogedkonen også have...
da.etk.DS_07_0_00917
Der boede et Kvindemenneske i Vonsild, de kaldte hende den gamle Fiskerkjælling, og hun gik omkring og handlede med Fisk og tog også Turen ned til æ Feldt. En Dag hun gik til Feldt, da kom der en Mand kj ørende med en Træblok på Vognen. Hun spurgte, om hun kunde komme op at kjøre med. Nej, han havde Læs nok. »Ja, det kan også være det samme,« siger hun,...
da.etk.DSnr_06_0_00594
En Skrædder, som boede i Voldtofte i Årene 1760 til 80, havde taget en Del Søgning fra en Skrædder i Bariøse. Det var jo i den Tid, da de gik fra Hus til Hus for at sy. Nu hævnede Skrædderen i Bariøse sig på mange Måder. Han i Voldtofte skulde en Gang sy i en Gård i Bariøse og kom til Byen om Aftenen, men det var ham ikke mulig at finde Gården, skjøndt...
da.etk.DSnr_06_0_00624
Der har været én, de kaldte for Aldum kjælling, hun var en rigtig heks. Sønnen havde stedet, og den dag hun blev begravet, da sagde sønnesønnen, det var sådan en lille knægt: "Ja, nu kjør de nok med min aldemoder, og så sidder hun endda her og rører i suppegryden. Han var født på en særdeles tid og kunde se hende. Så var hun så slem ved den dreng, for...
Gamle Hans Kjærby, der er død for mange år siden, har fortalt, at da han var dreng og foer til søs med sin fader, var de en gang kommen hjem fra en rejse og lå på reden, og hele mandskabet var en aften gået i land undtagen Hans Kjærby. Han var netop nede uuder da;kket, da han hørte, at to gik op og ned ad dækket og talte med hinanden, og på røsten kunde...
da.etk.DS_06_0_01221
65