Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når fiskerne i Risgård Bredning er ude på fjorden at trække våd, træffer det ikke sjælden, at det ene fiskerlav er så nær ved det andet, at de kan råbe sammen. Hver gang et våd trækkes op, er naboerne jo nysgjerrige efter at vide, hvor meget der blev fanget, og så råber de og spørger, hvor mange de fik. Når der da svares: Vi har ham med den gule...
Her begyndte mændene at gjøre vejr 1ste januar. Forst var det gårdmændene, så boelsmændene og til sidst husmændene. Her i byen var altid mænd nok, der var endog for mange, og så delte de sidste dagene imellem sig. Det begyndte på den sydligste gård i byen, gik solret om og endte med gården på den modsatte side af byen. Derefter kom gårdene på marken,...
En præstegård la tæt ved kirken, og præsten havde den skik hver aften ved solens nedgang at gå op i kirken og knæle ned for alteret og bede om hans synders forladelse. Men han var en gruelig kniber overfor hans folk med hensyn til foden, hans kone derimod var ikke sådan. Alle tjenestefolkene rejste for det så nær som drengen, og der kom nye folk. De kom...
En pige var henne at besøge sin kjæreste, og da hun kom hjem, spurgte de hende om, hvordan hun huede det henne hos ham. "Jo," svarede hun, "det var rigtig nogen rare folk, for de lod mig sidde midt på gulvet på en stol og fejede rundt om mig." For det hun ikke kunde rejse sig, mens der blev fejet, slog kjæresten op med hende. X. C.
Der var en kone, hun holdt mere af karlen end af hendes mand, og så var det en dag, de skulde have fisk, da sagde hun, idet hun delte fisken ud: "Der er nu skalle blinkøje, den rare fisk! den skal min mand have med fedt til; men aborre krøkryg, den grimme fisk, skal min karl have med smør til." Sådan fik hun karlen givet det bedste. Jo, kvindfolkene er...
I Ure, den største gård der var i Tirstrup sogn, havde de aldrig lys tændt. A tjente der i tre år, og vi brugte aldrig lys. Vi sad ved en åben skorsten, og der sad en af de ringeste i huset og lavede eramerbasser at se ved. Det rar bål af lyseklyne. Når de havde fået grøden lavet om aftenen, var der jo kun lidt ild tilbage, og så blev der tændt en...
En kone her i sognet siger: "Det er så rart at have et gilde, for så har vi da noget at brække op af." Huu mener jo, at hun har levninger af steg at brække op. Opstuvede kartofler kaldes her opbrækkede kartofler, og konen siger til pigen: "Bræk os nogle kartofler op." Letbæk mølle.
De fik altid me^rød om aftenen. Det var i en gård i Tistrup de havde skræddere, og hvor de fik rugmelsgrød som sædvanlig, men manden vilde give det udseende af, at dette ikke var tilfældet, og så siger han: "Det er ste da nyt, Mette, skal vi have melgrød i aften, æja, det er da rart." Letbæk mølle.
En gammel kone sagde om en bog, hun havde læst i: "Det er en rar bog, den er fuld af sukker og bonner." Dette kunde misforståes, hun mente en bonnebog med suk og bønner i. E. T. K.
Sidsel Prens havde en lerkakkelovn, og der i den bagte hun pooselskronnier eller emmekager. De fyrede jo med helme, og så blev der noget pussel til sidst, som kagerne lå og bagtes i. De fyrede også med kokasen og hoftere (o: engtørv). Fåregjødningen skjærer de inde i huset, og så sætter de stykkerne ud til tørre. Når de er gjennemtørre, fyrer de også med...
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
Opp' på Jegsen mark bosatte der sig en mand, som hed KristÆ'er. Han slog nogle pæle i jorden, der oven på lagde han "n rem, og så lagde han nogle stange som bjælker, og negle andre stange satte han som spændtræer. Han vendrede så imellem pælene, klaskede ler i, vendrede imellem bjælkerie og klinede også det med ler, tækkede sa med lyng og hwde nu huset...
På Lydumgård var sådan en slem herremand, han vilde trælle bønderne så slemt. Når han ikke kunde finde på andet, så lod han dem kjøre jord op af et hul, der er ved kirken. En pige fra Rærup blev frugtsommelig ved ham og druknede sig i åen, og faderen turde ikke en gang kjendes ved liget af frygt for herremanden. Så fik de en pige til en nat at gå ind til...
Kapitain Sehested, der boede på Refstrup, han havde to karle at tjene sig, den ene hed Jens Lavrsen, og den anden Søren Iversen, a har kjendt dem begge. De stod i laden og tarsk om vinteren. Så havde kapitainen fået en hare, og den var udspækket med flæsk, og den skulde steges til ham på en stegevender, så den kunde vende sig selv for ilden. Så stod de...
En mand fra Tirstrup, der var fæstebonde til Nørholm, havde gjort en hestehandel med en mand fra Andsager. Han hed ellers Per Feld. Idet han solgte hesten, sagde han til Andsagermanden, at han vilde sige ham, han havde selv fået den for godt kjøb for et halvt års tid siden, og var i mening om, at den var stjålen. Men i fald der blev noget i vejen, skulde...
I den tid bønderne skulde levere sraør og andre rare sager til herremændene, skulde Røde-Jens i No ved Ringkjøbing også levere smør til herregarden YoJdbjærg. Da Røde-Jens havde fået samling på så meget, som han skulde levere, gik han op til herregarden med det. Fruen roste ham, fordi han kom med det. "Ja." sagde Røde-Jens, "a har også hver aften taget...
Jens Østergård fra Båstlundhus han var ikke rar, for han gjorde altid Fortræd, hvor han kom, enten blev der Kreaturer syge, eller de kunde ikke kjærne Smør, eller også blev der andet ved det. En Gang han kom ind i Trøglborg, da stod Gjærpotten på Bordet, og så siger han til Konen: »Da har du mange Gjær,« og i det samme så han så lumsk hen til hende. Men...
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
Der boede en gammel Kone, der hed Krag-Ane, neden for vor Mark nede ved Bækken, og de sagde, hun kunde hegse, det var nu så meget en forfærdelig en til det. Hun gik en Gang fra Vejle og havde meget at bære på, og da kommer hun til en Mand, der hed Kristen Jakobsen i Vinding Hule og bad ham, om han vilde ikke bære lidt af det for hende. »Nej, a har ondt...
For en 80 År siden boede en Mand på Knudshohnen i Ugilt, som de kaldte Iver Holmen, han var både Sognefoged og Lægdsmand. Så en Nat blev der 60 Alen Lærred væk for dem, og de søgte vidt og bredt efter dether Lærred; men det kunde jo ikke findes. Så rejser Iver over til denher Bragfwlts Kjælling og vil have hende til at vise det igjen. Han kommer derover...
