Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle Rasmus Mester i Flintinge gik ned til godsejeren og sagde til ham: Jeg har en stor sort hund der hjemme, og det er ret en forskabet hund, jeg kan ikke få fyldt nok i ham, han kan sluge alt muligt, kan De ikke give mig lidt til at fylde i den? Ja, siger han, du skulde skille dig ved den hund. Nej, jeg holder så meget af den, jeg går...
Peder Meldgards bedstemoder var fra Gandrup, og i hendes barndomstid var der sådan kvægpest i byen. tit de i den gård. hun var fra. mistede alle deres kreaturer så nær som en spæd kalv. Den satte do pa deres arnested og holdt den indelukket der. Så beholdt de den. Elere steder mistede de en stor del kreaturer. Vesten for ladegården er en dam, og ud i den...
Byremse fra Lundø. Der star en 1... i Niels Broes gård, Den bør tillaves, siger Graves. Hvortil tjener l...en? siger Morten. Vi hår den slet et behov, siger Jakob Skov. Det er min gode ven, siger Jens Nielsen. Den er ikke rar, siger Jens Biirkar. Den er ikke ren, siger Jens Holsten. Det er skidt, sagde Lisbet. Det er en god spis', sagde Klemmen Sørensen...
Biskop Tage Midler var en grundærlig kristen, stræng imod andre, dog mest imod sig selv. Han skal en gang, da han opholdt sig i Stege, om natten have hudflættet sig selv. Han var en mørk, tung natur, og mange forstod ham ikke. Han troede at gjore ret. da han opdrog sine børn med den største strenghed, men det førte til, at flere af dem skejede ud. En...
Der skulde være bispevisitats i Jærnved. Men nu var skolebygningen meget ringe, og sognefolkene var bange for, at han skulde pålægge dem at bygge en ny skole. Så gik de til præsten, Friis, og snakkede med ham om det, og han mente, at de fandt vel nok på råd. Biskoppen skulde komme kl. 10, men det varede til kl. 12, inden han kom, og det var en rigtig...
Pastor Junge i Vammen var en meget rar og hjælpsom mand. Når en bonde havde fået en rude slået ud, sendte han bud efter præsten, om han vilde komme og sætte ham den ind. Han var tillige en meget dvgtig drejer. E. S. Albech.
Stegmann, der var præst her i Ulfborg i begyndelsen af århundredet, var ikke nogen rar mand. Han var især slem til at pine penge ud af bønderne, når han kunde. Sine ligtaler kunde han aldrig få godt nok betalt, men folk skulde altid pruttes med ham, og pengene vilde han have. inden han talte. For det meste fik han det, han vilde have, da han ellers i...
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
Vi havde en degn her, som hed Vistoft, og så havde vi så meget en rare mand til præst den gang. Så gjorde min farbroder i Mejlhede barsel, og min fader var der jo. Den gang var der kun to gårde i Mejlhede. Den anden af mændene der var noget plat og grim i hans snak, og da de sad ved bordet og spiste, kom degnen til at lægge sine hænder på det. Så siger...
Der var en ejer på Bustrup, de kaldte Peter Skov. Der var to drenge, der lå ved høvderne om sommeren, og de havde et hus med en seng i, de kunde kjøre omkring, det lå de i. Ovre på Vestermarken er der en høj. Så kommer de en dag om hosten og mælder, at de vilde gjærne af tjenesten, de kunde ikke være der længere. Så siger Skov: Ææ, falill, de kan æ et...
Der var en mand i Gjødvad, hans høle var bleven stjålen, han var vis på, at den var tyvstjålen, og gik og sørgede over det. Så fik han bud efter Præjst-Jens. Da han kom, vilde han jo vide, hvad han vilde ham. Ja, sådan og sådan var det, og nu vilde han gjærne have den vist igjen. Men Præjst-Jens kunde nu ikke vise igjen og havde aldrig kunnet, han kunde...
For flere år tilbage var der en præst i SønderHarritslev, der hed Weise, og tæt ved præstegården boede en husmand ved navn Anders Kusk. Denne Weise var vidt bekjendt for sin særhed. Således fortælles der om ham, at han en gang var til stede ved lysestøbning i kjøkkenet. Efter at støbningen var endt, hjalp præsten til med at samle lysene på spiler, og han...
Der lå en gang en dreng ved en høj, og så kom der en præst kjørende forbi. Drengen tyktes, at det var rart at være præst og sådan at blive kjørt omkring, og han havde da hørt, at svoren ting gik snarest for sig, og han gav sig da til at bande på, at han ikke vilde være præst. Siden har man benyttet det ordsprog, at det kan ikke nytte at tage en hyrde ved...
Der var en rig mand, de kaldte Jens Mosegård, når han kom ud, så trak han i de ringeste klæder, han havde, og så ud som den mest fattige tigger, der var i mange sogne. Så var det en dag, han var til kirke, og der fik han sådan en lyst til præsten hans bæster. Så siger han til karlen, der kjørte for ham: han kunde ikke vide, om hans hosbond vilde ikke...
Johannes Guldsmed, gift med Ane Marit Kat, havde to børn, en datter ved navn Ingeborg, og en son, der hed Kasper. Severin levede sammen med Mette Kvembjærg. der havde en datter, som hed Kristine. Siden lagde han sig efter Ingeborg. Mette Kvembjærg skjældte og smældte, men Severin fandt, at det kunde være rart at få sig en ung kone. Denne skilsmisse og...
Der kom nogle kjæltringer til Hover og bad om nattely ved en enkekone. Så hk hele besætningen lov til at ligge der i et udhus. I mørkningen sad de og fortalte, hvordan de havde haft det sidste nat. Nogle unge folk i gården havde kylt nogle klæplinger ned på dem, hvor de lå, og sådan gjort dem en farlig uro, og det var de meget fornærmede over. Det sad nu...
Hvor Mollerup opdyrkede hede ender, kan man i lyngen tydelig se dybe ensporede veje gå i retning efter Ejstrup mark og der atter tabe sig i opdyrket jord. Det er rester af de gamle kjøbstedveje, som vore forfædre dann^Øe. nar de skulde til Nykjøbing. Omtrent lige nord for Sindbjærg by ved bemældte vej fandtes en stendynge. Her er et menneske blevet...
Der var en tid, de skulde bære deres skatter fra Lyne til Ringkjøbing. Så var der en stor, svær, stærk karl, de kaldte Store-Mikkel, han havde fået den bestilling. Der var jo bare hede den gang, og Mikkel bliver vild. Han måtte da til at spørge om vej, og han træffer at komme ind til Jesper Skraldhede. Ja, Jesper var naturligvis flink, og han tilbyder at...
Der kom en gang tre karle ind til min faders, og de forlangte spise. Vi børn måtte fra bordet og lade dem komme til at fa forst. Så havde a en søster, hun gik og fik fat i en af deres kjæppe, og der trak hun en lang sabel ud af, sa lang næsten som kjæppen og med eg til begge sider. Så tog min fader den og lukkede den i låse inde i en dragkiste. >Den...
I den tid de brændte brændevin, gav de her af sognet en fed gjeldvædder og af de større byer tillige en sød ost til herredsfogden, for at han skulde lade dem vide, nar kontrollørerne vilde komme. Den dag de samlede fogedmælk til osten, da havde hjordedrengene en glad dag, for de skulde bære mælken hen til det sted, hvor osten skulde laves, og blev...
