Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvor tindrer denne brud af rare kyske gaver, af vinens leffelkrud han dog slet intet haver, hun tog hend' bonnebog, den bog hun endnu priser, bortkasted' i en krog al elskovs skj øge viser, hun holdt så vel i agt hend' kyske jomfruære, en sminket horedragt var hende tung at bære, her, brudgom, tag da fat, den, himlen dig her sender, en stjålen mødoms...
I Håsum i Salling levede i sin tid en rig mand, ved navn N. T.; han boldt strengt på, at der skulde holdes bordbon ved måltiderne, ligesom han på søn- og helligdage læste prækener af Jesper Brochmands huspostille, som han næsten kunde udenad. Da han var barnlos, overlod han i en forholdsvis ung alder gården til en plejedatter, der blev gift med...
Knævort,: dejligt, rart; unys : næsvis. Samsø. Er. Poulsen.
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Anders Kristian Kielsen Sovstrup er født i SonderHovstrup, Tårs, den 15. marts 1828. Han har altid opholdt sig på den egn, undtagen i krigens tid, da han var soldat. I 7 år har han tjent i Ugilt, og har siden været bosiddende i Tårs. Han er meget nævenyttig, er både tømrer, maler, glarmester og drejer. En stor del af sine historier har han lært af sin...
Biskop Munter kom en gang ned i en handskemagerbjælder og kjøbte sig et par handsker. Men da han nu så, at de var sammensyede ved de Jange fingre, så sagde han: Ja, lille jomfru, det er vist nogle meget rare handsker, men jeg kan dog vist ikke bruge dem, for jeg skal sige Dem, jeg plejer gjærne at gå med hænderne på ryggen, og det kan jeg ikke godt, når...
Vi havde en præst, der hed Hammer, og han havde været i Grønland. Han fortalte selv, at han der en gang havde været så sulten, at han havde spist en rå hundehvalp. Herfra kom han til Kongerslev, og så sagde han: Det går dog fremad. I Grønland kjørte jeg med hunde, i Råbjærg med stude og i Kongerslev med heste. Han var en vældig kortenspiller, men...
Pastor Birch i Viften var rar og godmodig, hvorimod riiurd i Gjern var ondsindet. Om vinteren ommede han sig ved at komme i kirken, og så skulde degnen læse prækenen. Når folk kom til ham og vilde have én begravet, sagde han: A, lille venner. I kommer så mænd til at sætte den op i våbenhuset, til det hliver lidt mildere i vejret, jeg kan ikke tåle at...
Sådan hen i tredserne døde der en gammel kone i Almind fattighus, de kaldte Grete Tøndes. Hun havde fået det tilnavn efter sin moder, som de kaldte for tøndekonen, og jeg kan så godt huske Grete, for hun var sådan en rar gammel kone, så fredelig og venlig imod os børn. Hendes moder var bleven født i dølgsmål under helt mærkelige forhold. Moderen til...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
I Randers-egnen boede der en mand, som havde en gård, og han hed Skovbo. Han var en rigtig spasmager. En slagter Specht kom en gang til ham og vilde kjøbe en kvie. De kom så ud og så den. Hvad skal De have? siger slagteren. Jeg skal vel have 25 daler. Det er sandelig for meget, jeg vil ikke give uden 15. Nej, det kan ikke gå, men lad os komme...
En mand kjørte til Kanders og fandt på vejen et par vildele dyreskindshandsker. Han vil stikke hænderne i dem, men de er for store, og da han så kommer til Randers og ned til hans kjøbmand, kommer han i tanker om at give ham dem. Her har a fundet et par handsker, dem vil a give ham, for a kan se, han kan passe dem*. Ja, de var jo rigtig rare og fine....
Deher kontrollører de tog jo ud på landet for at opdage, hvor de havde brændevinstøj, og de havde et langt spyd med dem med et krumt håndtag for at jage ned i halm og sligt og undersøge, hvor de ikk° kunde komme til at se. De kommer så til min broder henne i laden og spørger ham ad, om han ikke vidste, hvor der var noget brændevinstøj her i gården. Jo....
Brændevinsmændene var jævnlig ude at tage tøj hos folk. En morgen tidlig tog de ud fra Vejle. Som de nu kommer igjennem en forte ved Assendrup, da ligger der én bag ved gjærdet og råber: Hold ved jere heste, karle, a vil give jer et æresskud. Dermed fyrer han og skyder hestene, så de lå døde begge to. Brændevinsmændene vendte nu tilbage og kom ikke ud...
Når der rar bryllup et sted, og brudefolkeno kjorto til kirke, stod der folk langs hou ved vejen og gav dom et æresskud. De familier, der var med til brylluppet, gav dem i forvejen et saltmadsfad til brylluppet, som det kaldtes, og dot bestod i eu bel boste, der var udpyntet med papir, en halv gås, en lammefjerding og en rullepølse. Fadet, det hele blev...
Endnu anforer jeg som noget rart, at indbyggerne af Jandrup sogn af de omliggende kaldes (dog ligesom for skjæmt) Jandrup adel, hvortil er årsag, at deres opførsel både henne og hjemme er i almindelighed mere reputerlig og civiliseret, end man gemenlig finder hos bonder. Man finder deres huse rene og pyntede, udentil er de kalkede og af høje og (brede?)...
Til beboelse haves næsten kun et par stuer med lofteskud over, og også her og der intet andet over end en hjald af lægter med flaver (d. e. lange torv, gravet på stærk grøn jord og tørrede i solvejr). Skorstenene er åbne til begge sider i stuerne med en mellemmur udi, så at varmen kan sættes i begge værelserne og således laves maden og tages varme for...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Mads Tyklund boede i Gammel-Tyklundgård og var bekjendt for sine uhyre kræfter. Han var ellers en rar mand, der ikke brugte sine kræfter til andet, end hvad der var morskab ved. En gang kom de forbi en vildbanesten dem har der stået enkelte af her på egnen, men nu er de jo taget. Så vilde de vædde med ham om, at den kunde han ikke tage og vælte om, for...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
