Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var én henne i Lunde, der hed Jørgen Thomsen han gav sig ud for klog mand. Men han vilde godt rane et stykke bræude eller noget jærn, når han kunde komme godt afsted med det. Så var der noget flæsk blevet henne for en mand, og han mældte tyveriet til Ole Hansen, som den gang var oldermand. Mændene i byen blev så samlede, og oldermanden gik non til...
Her blev majvisen sunget sådan. flod dag, god dag, min kjære mand, Maj ero velkommen. og må vi komme til jer i dag. Glæd os Gud og så den ny skjærs>ommer. Vi har os en maj bøg sat, og den Batt' vi om pintsenat. Vor majbøg er så højt i sky. den lyser over Lyngby by. Vor majbøg er så fast i jord, at den kan stå i femten år. Den bonde har så god en...
Når konen hvejrer på ranen, gjælder det enten mand af stowa eller ko af kloww.
Når hønsene kagler på ranen om eftermiddagen, er det tegn til, ac de snart skal slagtes til en begravelse. T. Kr.
da.etk.JAT_03_0_01630
Der er nogle græspletter her nør i Ulvkjær, der har de fanget ulve i gammel tid, vi kalder kjæret sådan for det sammes skyld. Det var jo grave, som nu er groet efter, og der lagde de en rane over og strøede noget halm på. og så lagde de æningen (agnet, lokkemaden) oven på halmen. Når ulvene så kom, faldt de derned. En kjælling drev dem over til Sverig,...
Bugsø herreds folk havde det kun smat med brænde og hentede størstedelen deraf ovre i Sønderhald ben-ed. Når de kom her til Tånq), hvor deres vej faldt igjennem, vandede de deres heste. Samtidig vilde de gjærne rane frugt af vore haver, for de havde ingen frugt den gang oppe i Rugsø. Så råbte byens drenge efter dem: Di Rowsi knoot di skidder i djæ...
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
Den, som på pintsemorgen kommer forst op, kaldes morgenkat, den sidste koryivw (også smnéhøved eller pintsegris). Den, som forst får hovederne ud, kaldes græstyv, den sidste svinehoved. Den, som får dem sidst ind om middagen: middagsgjcek. Den, der forst får hovederne hjem om aftenen, gjenner æ kok til æ rane. Æ svinehoved vil de andre hyrder drille, og...
På Palstrup mark lå der et hus, som lejedes ud til en og anden arbejder på gården. Der var jeg en gang inde og så, hvordan hønsene havde deres rane oppe oven på den gammeldags himmelseng, som stod i stuen, og som familien lå i. Det var nær aften, og hønsene havde allerede sat sig til ro. Det måtte hverken være hyggeligt eller renligt at ligge i den seng....
da.etk.JAH_03_0_00077
Der kom et efterår 40 Sallingbokarle til ritmester Halling på Frisholt og bad om arbejde. De klagede sig elendig og vidste ikke, hvordan de skulde få føden. "Ja, den kan jeg Dæwlen fo give jer, men I skal gjøre, hvad jeg vil sætte jer til, og I får ingen løn." Det gik de ind på. Så lod han dem slæbe sten hjem; og de tog formelig her over til Vindum og...
De har meget høbjærgning til Sebber-kloster, især ude på holmene. Det skulde bønderne jo så bjærge og kjøre hjem. Byen Valsted, der havde en 13, 14 små gårde, lå midt imellem holmene og Sebber-kloster, og de skulde så kjøre det hjem, for fra deres by kunde de godt kjøre ud på grundene og behøvede ikke at sejle. Da de fik det kjørt, skulde de også gulve...
Den Gang, a var 8 År, tjente a i Bøgsted, Astrup Sogn, som Svinehjorde, og så gik a hjem hver Nat. A skulde også passe på, te Gimmerne ikke kom til Vædderen, og så måtte a jo gå og drive med dem også. I den samme Tid blev Røgterkammeret gjort omkring, det var i det vestre Hus. Nu vilde a så gjærne spille Kort med de andre Drenge om Aftenen, og så var det...
For nogle År siden hørte jeg, når jeg hen på Natten var oppe at fodre Hestene, at der kom en Karl med Støvler på og marcherede op gjennem Foderloen, men han kom aldrig tilbage. Han kom forbi Staldkammeret, hvor jeg lå, men aldrig, før jeg var i Seng, og jeg hørte ham flere Gange. Så var det en Søndag Aften, da kom den virkelige Karl og sagde, at han...
Mens vi boede i Skjellet, havde a en Gang i Høsten vasket og båret Tøjet ud til Tørre. Da ser a, der hænger en Særk ude på Ranen og er halvt skiden. A tykte, det var mærkeligt, men tænkte som så: »Det er vel én, Pigen har hængt derud at tørre.« Så går a ind igjen efter det sidste Vasketøj, men da a kommer med det, er Særken væk. Pigen var den Dag i...
Der var en Gårdbo i Hvedsied, min Moders Bedstemoder kunde huske ham. Da havde de Trægrebe, og som nu Karlen gik og mogte om Morgenen, sad Gårdboen oppe på Ranen med Fødderne igjennem. Så smækker han Karlen en Ørefigen med den ene Fod. Nå, Karlen han fatter Greben og smækker til Gårdboen igjen med den sådan over Foden. Så siger Gårdboen: »A fik ikke uden...
En Karl stod og tarsk. Så kom der en sort Høne og gik udenfor Lohullet hver Dag. Han drev nogle Kjærner ud til den en Gang imellem. Så snakkede han med Konen, om de restede ingen Høns om Aftenen. Nej, de savnede ingen. En Aften ved den Tid Hønsene flyver til Rane, sætter den vester på op ad Agrene til en Høj, der lå, og han blev ved at følge med sådan et...
Der var en mand i Stenbroen i Tårs, der hed Kristian Stenbroen. Det er syd for Borup. Så kommer der en kone derind og vil forlange noget mælk, de kaldte hende Støv-Karen, og hun boede i Støvhuset på vejen til Sæsing. Ja, siger konen i gården, hun kunde ikke godt i dag, for de havde en ko, der havde fået kalv, men når hun kom igjen, skulde hun få alt det,...
Til Åsted sognekald hører et forhør, holdt 1573 over et fruentimmer, som bekjendte at have solgt sig til den onde Ånd for at have øvet hekseri. Forhøret er optaget af fem mænd, som e'fter navnene at domme har været bønder på gården Eget, som den tid var beboet af familien Orning, efter et epitaphium i Skjærum kirke over denne familie. For disse fem mænd...
En nat, mens a var staldkarl på Dybvad i Skjæve, hørte a, der kom en karet med fire for kjørende ind i gården. Det slog et par knald med pisken, og så kjørte det hen for den brede dør. Der slog han igjen et par knald, og øgene stod og trippede. A lå oppe på ranen, for der var så mange lopper i kammeret, og så vilde a ikke gå ned og se efter det, for a...
