Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Imellem Varde og Øllevad ligger nogle høje og hulveje, hvor der i gammel tid har været rovere, og stedet kaldes endnu Røverkjælder. Herremanden fra Endrupholm kom en aften ridende der forbi. De havde snor over vejen og klokker, der ringede nede i hulen, så de kunde høre, han kom, og de sprang ud og vilde gribe ham, men fik kun fat i hestens hale. Da...
I en præstegård i Sydsjælland skulde for et par år siden den længe ombygges, hvori loen fandtes. Men midt i logulvet fandtes nedrammet en peel, og den var sat ned over en karl, der i sin tid tjente i præstegården. Den dalevende præst forrettede nemlig hver aften sin andagt i kirken, men da indgangen til kirkegården var lige overfor loen, gik han igjennem...
Når man går fra Marvede præstegård ved Næstved over i kirken, kommer man igjennem præstegårdens nordre længe. I gangen der står en pæl, som overleveringen lærte enhver af sognets konfirmanter at betragte med ærefrygt. I gamle dage har der nemlig levet en præst i Marvede, som hver løverdag nat gik over i kirken for at øve sig på sin prædiken til om...
Min bedstemoders broder, Niels Fris, var kusk for provst G øtsclie i Orsled, og han kjørte eu gang for ham over i Vejlby enge. Så stod provsten af vognen, flyede karlen en bog og sagde, at han skulde blive holdende og ikke fly den bog fra sig til nogen anden end ham selv. Det var en gårdmand i Vejlby, der skulde manes, han havde undlivet sig selv, og nu...
Provst H. J. Esmarch blev præst i Hovlbjærg 1756 efter Michel Lerche. Han gik med en hvid hue, som han kastede hen imellem den store borneflok (17), når denne gjorde alt for megen støj. Det barn, huen ramte, skulde da atter bringe ham dan og fik så pryglene. Han afstod embedet til Sundorff, som det jævnlig var brug, og skulde altså have pension afkaldet....
Præsteu i Lyngå lå i uvenskab med frueu på Helstrup, som den gang var en herregård. Hun kaldtes Rødedands (Røødåens). I særdeleshed oprørte det fruen, at han aldrig mødte til bestemt tid i kirken. Flere gange bebrejdede hun ham dette, og han satte sig da for at være mere akkurat med tiden, men kunde alligevel ikke få bugt med siu slemme vane. Da hun så...
Om en fru Ida på Langesø fortælles, at hun spøgede så slemt, da hun var død. Hun kjørte om natten fra Vigerslev kirkegård, hvor hun var begravet, og hjem til Langesø med fire sorte heste, og gloende tunger hæugte dem ud af halsen. Hun skulde igjennem Rue, men her boede en mand i sprøjtehuset, og han holdt ikke af den spøgen og kjørsel forbi sit hus ved...
Fruen på Lindenborg lå i med mange, og efterhånden, som hun blev kjad af dem, put hun dem ned i en jordkjælder. Hun tik tjeneren til at skyde hendes mand, i det rode led, da de kjørte der igjennem. Tjeneren sad ved fruen, og herren sad ved kusken. Første gang han skød, ramte han blot hans hovedtøj, og så siger fruen: »Du tog vel ingen skade, lille mand.«...
da.etk.DS_04_0_00728
Klavs Då til Lindenborg var tit ude i kongens tjeneste. Så var fruen ene hjemme, og hun havde kjærester. Hun havde et kammer med en lem i og så en vippe, og når hun blev kjed af kusken eller hvem af folkene hun nu ellers var gode venner med, så skulde de gå forved hende ind i det kammer, og der vippede hun dem så ned, så var hun af med dem. Endelig vilde...
På Gravballegård i Svostrup boede for mange år siden en herremand, der var så slem til at pine sine bønder. Omsider døde han, og på begravelsesdagen fulgtes hans lig til jorden af en urimelig mængde mennesker, der alle var glade. Men da følget kom fra kirken, forvandlede glæden sig til skræk, for på en af stalddørene sad herremanden og galede som en...
Der var en herremand her på Boller i Tårs, det var en stor kjæltring, og så slem til at plage hans bønder med hoveri og skatter og tiender, og så jog han dem fra deres gårde og turede med dem. Han blev så slem til at gå igjen der på gården, så den nye mand, som var kommen der, ikke kunde være der. Så fik han en klog præst til at komme og mane ham. Han...
I Svenskekrigen skal Svenskerne have belejret Assens, og lå da på en banke, som hedder Stejlebjærg, sydost for byen. En højtstående dansk officer opholdt sig i Assens og iagttog fjenden fra lydhullerne i kirken, men officeren blev forrådt af en tjener, som fortalte Svenskerne, at han stod der oppe. De rettede derfor en kanon imod ham og traf ham i maven,...
I krigstid flygtede beboerne fra Darum by ud i kjærene der ude i sydost, Hulmosehjær og Kjær spange, og boede der i jordhytter. Men i en gård var der bleven en bitte dreng tilbage, ham havde forældrene ikke fået tid til at tage m6d sig, eller ikke sandset, at han blev tilbage, for de kom så hovedkulds afsted. Da moder og fader nu kom tilbage ved nattetid...
Da Svenskerne kom til Vesterhahie by, vilde de have beboernes gode heste med sig, hvilke de samlede i kobler tæt norden for byen. Der stod en dreng i en lade og så på, at deres bæster var sammenkoblede ved rumperne. Da blev drengen så ivrig, at han sagde : »For skal jeg lade mit liv, før de skal få \ ore heste med sig«, hvorpå han greb en fork, og sprang...
Store-Rugtved var så svært bygget, og så meget stadselig ud. Da sejlede dronning Margrete der udenfor og så den store bygning. Hun siger så: "Hvad er det for en kok her i Danmark, der bærer så stor en kam ?" Derefter skød hun tårnet ned. Hun skød først en kridtkugle ind derimod, og den satte et hvidt mærke på tårnet. Derefter sigtede hun med en kanon på...
ITim sogn ved Ringkjøbing ligger Timgåræ. Den har en gang været et stolt herresæde, men nu er der kun lidt tilbage af den gamle herlighed. I gamle dage lå borgen ude i et morads, der lå lidt norden for den nuværende Timgård, nu er der heller ikke morads længer, det er tid efter anden groet til og blevet fast bund, ja, enkelte steder er der dog lidt...
Norden for Boring imellem Boring og Rask skov er der et sted i søen rammet en hel del egepæle ned. Det ser ud, som det har været en bygning med to vinkelbygninger. Det er i den side af søen, der vender ud imod Boring. Christensen, boring.
Hellevad, Ørum og Hammer kirker blev byggede på én gang. Bygmestrene væddede om, hvem der kunde få sin kirke først færdig og få den smukkest. Ørum og Hammer kirker blev først færdige, og Ørum blev den smukkeste. Derover blev bygmesteren for Hellevad så vred, at han kastede en sten efter Ørum kirke, og den slog tårnet ned. En anden sten slog han efter...
En søndag morgen, da trolden i Grøntved sad og åd davre, hørte han en lyd, han ikke syntes om, skjød davretruget fra sig og kaldte på sin kone. "Hvad var det, der skramlede?" spurgte han hende. Hun svarede først ikke noget, men mente, at det havde været hesten i stalden, pigerne i stegerset eller børnene, der var ved at sidde op, for det gik aldrig helt...
Der var en trold ovre på Nekselø, der var så mægtig og regjerede over det hele der. Da de så byggede Følleslev kirke og ringede første gang med klokken, blev han så forbitret, at han slyngede en stor sten derover, men ramte ikke. Den blev siden slået i stykker og brugt til trappesten på Favrbogård. Trolden døde nogle uger efter af ærgrelse over at høre...
