Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 results
Danish Keywords: ram
På Gavnø land gik en lune, som ikke var til at skyde, og folk mente, det var en pige, som havde druknet sig. Om vinteren er vandet lagt til imellem Gavnø og Eno, og dyrene kan da gå over fra det ene sted til det andet. Et efterår holdt gårdmændene på Enø jagt der, og der var en 20, 30 skytter. Da springer der en hare op inde imellem dem, og de skyder på...
da.etk.DS_07_0_00243
På en gård her i nærheden var der for en ti år siden en hare, som lob der om aftenen i længere tid. Det var især konen, den løb efter, når hun kom ud, hun kunde næsten ikke vise sig, uden at haren var der. Så vilde folkene prøve at fange den; men det kunde de ikke. En gang havde de nær fået fat i halen af den, en anden gang skød de efter den, men havde...
I Ty var der en hare, der gik og luskede ved folks huse og var til færds alle steder, de kunde næsten gå til den. De tykte så, det var bedst at gjøre rette side på det, og manden får hans bøsse ladt og skyder på den. Den blev ramt i det ene lår og lob haltende væk. Han gav agt på, hvor den løb hen, og da smuttede den ind ad hønsehullet i et bitte hus....
da.etk.DS_07_0_00129
Jens Troelsens kone hun boede oppe i det bitte hus, hvor Have-Mads nu boer, og hun kunde også hekse, men havde alligevel ikke Cyprianus. Så var det me fåer, Ole Smeden, han var gået ud på jagt, og der træffer han en hare i Peters toft. Han skyder også til den, men han fik deu ikke. Han skød efter den flere gange, men me fåer kunde ikke få ram på den. Så...
da.etk.DS_07_0_00265
Det var nede i Lamdrup, Lavendrup sogn, at nogle karle så en hare, som aldrig kunde være rigtig, men måtte være en heks. Det var omme i den lådne gyde, at to karle så den og forsøgte at skyde den, men det kunde de ikke. De skød sådan på den, at laddet røg af den og lå på vejen, men haren sprang op i hegnet og sad der et lille korn, så kom den igjen ned...
da.etk.DS_07_0_00082
I ViUestojte ved Odense er en familie, der beskyldes for hekseri. Man kan finde æg på de utroligste steder oppe under tagskjægget og inde i høet og negene i store mængder. Man mener da, at de folk har lagt dem der, og at de æg skal være farlige at spise. Familien skal også give sig af med at forhekse folks husdyr, så de helt afmagres. De fik meget...
Maren Hus havde ikke så få børn, hvor mange véd a ikke så lige. Når de var til skole, havde de altid sådan en grov hoben tilmad på deres meldmad. De kunde både have smør og ost og kjød, og den tid var der jo mange, der mødte med bar ost og brød. Så spørger de andre børn om, hvordan de kunde få så meget smør på deres meldmad. »Jo, det kan vi sagt få, for...
da.etk.DS_07_0_00616
Jeg har i min ungdomstid kjendt en gammel mand i Skarvild ved navn Peder Andersen, eller, som folk kaldte ham i daglig tale, Per Skomater. Han fortalte mig en gang, at han i sine yngre dage gjærne vilde gå på jagt, og så traf det sig en dag, da han vilde gå fra Skarrild kirke langs med storåen til Selstrup for at skyde ænder, at han endelig traf en and...
da.etk.DS_07_0_00135
Der boede for mange år siden en heks i en gård i Jebjærg, og hun kunde blandt andet stille to gafler op i eu bjælke og malke mælk af dem; hun kunde kurere kreaturer, n'r de havde fået skarn i dem, og hun kuude omskabe sig i mange forskjellige dyrs lignelse. Hele byen frygtede bende, men ingen turde sætte sig op mod hende. Så boede der en gammel Nordmand...
da.etk.DS_07_0_00283
For mange år siden boede i Bukkervp et par folk, der ikke enedes godt. Konen var noget opfarende, og han fik skyld tor at holde til med andre fruentimmer, hvad dog aldrig blev bevist. En morgen tidlig gik manden til skovauktion. Da der op ad dagen kom nogen for at tale med ham, undrede det dem, at dørene stod åbne, men at ingen folk var at se. De gik så...
I Jedsted og Vilslev boede to koner, der gik for at være hekse. De skabte sig jævnlig om til harer, og når skytten fra Kjærgård'gik på jagt og kom ud til udgrøfterne (det højere land mellem havet og engene), traf han jævnlig disse harer derude, og de drillede og^æggede stadig både skytten og hans hunde. Hvor tit han end skød på dem, hunde han dog ingen...
da.etk.DS_07_0_00256
En mand fra Villestofte ved Odense og flere andre så ofte en hare, der kom fra Fjelsted og skovene der i nærheden. Der blev tit skudt på den, på næit bold endogså, men ingen havde kunnet ramme deu. Man havde også tro til cg megen tale om, at der var noget, der kaldtes »Stævneharen.« Den viste sig ved Stævnen o: samlingsstedet for bymændene midt i byen....
da.etk.DS_07_0_00092
Det traf sig ved en udflyttergård til Nimtojt, at harerne var så slemme ved deres kål i haven. Navnlig var der en stor hare, som de særlig lagde mærke til. Den kom der hver eneste aften, og der var udsigt til, at alle deres kål skulde fortæres. Det var de kjede af, og mandens søn, som var en dygtig skytte, besluttede at skyde den. Når han lagde an, satte...
da.etk.DS_07_0_00275
En vinter, da Præstø Jjord var tillagt med is, gik en af byens borgere med sin bøsse ud på isen for afprøve, om ban ikke kunde være så heldig at træffe noget vildt, et stykke råvildt eller dådyr, der forlystede sig over isen fra de omkring fjorden liggende skove, for dyrene tilhørte nok herremanden på landjorden, men ikke på isen. Den gode borgermand gik...
da.etk.DS_07_0_00284
Hans Mosede fødtes lf>30 i den lille by Mosede omtr. en halv mil fra Greve. Han var fra dreng af vild og balstyrig og blev værre, da han blev ældre, så hele omegnen tænkte med gru på ham. Han ejede et sted på Mosede mark. En dag kjørte han ind i Greve præstegåid, men ban havde en dårlig forvogn, og så tog han præstens halve vogn, der stod ude i...
da.etk.DS_04_0_01197
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
da.etk.DS_07_0_00678
50