Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel rakker ovre på Tyholm kom til Hindsels og skulde tage skindet af en hund. Nu var der en masse ister i den, og han sorger jo for at få fedtet taget af den, for det vil rakkerne altid gjærne have. Da han så er færdig, kommer han ind og skal have en meldmad og nogle drammer. Da kommer madammen på gården ind og spørger efter, hvor fedtet blev af,...
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
En af rakkerne hed Kræ Nejtling, han var fra Lomborg eller Fabjærg fattigvæsen. Hver juleaften gik han ned til den bæk, der løber vesten om Lomborg præstegård, og badede sig der. En anden rakker hed Jens Trilling; han kunde bisse. Det vilde folk altid gjærne have ham til, og når han kom til nogen, havde de sådant sjov med ham for at få ham til det. Så...
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
Den forhenværende præstegård her var i en årrække bortfæstet. Præsten boede i Ribe, og den var en fæstegård indtil for en 30 år siden. Fæsteren havde en gang taget sig på selv at flå et dødt kreatur af. Så kom rakkeren og hug hans kniv ind i døringen. Derover blev manden så forbitret, at han snappede hans bøsse og vilde skyde ham nogle hagl i benene, men...
Én, de kaldte Henrik Rakker og boede i Ovtrup vesten Varde, havde også sit distrikt her om ad. Når et kreatur var selvdød, skulde der straks en dreng afsted efter ham. De skulde føde ham, imens de havde ham, og hvis det var en kalv, han flåede, havde han lov til at tage skindet med sig, og var det en hest, kostede det lige så meget at flå den, som...
Da a var 11 år, kom a til at tjene i Varhede i Avlum. Så kom en rakker derind, og min husbond siger til ham: Kan du fange mig en fisk nede i åen, så skal a give dig og dine tre børn et måltid mad. Ja, nu vil a provo det, siger lian. Han fik fat i en frø, og den flåede han, så skindet ding lede på henene af den, og så på krogen med den og ned til...
Vester i vor mose fandt vi en gang et lig i en øghud. Siden vore folk fik det kastet op, og de kom hjem om aftenen, fortalte de min fader det. Så kom han til at tænke på nogle ord, han havde hørt, og som han den gang ikke gav videre agt på. Der stod en dag to piger inde i vor stue og varmede sig ved vor kakkelovn. Det var Rakker Frederiks døtre. De stod...
Der var en karl under Lundenæs gods, der hed Lars Lodal. Herremanden vilde have ham til soldat, og det var han ræd for. Da han nu mærker, det skal være alvor, så stikke: han af fra Skjærn og op ad Faster til. Men så havde ladefogden mærket det, og ham og en anden karl de sad til hest og satte efter ham, og så nåer de ham ved en høj oppe ved Kjelstrup i...
En mand fra Ålborg rejste tit til Nørholm og på tilbagerejsen kom han om ad Svenihtrup mølle, hvor kroen ligger tæt ved siden af. Han var nu ikke ræd af sig eg red tit ved nattetid. Så siger kromanden en gang til ham, det er netop min farbroder Mads: Hvad ligger du og rakker der i Norholm for, a var tilfreds, Fanden kom efter dig en gang. Det svarte...
Det har været skik her, at når et logulv skulde lægges om, så skulde der sættes en gryde med flintesten midt under det, for at det kunde klingre, når der sloges på det med slaglerne. Andre har brugt hestepander, som blev taget i rakkerkulen. Gode tærskere siger, at det kommer just ikke an på at få det til at klingre, men på at få kornene til at falde. P....
Det vedkommer enhver efter pligt og standsgebyrd flittig at opvarte sine hunde og katte og bese dem nøje, når de slikker deres bageste kompas, saml rakker riet ene bagben i vejret; ban da straks lader sine piger og drenge, enhver efter stand rengjnie" kjedler, gryder, potter, kander og andet, som kan være tjenlig, sá ingen skal have noget derpå at...
En gammel rakker lå for døden, og så blev præsten da hentet Han spørger ham, om han havde nu ingen store synder på hjærtet. Nej, ikke uden én, sagde han, men den vilde han ikke en gang åbenbare, for den kunde han ikke få tilgivelse for. Jo, han skulde blot sige det. Ja, han havde altid tykt så godt om sig selv. Ja, siger præsten, den synd kan det være...
Om Morten Grimskjæg har jeg hørt følgende fortælle af en kone. Han var grumme ondskabsfuld af sig, og derfor var han meget ilde lidt. En gang havde han fået en kalv at flå. Så fandt han på at flå den levende. Da skindet var trukket af, jog han den stakkels kalv ud i noget korn og stod ret og frydede sig. Han gik så ind til en mand og kaldte på ham, at...
Lamme-Dorret, Pludder-Madses kone, kom til Tolstrup i Dolby, hvor der havde været gilde i 3 dage, og nu var det fjerde dag. Så vilde hun tigge et og andet, og hun fik også nok af kage og steg og adskillige gode dramme til. Til sidst siger Dorrit til konen, om hun kunde ikke få nogle suppe. Jo. Det kom hun så i hendes krukke, det var en mælkekande med en...
Jørgen Frederik i Estvad havde været i tugthuset, og da han var kommen ud, vilde han søge fængselsbestyrelsen om en understøttelse. Han fik en anden rakker, til at skrive ansøgningen for sig. Men deri truede han med, at hvis han ikke fik det, han søgte om, vilde han gjøre en stor ulykke både på bestyrelsen og andre mennesker. Nu vilde han have pastor...
Jeg spurgte en rakker, Jens Frederik, om, hvormange børn han havde. Han svarede: Syv børn foruden en i Kjøbenhavn, som sidder i brændevin. Da jeg vilde have nærmere forklaring over dette, fortalte han, at det barn havde han fået 10 daler for. Det var sendt ind til et museum. Han sagde fremdeles, at det havde været skjønt at få sit barn at se igjen,...
Abraham var den mest velhavende af rakkerne i Estvad. Han var blikkenslager. I sine yngre år havde han en gang i fuldskab torsken politiet i Skive, han havde slået det i hovedet med en træsko. Derfor kom han på vand og brød. Siden den tid blev han fuldstændig ædruelig. I sin høje alder giftede han sig med en kjøn og ung rakkerkvinde, der siden kom til at...
Jørgen Abraham, der boede i Bjærgynosekjær, hans kone hun løb med æ gule rakker, der også boede i Horne, og de var længe henne. Endelig kom hun igjen. Så sagde folk til ham: Var du fornøjet med det, te din kone sådan løb med æ gule rakker? Han svarer: Å, Gud læ Soten tornes i ham. den lille gule med æ kannd. han ku ha læt mi kjælling wann. I forårets...
Der var en rakker, der hed Spå-Mathis og hans kone hed Maren Marie. De sloges altid så forskrækkelig. En dag var der bryllup i Flensted, og der var de også komne til stede, for de søgte jo til slige steder. Den tid var det skik, at alle gjæsterne havde børnene med. Mathias havde en gang mistet sin ene store tå, den var frossen af ham. Da de nu havde fået...
