Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
17 results
Danish Keywords: rad
Præsten i Raklev ved Kalundborg fik en gang eu ny tjenestedreng. Så en dag siger drengen til præsten: »Hvad giver I mig, så skal jeg få alle tolv hekse på Røsnæs til at samles på tagrygningen.« — »Tyve daler«, siger præsten. Et øjeblik efter sad der elleve der, nogle i klokker, nattrøjer og nattøj, som det kunde falde sig. »Hvorfor kom den tolvte ikke ?«...
da.etk.DS_07_0_00161
I Tandrup sogn ligger Brænde mølle, det navn har den fået af, at den har brændt tre juleaftener i rad. I førstningen kunde man ikke forstå, hvorledes disse ildebrande opkom, men omsider kom man efter, at det var heksene i Håre, en by i sognet, som gjorde det. Da nemlig en mand en aften kom til en kat uden for mollen, hilste han og sagde: »God dag, din...
da.etk.DS_07_0_00321
Et andet rad. Man kan stjæle et stykke helst røget ilæsk med sværet på og grave det ned eller lægge det op på en loftsbjælke, hvor ingen kommer. Ingen må vide noget af det. Når lasket er rådnet væk, skal vorterne være forsvundne. Holmsø v. Næstved. Jelling.
da.etk.DS_07_0_01652
Mod gigt. Tre dage i rad går man før solopgang til en hyldebusk, tager fat med håuden om hovedstammen og siger tre gange: Hyldetræ, jeg har gigt, det har du ikke, tag den fra mig, så har jeg heller ingen. I navn o. s. v. Th. J.
da.etk.DS_07_0_01571
Bylder sættes bort ved, at man tre gange i rad sætter en syring forst mod det syge sted, dernæst over ovndøreu og siger følgende: »Jeg ta'r mine bylder og djævler og men og sætter dem ud af kjød og ben og sætter dem ind i ler og sten.« J. D. Jensen.
da.etk.DS_07_0_01554
I Lille-Horslund, Give sogn, boede for en 60 år siden en mand, som hed Niels Klavsen. Hans kone, Katrine, havde ikke det bedste ord på sig, man skyldte hende nemlig for, at hun kunde hekse. Der fortælles i alt fald som aldeles pålideligt, at en anden mand der i nærheden, Kristian Klink på Bygsted-Klink i Ringive sogn, aldrig kunde have flere end to køer....
En pige fra Funder fik en sygen, at hun åd alt det kalk og ler, der var på en væg ude i deres fåresti. Hun holdt sig blot til én væg, og hun svandt aldeles hen og blev til en hel benrad. Man skjønnede da, at hun var forgjort, og søgte råd ved en klog mand i hunder. Han kommer så der op.« Ja, sådan og sådan er det. Her har været en kone for at tigge mælk,...
da.etk.DS_07_0_01314
Mads Thomsens i Peder strap havde sådant uheld. De trak en dag en plag ud på marken, og den faldt, <>gde kunde ikke få den op. Så tager han over til Maren Håning, og hun siger: »Når du nu kommer hjem, vil der komme en mand og hjælpe dig, men du skal sige: A kan nok få den hjem uden din hjælp, og så tager du ved grimeskaftet, så skal plagen nok...
da.etk.DS_07_0_01059
En enkemand havde en syg datter, og så gik han hen til en klog mand med hende for at få rad. Han lovede også at hjælpe, men så sknlde faderen følge med og gjøre, hvad han sagde ham. Den kloge mand var en Svensker. De gik nu sammen op på kirkegården, og så siger faderen: »Hvorledes tør dn gå her så sent?« — »Jo, det skal jeg sige dig, men duma love mig...
da.etk.DS_07_0_01616
Filsbælc mølle tillige med våningshus brændte tre år i rad og altid på midsommersuat. Da den fjerde st. Hansaften nærmede sig, flyttede møllerfolkene alt deres tøj ud i den tro, at dette uheld atter måtte ramme dem, og den stakkels kone gik grædende og slæbte på de store byldter, da en gammel mand kom ind for at bede om en almisse, flan spurgte, og hun...
da.etk.DS_07_0_00320
De havde en jæger eller skytte på Irup, som så mange steder endnu er brugeligt på herregårde. For ham indtraf det en gang flere gange i rad og på ét og samme sted, at han skød på en hare, men aldrig ramte den, og hans hunde kunde heller ikke tage den, ti det var nær ved et hus, og når de kom den nær, så løb den altid ind gjenuem et hønsehul. Han fortalte...
A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
da.etk.DSnr_06_0_00595
Min svoger, Svenske-Tomas, han havde en ko, der var bleven så heftig syg, og så vilde han have mig over at slå den op, for det brugte a i mine unge dage. Da han havde fodret og vandet den, da skåtede den og slog op omkring huset, men da den havde ædt sin gjævt, blev den syg. Så sad vi ved den snart bele natten, og så kom han i tanker om, at der var fejl...
da.etk.DS_07_0_01092
Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var forlovede i 9 År, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var også misundelige på min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent...
En mand fæstede en gang en hostpige, der fik den forretning at sætte det hostede korn i rad. Den første dag, hun var med i marken, bestilte hun ingen ting, men lå og solede sig så lang dagen var. Om aftenen, da de øvrige hostfolk forlod marken, vilde hun på ingen måde med. Før hun gik fra marken, skulde det hostede korn være sammensat, var hendes svar på...
da.etk.DS_07_0_00537
Hans Mosede fødtes lf>30 i den lille by Mosede omtr. en halv mil fra Greve. Han var fra dreng af vild og balstyrig og blev værre, da han blev ældre, så hele omegnen tænkte med gru på ham. Han ejede et sted på Mosede mark. En dag kjørte han ind i Greve præstegåid, men ban havde en dårlig forvogn, og så tog han præstens halve vogn, der stod ude i...
da.etk.DS_04_0_01197
I Veflinge på Fyen levede for en del år siden en mand ved navn Lars Bent Hahn (formodentlig Lars Bent Hansen), og ham kaldte de Lars Troldmand, for han var bekjendt som en stor heksemester. Der fortælles om ham, at han havde forskrevet sig til Fanden, og til bekræftelse herpå var han tre torsdage i rad gået op til Veflinge kirke og havde vanhelliget...
41