Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I mino yngre år var a og flere bønder fra Holsted kjørende til Ribe med tiendekorn. Det var i don tid på året, da dagene var korte, og folkene blev ikke færdige inden aftenstid i Ribe og havde endda en tre mil at kjøre. De var nu enige om at følges ad, og da de kom så imellem Kalvslundbro og kirken, da trak det op med en vældig sort sky i vest. Nu var de...
Den 20. december 1760 om aftenen kl. 7 kom der en stærk lynild, som slukte lyset på kjokkenbordet i præstegården, og derpå et overmåde stærkt tordenslag, så folkene i huset længe derefter hverken kunde sandse eller samle. Præsten, som sad i sin dagligstue, så en ildkugle fable, hvilken han syntes slog ned i hans lade. Han gik derpå ud med en af karlene,...
Mølleren i Langkjær mølle, Thomas Langkjær, var anset for at have Cyprianus, og derfor lykkedes alting for ham: Da han nu var død, begyndte det at spøge, særlig i møllen og i det til den horende hammerværk. Man borte hamrene gå om natten, ligesom man og sa en sort puddelbund vandre fra mollen op over bankerne til Store-Langkjærs mergelgrave. Folkene var...
I Enslev, Koldt sogn, boede for flere år siden en gammel bonde, som hed Lavst Rasmussen. Han var godt kjendt med den gamle læge Schmiegelow i Århus, og de to var dus og kom ofte sammen. En dag Lavst var ude at lære en dreng at harve, var de så uheldige, at harven væltede for dem, og en tand ramte Lavst i ansigtet og flængede hans underlæbe, så han ikke...
Terkild Tobiesen var altid formand for smuglerne. De gik jo altid i en lang rad, så at de kunde se hinanden. Da lian nu. som var den forreste, stødte på kontrolløren, rev han ham omkuld, stoppede en klud i halsen af ham og holdt ham nede. til alle de andre var komne forbi.
I et af husene i en udflyttergård i Jelling findes følgende indskrift udskåren i en egeplanke: V. O fader dv vor sond forlad, at det os icke mere skader, bevar vor hvs fra ildebråd og denvra, som os hader, ti dv alene rader. Anno 1731 w
Drømmer man om ildebrand tre gange i rad, kommer der virkelig ildebrand den næste nat, ,1. A. Jensen, Balle.
Når det stormer om julen, bliver kongerne urolige. C. Grove.
For omtrent 30 år siden var det skik, at tjenestefolk fik skjøn (et brød og en ost), når de flyttede af deres gamle tjeneste, hvis folkene havde været godt fornøjede med dem. Brødene var bagte for det samme og omtrent dobbelt så store som ellers og vejede henved 40 mark. Brød og ost var almindelige for enhver, som havde opført sig ordentlig, men traf det...
Folket på landet gå alle i en adskilt dragt fra de andre Molboer, mandfolkene i grå korte trøjer og store vide bukser. Dragten ligner meget Samsingernes, og kvindfolkene brager krigede buer. og som de sidste er ikke meget hærdede med strængi bondcarbejde, ser de i almindelighed godt ud. Ny kgl. samling. 750. E. G. Begtrup.
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Når min bedstemoder fyrede med lyng, gik hun uden for døren for at se, om det fængede ikke i taget. Lyren var på tagrygningen. Skorstenen gik ikke længere end efter bjælkelaget. Vi murede med skudtorv, og tag slået fast på væggene med lægter. En gammel kone i Kjølscn havde en tudderkakkelovn. Den var klistret op af ler med tre rader på forsiden, hver rad...
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
Mads Tyklund boede i Tyklund der ude i vesteregnen. En anden mand fra osteregnen var også stærk og mente, at han var den stærkeste der omkring. Så borte han tale cm Mads og vilde ud og have ham prøvet. Sa går han og spørger om vej til ham. Endelig var der nogle, der sagde, at han kunde gå hen til den, der pløjede henne på marken. Han kommer så og siger:...
En herremand red ud ad en vej, og så gik der en gammel mand og rev tæt ved siden af. Den gang han ser nu herremanden komme, så lægger han sig så stille ned ved en rad. Å ja så mænd, siger han, idet han lægger sig, git præsten snart kunde dø, og herremanden alle tid kunde leve! Da svinger herremanden hans hoppe omkring og rider hen til den gamle og...
Bjørn på Årupgelrd var en hel særling. Hans køer skulde stå i rad, når han kom ud at se til dem, og det var ikke til måde, når de ikke gjorde det. Det var hans største foniøjelse, når de hejste. Hans folk havde det godt, men når de flyttede, kunde de ikke komme der igjen. De kunde jo have blevet der, mens de var der, sagde han. Folkene gik og blev så...
En halv fjerdingvej vesten for Guldager skal der vane gravet hoveder ned i en pest, som var her i gammel tid. Det er ene smågiave som på en kirkegård, og tuerne ligger i rader. Lars Harken, som ejede jorden, har fortalt mig det. Manden, der nu ejer stedet, vil ikke have det brækket, sa dit ligger i grønne endnu, som det tiltid har gjort. M. K. G.
Rad for unge træer, som star i haver, hvis rod orme fordærve. Tag en halv flogen ræv, der huden er afflaen, og grav ned i haven, hvilken hjælper probatum. 11. I'. Nestved.
Efterårspløjning brugtes ikke. Hen på foråret begyndte man at pløje grønjord, hvori der skulde sæes boghvede, hør og vikkehavre. Denne jord skulde så til st. Hans dag om et ar bosåes med st. Hans rug. Marken var inddelt i ni sædskifter, hvoraf det første blev besået som ovenfor sagt, det næste med st. Hans rug, det tredje med byg. To ar i rad såedes...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
