Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Dagen før en kone på Strynø gik i kirke, sendte hun enten et af sine egne eller et andet barn af familien om med indbydelse til de koner, som hun plejede at komme til, om de ikke vilde komme til konegilde næste dag og så følge med hende til kirken. Barnet fik livert sted enten penge eller en pose kager. Så mødte de kl. 9 om morgenen, og der var dækket...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Der holdtes pintsegilde her i to, tre dage, men det var før min tid, anden pintsedag red alle de unge her af byen, både piger og karle, omkring i byen til hver mands dør og tiggede penge til lystigheden næste dag. En af dem var som konge og tog imod pengene. Han red foraf, og ham kaldte de andre faer. De var udstafferede med krandse, og øgene var også...
Endnu anforer jeg som noget rart, at indbyggerne af Jandrup sogn af de omliggende kaldes (dog ligesom for skjæmt) Jandrup adel, hvortil er årsag, at deres opførsel både henne og hjemme er i almindelighed mere reputerlig og civiliseret, end man gemenlig finder hos bonder. Man finder deres huse rene og pyntede, udentil er de kalkede og af høje og (brede?)...
Fastelavnsgildet varede i tre dage. Første dag mødte hver om formiddagen i sit gadelams hjem og spiste der. Så skulde de hen at ride. Enten red de ring eller slog katten af tønden. Den, der tog ringen, fik en gul ring bunden på brystet, og han var fri for at betale til gildet. Vi gav 6 skilling til spillemand og 6 til brændevin i min tid, men forhen...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Til skagegilder havde de og hinandens piger. Når de havde skaget et par dage, skulde de den sidste aften til at dandse. Ikke mange havde sko, men sa dandsede de jo i træskoene. Der dandsedes i folkenes uderstue (o: kjøkkenet), som var temmelig stor, eller også i kakkelstuen. Karlene dandsede i deres hvide vadmels-undertrøjeærmet med hvid vesteryg, hvide...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
A kan huske, mændene gik i en hvid lang trøje med knapper ned ad foran og om til siderne for lommerne. Om vinteren gik de i stakkede skindbugser, og når de skulde være pæne, havde de et par små sølvspænder for knæerne øg lange støvler på benene. Om sommeren gik de i stakkede hvide vadmelsbugser og hvide ærmer, der somme tider var af vadmel og tit var...
I gårdene i Atrup havde de en griseso, der farede i april. Den gang kostede grisene kun 3, 4 mark, og de blev solgt alle sammen så nær som én, de selv beholdt. Soen, der blev fedet til om efteråret, stod hele sommeren på møddingen og åd brændevinsbærme af sit trug. Så kunde den veje 18, 20 lispund. Lige før jul slagtede de den, og med det halve af den...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
Den gale Grevinde på Gram var så hidsig. En Søndag Morgen pryglede hun en Kammerpige sådan, at hun døde af det. Det var, fordi hun ikke kunde gjøre hende tilpas med hendes Pynt. Grevinden vilde jo til Kirke. Pigen slog sig fordærvet på Kamingitteret, og der blev så en Blodplet på Gulvet, som de ikke senere har kunnet få væk. Det er vasket bort Gang efter...
En vinter, da Præstø Jjord var tillagt med is, gik en af byens borgere med sin bøsse ud på isen for afprøve, om ban ikke kunde være så heldig at træffe noget vildt, et stykke råvildt eller dådyr, der forlystede sig over isen fra de omkring fjorden liggende skove, for dyrene tilhørte nok herremanden på landjorden, men ikke på isen. Den gode borgermand gik...
På Udsagshage (den yderste pynt af Silleballen, Besser mark) boede i gamle dage en sørøver som i fællig med en anden sørøver på Vejrø plyndrede alle de skibe, som gik gjennem farvandet. Sml. nr. 1267. Jens Holm, Besser.
Under Stevns hoved, en pynt ude ved havet på Emmersbo mark, er en hellig kilde imellem Gjerrild strand og Treå mølle. Der er en sti fra bakken og ned til kilden, der kaldes st. Pers sti, og lidt osten for er en grumme stor sten, der kaldes Pekkenil sten. Den vender sig hver gang, den lugter nyt brød. Til den kilde søgte de med syge mennesker og...
I Hesselager ligger Dammestenen, som skal være den største her til lands. En troldkvinde stod på Hov, den nordlige pynt af Langeland, og kastede den efter Svindinge kirke i sit strømpebånd, fordi den kirke kunde ses så langt borte, og fordi den havde tre klokker, hvoraf den ene er en af de største her i landet, men som nu næsten aldrig ringer mere....
På Hesselager mark (Fyen) ligger en stor sten, som kaldes Dammesten, og hvorpå der skal være runer . . . Grebet af en trold, som stod på den yderste pynt af Langeland og vilde slå Svindinge kirketårn ned. ... Isit strømpebånd. h. a. b.
Ved den sydøstlige pynt på Hjarnø ligger der en del store sten, som kaldes Korsstene. Der har en gang været en bådhavn, for folk levede den gang mest af fiskeri. Ved den hov (o: havn1) var der en stor sten, hvori der var en fordybning, som om en fod havde trådt dybt ned i stenen. Jeg har selv set stenen. Der var en kjæmpe på øen, som vilde til Endelave...
For mange år siden var der en sømand, som døde af kolera og blev begravet på Borgs knop. I lange tider derefter sås ved midnatstide et lys brænde der ude. Folk sagde, at det brændte, for det en mand var begravet der. Det blev fortalt i min barnetid, og meningen var da, at det lys var der, for det præsten ikke havde kastet jord på liget, og det tilmed var...
