Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en Bonde her nede i den vesterste Gård i Mollerup, og han skulde ned ad Trøjborg og betale Herremanden sin Skat. Men da han kommer derned, da er Herren så grov syg. Nu er der jo sådan en Ridefoged, han tager imod Pengene, og han lover, at Kvitteringen den skulde nok komme, når Herremanden blev rask. Men han døde kort efter, og der kom ingen...
Oppe imellem Flensborg og Åbenrå ligger der en Kro, som kaldes Oldemorstoft. Her bedede de altid med de store Hestekobler, der kom nede fra Jylland. En Aften kom der en Student til Kroen, han skulde til Flensborg og tage den sidste Examen, og så vilde han nu være der om Natten. Da han havde fået sin Aftenspise, forlangte han at komme i Seng. Men hen på...
I en lille Lund ved Byen Ebberup i Soderup Sogn, Merløse Herred, vogser et Egetræ, hvis ene Gren senere har bøjet sig ind mod Stammen, med hvilken den atter er groet således sammen, at der er blevet en Åbning, hvorigjennem et Barn kan puttes eller selv krybe. Det benyttes endnu til Helbredelse af Børn, der lider af Skjæver (engelsk Syge). Det syge Barns...
I kj ender jo nok allesammen den første Gård, vi kommer til på Ty holm, når vi er kommen over æ Vejlebro, I véd nok, den Gård, Vasen går igjennem. Der boede en Gang en Mand, der havde en Broder ovre i Sinnerup. Han lå syg og havde været syg længe, og han blev jo længere jo ringere. Så vilde hans Broder fra Ty holm over at se til ham, og han tog så en...
Der var en Kone, som havde en Forbytting, men hun vidste det ikke. Barnet var så arrigt og så ondt, te der var hverken Skjel eller Lige til det, og skræbte og skræbte alle Stedens. Så snakker hun med hendes Nabokone om det, at hun vilde så gjærne til Kirke en Dag, men vidste aldrig, hvordan hun skulde komme det. Men Konen kunde jo ikke sige noget til...
For at hindre hønsene i at lægge vindæg putter man dem gjennem et vindue inden fra og ud ad. P. Jensen.
Ved mine bedsteforældre, der boede i en gård i Jelling by, var der sådant uheld en tid. Bierne sværmede om vinteren og lå og var døde. En ko skulde få kalv, men det gik langt over tiden, til kalven bavde fået horn inde i koen, og de måtte til at slagte den, da den ikke kunde føde. De havde også et par heste, der kom løbende hjem fra marken og døde med...
Når en nybærne ko malkes forste gang, ledes en stråle af hver patte i et råt æg, på hvis skal er hugget et lille hul. Under malkningen læser kvindfolket Fadervor tre gauge, men jævnt (sagte for sig selv). Dernæst stryger bun et kors over yveret og siger: Jeg ønsker, jeg må få god beld med dig og godt smør, hver gang jeg kjæinei. Så i Jtsu velsiguede navn...
Min moder skulde have en lille karl. Det var den første. En dag forinden hun gjorde barsel, gik bun i besøgelse ben til en nabokone. Så skulde de ud i haven og se. om der var nogle bær. Min moder kunde ingen finde. »Da har a skam fundet et her«, siger den anden kone, og moder putter det i munden og spiser og tænker ikke videre over det. Så kom da tiden,...
Når man vil have en pige til at blive forelsket i sig, tager man en grøn padde, kommer den levende i en æske, gjennem hvis låg man borer småhuller, så der kan komme luft ned, giver sig hen til en myretue og putter æsken ned til de røde myrer. Man må løbe derfra alt, hvad man kan, ti skulde man høre paddens skrig, bliver man tungbør deraf. Når en tid er...
Da jeg som dreng var hjemme i Landeby, da var der en gammel kvinde i Kloster, de kaldte Kjesten Tamburs, og hende troede folk om, at hun kunde hekse. En skjcn dag kom hun gående over til Landeby, og da en gårdmand ser Kjesten komme gående lige efter hans, så går han ind efter nogle boghvedegryn, og derefter går han ud igjen og putter sig et sted, mens...
De skal passe på det første æg, ravnene de gjør i reden, og skrive et kors på det. Det første æg bliver også først udruget, også snart det æg sprækker, og ungen kommer ud, så må de passe at være til rede og tage den og hænge i en tråd lige oven over redet. Så flyver ravnen hen og henter en Stensurt og putter den i næbbet af ungen. Så er den usynlig. Den,...
Ravneungerne de er jo hvide, og reden er bygget af ådsel. Det bliver til maddiker, og så lever ungerne af det en måned. I den tid flyver ravnene fra ungerne og kan ikke lide at se dem, de 8tåend de er hvide. Reden er jo oppe i toppen af et stort højt træ, men kan en så finde den rede og tage en af ungerne og spjælke næbbet ud, så den kan bænge og gabe,...
På en gård var kreaturerne forgjort, og så blev Beym hentet, flan erklærede også, at det var tilfældet. »Det er en vanskelig ting her«, sagde han, og folkene kunde mærke, at han gik som og sloges med noget der inde, og det var jo da Fandeu. Til sidst fik han fat i noget, lod det til, og gik med i hans hænder ud på møddingen og stod der og måslede det...
Der har en gang boet en skytte her på egnen, og han var noget drikfældig. Så havde han lyst til noget sjov og forskaffede sig Cyprianus. Konen siger til ham, at han helst måtte skaffe sig af med den bog, for den var hun kjed af, han kunde heller ikke selv sove om natten for at tænke på den. Ja, så kunde hun godt brænde den. Men lige så tit hun bræudte...
Der er en by, der hedder Kristrup, og på den sti, der går fra byen og ind til Randers, var der en pige, der gik så stærkt igjen, at ingen kunde passere stien om aftenen for den dødning. Så var der et kartegilde i Kristrup, og der var mange piger til stede, for resten også mange karle, for de gik jo efter pigerne. Så kom de til at snakke om, hvem der...
Lærer Clausen, der nu er i Harridslev, var huslærer på en gård i Horsensegnen, og så var han gået over til en anden gård for at besøge sin kjæreste. Men det blev dårligt vejr den aften, og så blev han der om natten. Han skulde ligge i det grønne gjæstekammer, men de gjorde ham opmærksomme på, at der spøgte det. Ja, det brød han sig ikke om. Så kom han i...
Har man forvredet sig, tager man en skjæppe og putter det forvredne lem i, drejer så skjæppen avet om tre gange og sætter deu hen på sin plads. Har man forvredet sig ude, skal det gjores ude på marken, inde, så inde i stuen, og véd man ikke hvor, stiller man sig på dørtærskelen. Nik. Chr.
Bylder sættes væk ved at tage en hammer og stiltiende gå ud i skoven og banke lige så mange småknaster af en bøgestamme, som man har bylder. Derpå tager man dem med tænderne, putter dem i lommen og går stiltiende hjem igjen og syr dem fast i lommen. Efterhånds som de da visner, svinder bylderne med det samme. Jørg. H.
Når et barn ikke trives, skal det være godt at putte det igjennem en grøntørv. Det går således til: Man skjærer en rund græstorv, som i Vestjylland kaldes en skæjt, skjærer deri et rundt hul og putter det nogne barn stiltiende tre gange der igjennem, og det skal ske enten før solens opgang eller efter dens nedgang. Tørven lægges derpå, kvor den er...
