Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kyvling-Søren havde tilhold i N air e-Raml > er hos ei gammel kone, der hed Else, og hende slæbte han de stjålne sager hjem til. Hun kunde da prale med, når hun viste andre konetsine sager, at hun havde det, de andre ledte efter. De var flere gange på spor efter ham, men omsider fandt de ham ved Else, der var han kravlet ind i bagerovnen. Han kunde...
Brændevinsmændene var jævnlig ude at tage tøj hos folk. En morgen tidlig tog de ud fra Vejle. Som de nu kommer igjennem en forte ved Assendrup, da ligger der én bag ved gjærdet og råber: Hold ved jere heste, karle, a vil give jer et æresskud. Dermed fyrer han og skyder hestene, så de lå døde begge to. Brændevinsmændene vendte nu tilbage og kom ikke ud...
Når det var godt vejr den dag, konen havde vejr, blev der puttet et pyntet ris ned i vinduessprækken, og var det rigtig fint vejr, blev det pyntet med bånd. Var det derimod dårligt vejr, blev riset forsynet med en tot blår. Lærer Th. Mikkelsen, Kolby.
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
Man må ikke lægge gamle folk og børn sammen i sengen; ti de gamle trækker en del af de unges livskræfter fra hornene og meddeler hornene af deres gamle kræfter. A. E J.
Et drengebarn må aldrig holde, når én vinder garn, for så kan drengen ikke tåle at sejle. L. Fr.
Indtil for henved en snes år siden avlede folk endnu meget hør og lavede selv deres herred og stribtow (b: halvuldne kjoletøjer for kvindedragter), men fik det vævet hos en væver. Min fader var skagemand og havde en skagemaskine, og han tjente meget om vinteren ved at skage folks hør. Han fik tre mark om dagen og kosten, og fire mark, når han tog hørren...
Min fader, der boede i Tustrup, gik på dagleje. En dag var han et sted, hvor der ikke var meget renligt. Konen havde skålerne med madfedt og med skosmørelse stående ved siden af hinanden inde i spisekammeret. Da hun nu gik der ind for at smøre hans meldmad, tog hun af skosmorelsen og smurte på brødet, og derefter lagde hun ost på. Hun gav ham nu...
Fra Gånsager. Jannik de er en mærkle mand, Hans Jessen han serrer så gåt i stand, Pær Arresen han sier: Put put put! Anders Truelsen han sier: Kom herut. Hans Lavesen mæ hans lange ben, han gjør Simon barre mild å vre, æ smej mæ hans snur sild (buk. bejer?), Jes Klavsens bovs di hæænd så sidt, de kom å, han tov sæ en pons få tit. M. J. Skov,...
Gjæslinger skulde, så snart de kom af skallen, puttes gjennem en øgpudc eller gjennem et skagleøje, så kunde ræven ikke tage dem. Lise Vinter put Den gjennem et par karlbnkser, og når det var gjort, synede de for ræven som en hest. Marie Jensdatter, Jerup hede.
Nær du har kjøbt en ko, og du tror, den vil rende hen, skal du tage din kniv og lukke den halvt op, og så sætte den på skrævs over stalddøren, før hovedet går ind første gang. Bind så koen og tag din kniv stiltiende og put den i lommen, så får du ikke bebor at rende og lede. H. Schade.
Der stod en 1... i præstens port, den had sognefogden gjort. Den var gjort til at æde. så Jens Peder. Det passer bedst, så han æ Præst. Den er ikke ren, så han æ den (o: degn). Ja, så mænd, så han Niels Andersen. La mæ fo en under en sæt, så hun Mett. Den æ gjoer te mæ a mine, sa han æ lille båen te sine. Den æ fræ i fjor, så han Søren o æ nøj goer. Læ...
Pastor Lassen sagde til konfirmanterne: Nå, børn, hvad siger I om aftenen, når I lægger jer? Ja, vi siger: Nu lægger vi os i Jøsse navn. Nej, sådan skal I ikke sige, I skal sige: Nu lægger a mig Fanden tærske mig i mit lejj, nu skal Fanden vær' af mig at fejj. Når han kom til kirken og kom ind, løb han op imellem stolene og slog hælene bag op i...
Hr. Niels Bentson Curtx var en dygtig, men stræng og noget plat mand. Han prædikede efter gamle folks sigende, så skummet stod ham om munden, og han måtte ofte holde op for at puste og tørre sveden af. Under en pavse så han en gang ud af kirkevinduet og sagde: No trower æ, dæjnens kow wel te å bees. Nogle til løjer, at han under den næste pavse råbte:...
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
En pige sagde en aften, at hun skulde hen til en skrædderpige og have mål af en ny kjole. Sa tager karlen ordet og siger, at hun skulde blive bange, inden hun kom igjen. Nej, der var ingen, der kunde gjore hende bange. Nu skulde hun over en bro på hjemvejen; men da var karlen gået derud og havde puttet sig under broen, og han havde en stor kjole over...
Min fader var nok den. der skulde undersøge en ting, når han fandt noget mærkværdigt ved den. En aften han var ude i marken at flytte hans heste, horte han en skrigen og jamren på Hartip gade. Den gang lå nemlig byen samlet. Så går han ind til gaden og vil have gjort sig begribelig, hvad det var. Da svarer det og siger: Er det dig, Hans? Ja. Ja,...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Det er mig fortalt, at en stor del af de Borup gårdes stuehuse var forhen helt sammenbyggede, så at er. kunde gå gjennem alle de folks stuehus fra den ene ende til den anden. Det lå i et eneste langt hus. En gang blev Dorup omringet og overfalden af en skare Tattere, der kom ude vesterfra. Det var i den tid af sommeren, da alle hele mandfolkene var i...
Min oldefader han hed Søren Slot havde en gang en sort ko, der blev syg og døde. Så vidste de snart aldrig, hvordan de skulde. De var jo som rædde for, at de skulde blive uærlige ved selv at slæbe den af kjørhuset. Men så kom bymændene jo da til og var ham så behjælpelige med at slæbe den ud her vesten æ kalgudige, og der grov de et hul og put den...
