Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
En præst henne ved Randers, der hed Krarup, vatså ejendommelig og fandt på så meget nyt. Han var assessor og fader til lærer Krarup ved seminariet i Lyngby. En gang havde han fundet på at koge kaffe i en ildgryde, og det skulde da være så meget bedre end at koge den på den åbne skorsten. Han rejste så omkring til alle hans bekjendte med denher ildgryde,...
Som dreng tjente a på en gård, der hedder Favrgård (?), og manden hed Secher. Der fik a en gang sådan rædsel i mig, te a har aldrig glemt det. En aften i mørkningen kom Secher til mig, a skulde hjælpe ham at drive nogle lam hjem i gården. A gjorde det, men så var der ét af lammene, der ikke vilde ind ad porten, og da tager a min kaskjet og smider efter...
Furboerne klippede ikke deres hår, del hængte ned ad ryggen på dem. De kom tit til Aggersund i mine drengeår og var inde hos mine forældre. Min fader sagde til én af dem : Hvorfor klipper du ikke dit hår af? Hnn svarede: Tror du, Kræjsten, Vorherre bar ladet os få hår, for det vi skulde klippe det af. De var så gode til at synge, og når de medede...
242 Per G-yldeustjoernes broder på Timgård han døde, og så vilde han have ham levende igjen, dersom der var råd til. Han havde mange bonder, og de gik til hove, og dem fik han til, at de skulde puste igjennem et ror, han havde sat i enden af ham, for han mente, at han kunde blæses til live. Men han var dod Og blev død. Ane Kirstine Kristensdatter, Hoven.
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Hr. Niels Bentson Curtx var en dygtig, men stræng og noget plat mand. Han prædikede efter gamle folks sigende, så skummet stod ham om munden, og han måtte ofte holde op for at puste og tørre sveden af. Under en pavse så han en gang ud af kirkevinduet og sagde: No trower æ, dæjnens kow wel te å bees. Nogle til løjer, at han under den næste pavse råbte:...
En bindkræmmer i Hjermind, der hed Lars Smed, kjørte hver uge op til Yiborg med bindtøj. Da han var død, gik han igjen, og så kunde man træffe at møde ham kjerende ad den vej, han i levende live så tit var færdedes ad. Men somtid fik han også skyld for mere, end han skulde. Sådan var der en mand, der boede udenfor byen, men havde været der inde at tærske...
Landevejen går op igjennem Skanderborg ladegård. Der har været en stor skov, der kaldtes Hestehaven, og der er lidt endnu. I den skov sagde de, der gik spøgeri, og folkene i ladegården turde ikke gå der igjennem om aftenen. En tjenestekarl, der tjente til Peder Jensens, han var en aften i Skanderborg et ærende. Da han kommer hjem, er han så forpustet....
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
Da a var en lille knægt, var der en gang samling i Østergårdene. Det var tiendegilde, og busmændene var med. Nu sad de 12 gårdmænd i æ inderstue, og de 24 husmænd i æ uderstue og det fandt disse sig fornærmede over, skjøndt det var rimeligt nok, da stuerne var små, og de jo ikke alle kunde være i én. To af husmændene var de mest kjæphøje, og de...
Kusken på Klavsholm kjørte en gang med herskabet gjennem Vissenbjærg gyde ovre på Fyen, og det var et forfærdeligt snefog. Så skulde de gjennem et led, hvor ledstolperne var kjæfterne af en hvalfisk. Men der kunde de ikke komme igjennem, og så måtte kusken tage gehejmerådinden på ryggen og traske af med hende, imedens gehejmeråden trippede så godt han...
En Mand i Vind mistede mange af sine Husdyr og kom da i Tanker om, at det nok ikke gik helt naturligt til. Det var en tør Sommer, og da han kun havde lidt Græs på hans tørre Sandagre, lejede han Græsning hos en Nabomand, Karl Frydendal, der havde det godt med Græs i hans Mose. En Dag havde så Gårdmanden Studene der henne i Mosen, hvor de fik et et godt...
Medens jeg tjente på Albertsmin.de ved Vejle, skete det, at de halvthundrede Kreaturer, vi havde, en Aften gav sig til at brøle så uafladelig, som om de ødelagde hverandre, Pigerne sad imens og malkede dem. Alle vi Karle kom farende derud med Lygter, også Herren og Fruen kom med Lygter og Pigerne, der havde siddet i Mørke og malket, kom farende imod...
Niels Skovfoged han var Nabo til os, da vi boede i Møllen, han boede på Eskholtgård. Hans egentlige Navn var nu Niels Hansen Ørum, og han foer jo med at bilde Folk ind, te han havde Cyprianus og kunde gjøre så mange Kunster med den, te det var farligt. Allerforrest i den var Fanden tegnet af med to Horn i Panden. Fuldmægtig Christiansen i Vejle fik den...
Per Lyng, der boede i Blombjærg imellem Torsager og Uglbølle, var en klog Mand, og han blev tit hentet, når der var noget galt fat. Der var meget Spøgeri og Hegseri i min Faders Fødegård, Kjæring Mosegård ved Pindstrup. Der kunde komme en Hare og sætte sig uden for Sovekammervinduet og vinke, og så blev der altid nogen syge. De havde mange Kobberkjedler,...
I Gården Mørup i LU Sogn ved Bjerget boede en Mand, som stod i Pagt med Fanden. Han gjorde ofte Udflugter ud til Bolbjerg, og når han kom derfra, havde han altid Penge nok. Men han var også drivvåd, når han kom fra en Tur derude, thi han havde da måttet danse både med Fanden selv og alle Smådjævlene. Hans Kone var så dristig, at hun påstod, at hun aldrig...
En Mand, der i sine unge Dage havde tjent Gudbjærg Præst, fortalte min Farbroder følgende: Jeg var Kj øresvend for ham, og vi to havde mange Rejser sammen. Mange af dem var dog ikke længere end ind til Hesselager Præst, for de to var rigtig gode Venner, men de havde også gået den sorte Skole igjennem sammen. Om det nu aldrig blev så silde, vilde han dog...
Der var en uhyre klog Præst i Kirkeby. Hans Karl fik en Nat Ordre at kjøre med ham, men måtte ikke spørge om, hvor de skulde hen. Han kjørte så. indtil Præsten sagde, han skulde holde. Hen på Natten, Karlen vidste ikke, hvad Tid det var, så holdt de, og Præsten stod af og sagde: »Nu skal du blive her, til jeg kommer igjen. Der kommer mange og vil have...
En Karl havde været fra By med sine Forældre og kom hjem hen ad Midnat. Da de kom til en Bakke ovenfor Stengården på Møen, kunde Hestene næsten ikke trække Vognen, de pustede og stønnede og svedte, så det var forfærdelig. Ovenfor Bakken var der en Korsvej, og der sad tre Hunde i Rad, to sorte og i Midten en hvid. Karlen hævede Pisken for at give Hundene...
