Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand gik ind på en kro. Han gav 1 skilling ved indgangen. Derpå drak han de halve penge op og gav så 1 sk. ved udgangen. Sådan gik det i 4 kroer, så var pungen tom. Hvor mange penge havde han først? 45 sk. Chr. R.
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
Vi ønsker eder en pintsefest, Fryder eder, I unge folk! den Herre Jesus vær vor gjæst. Glæder eder, I gamle, og. Vi har vel været her én gang før, at sjunge og kvidre for eders dør. Nu kommer vi igjen påny, vi går omkring den ganske by. Vi har en kurv både stor og vi, der kan gå hundred ol æg deri. Vi har ligeledes én til tyv', vi kan ernær' os med...
Når en butik åbnes, og den første, der kommer at handle, er en gammel kjælling, kan man lige så godt lukke straks igjen, denne handsel er den dårligste, man kan fa. En mand er bedre, unge folk endnu bedre, børn bedst. Den første, der handler i en butik, må ikke tage penge tilbage, for så giver han dårlig handsel. J. M.
..denne tanke om et godt handsel, at kræmmere og bagere kan bedst sælge deres vare til marked, når man giver dem et godt handsel. David M.
Når de har lange arme, får de mange børn. Mors.
da.etk.JAT_03_0_00464
Bliver der én eller flere streger mellem lillefingerskuren og den store skure inden i hånden, når man lukker sin hånd sammen, og disse gående i samme retning, angiver de tallet på de ægtefæller, man får. 462 og 463. K. M. Rasmussen.
Her i Brønderslev var sa meget godt ler, og her har de siddet og lavet gryder og kakkelgryder. Min bedstemoder havde også en kakkel, og den stod på en pald. Der var et hul i palden, som hun kunde sætte hendes fødder ned i. Hun boede i Tisse, men fik kakkelgryderue her i Brønderslev. Hun havde en stue i søndre ende af det hus, hyrden var i. A lå ved hende...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
Svinene gik forhen ude bestandig og var så forsult, at en skulde have frygt for at komme ud at buksercre, de var der straks for at tage det, snart før det kom for dagens lys. Det gik så vidt, at de en gang bed pungen af en dreng. Pas Thomsen, Hvilsager.
En mand i Tirstrup sogn havde kjøbt en tyr, delviste sig noget ustyrlig. Da lod han et reb med en rendeløkke lægge om dyrets pung og gik nu dag efter dag hos dyret, indtil strikken skar pungen bort. Da han derefter i retten talte store ord om, at han godt kunde betale en bøde, blev han dømt til Simpelt fængsel. 993 og 991. J. V. Nissen, Raniten.
Flere gjæster sad i et værtshus og nød nogle drikkevarer, og iblandt dem var der en spasmager, som gav værten det forslag, at når han kunde synge en vise, som værten kunde lide, så skulde han være fri for at betale. Det gik værten ind på. Så begynder han at synge den ene vise efter den anden, gi. bekjendte drikkeviser og andre viser. Men så snart han fik...
Anders Hvas var en rigtig udspekuleret Jyde og boede, om jeg husker rigtig, i Hinge. Han var næsten altid i konflikt med øvrigheden, ti han var både tyv og kjæltring og godt inde i begge fag. Herredsfogden, som hed Kofod, kjendte ham godt, og de havde idelig forretninger at afgjøre. En dag han sad pa tyvebænken (anklagebænken) på herredskontoret, og...
Povl i Hørning havde ejet en gård, men var gået ud af det, og var kommen til at bo i et lille hus henne ved Hørning skov. Så var der auktion efter præsten i Svejstrup, og der tog de Hørning mænd over. Povl var nu fattig, og han kom til at sidde i uderstuen ved de andre småfolk, men forhen havde han altid siddet i overstuen. Så siger han: A kan da ikke...
Der var en rig mand, de kaldte Jens Mosegård, når han kom ud, så trak han i de ringeste klæder, han havde, og så ud som den mest fattige tigger, der var i mange sogne. Så var det en dag, han var til kirke, og der fik han sådan en lyst til præsten hans bæster. Så siger han til karlen, der kjørte for ham: han kunde ikke vide, om hans hosbond vilde ikke...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Jens Langkniv havde en kniv, det var ikke for det den var så gefærlig lang, men den var slem nok, for han havde en strikke om håndleddet og kunde kylle den fra sig og trække den til sig igjen. En gang byfogden i Skive og så hans kusk de var kjørende ad vejen og vidste ikke af, at Jens Langkniv var i nærheden, da kom hans karle og testede byfogden an, og...
En meget bekjendt mestertyv på Sjælland hed Per Mikkelsen. En mand havde solgt et læs korn, og P. M. stod og så, at han fik pengene. Så fulgte han efter ham hjem og blev stående på lur uden for vinduet. Mandens lille dreng vilde have en specie at lege med, men faderen sagde nej, så vil jeg hellere give Per M. dem. Drengen stikker i at græde, og faderen...
Fastelavns søndag går drengene her omkring og synger for folks døre følgende: Og hør I, gode venner, og hør I enhver, en vise vil jeg synge for alle fjærnt og nær, vi fastelavnen fik, og efter gammel skik, vi fik en gammel tønde, og katten i den gik. Så banker vi på tønden, til tønden går itu, så blev vi alle sammen naturligvis jaloux [på ham, der lykken...
