Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den kloge mand laver en slags pulver, som skal indgives kreaturerne Volderinis.se morgen (1ste Maj) førend de bliver fodrede, og den, som giver dem det, må hverken have spist eller talt med nogen den dag. a. C. p.
I Vogn by, Mosbjærg sogn, var en gang en stor pulverheks, især var huu bandsat til at tage folks brændevinslykke. Når nogen af dem, huu havde pik til, vilde brænde eller »klare«, så kunde den, der vilde stille sig i linje mellem deres huse, lugte en stank af bræudevin, der lob ad heksens hus til, enten det så var med eller mod vinden. Somme tider havde...
Der var en kone i Nørre-ATissum, hun vilde forhekse hendes mand. Så strøede hun pulver, han skulde gå over. Karlen stod imidlertid ude i lodøren og så det, og for at prøve det gjennede han hønsene hen over det, og så skabte de dem som besatte og blev helt rasende. I nabogården var også en pige, hun forgjorde, og de klagede så over hende til præsten. En...
Gårdmand Mads Madsen i Floos fortæller, at før han fik gården, var der tit spøgeri og hekseri, kreaturerne døde, og manden, Hans Rasmussen Hellig, måtte derfor have hud efter eu heksemester, som hed Karesmeden, flan horede nogle huller i pandetræet over dørene og i nogle bjælker inde i stalden. I disse huller blev der lagt nogle hylstre af rødt læder, og...
Første gang hestene skulde på græs om foråret, lagdes en kniv på dørtrinet og én på karmen over døren, hvor igjennem hestene skulde ud. Dette gjordes også om efteråret, når de skulde på stald. Om foråret fik de først et pulver. P. V. Jensen, Stige.
En skruptusse graves ned i en myrebo og ligger der, til alt kjødet er gnavet af den. De ben, der nu er tilbage, skal gnides i pulver og gives en pige i et glas mjød eller vin. Den karl, der giver hende det, vil hun holde af. E. T. K.
Skydes eller fanges nogen ulv, skal kjudot skjæres i lange tynde stykker og i vinden hårdt tørres, siden til pulver småtstødt og fæet indgivet, det mener de hjælper til, at ulvene ikke skal rive eller slide det fæ. j. b.
Da min fader var bleven gift og s" dan ved lag en 30 år, blev han gal på benene og kunde slet ikke gå. Så søgte hun Kræn Simonsen i Hald og fik også råd ved ham ; det bestod i noget pulver, men det h'alp ikke. Den kloge mand havde sagt, han skulde komme til ham igjen, men han gjorde det ikke, og da der så var én i Tørslev, der hed Kræn Rævsbak, og min...
Højlovlig kouning Frederiks råd for den kolde sot. Tag en hovedpaude af en karl, som er hængt eller stejlet, og som kjødet er afrådnet i vejret, hug samme pande af over øjnene, læg så den øverste part på en røst på en sagte ild, som ikke er for hed, og lad den steges og vend den først på den ene side, til der kommer gult af den, vend den siden på den...
I mit hjem i Fårup kunde deres gjæs sidde i dammen om aftenen og benene sidde ud af dem, og de kunde ikke gå. Så tog de deres ovnsrage og ragte dem i land med, og så bar de dem ned ad gåsehuset og gav dem noget pulver, de havde fået af eu klog koue vester oppe. Så om morgenen, når de gjente dom ud, kunde de nok gå. Deres bæster var så fede, som de kunde...
Iler på Mejsling mark syd for skolen boede en gammel kone, de kaldte Knap-Mariane, og hun var bekjendt for at kunne hekse. Når der var noget i vejen med folks kreaturer, så gav de hende skyld for det, og når køerne ikke vilde give mælk, eller folk ikke kunde kjærne smør, så var det også hende, der var pæ spil. Tæt ved siden af boede en mand, som hed...
Ved Fristrup var der en flydebro over Ry å, der hængte i jærnlænker, som var fastgjorte på pæle. Tæt ved den bro boede en beks, som forstod at lave et pulver, der benyttedes af mange mennesker for mavesyge, og derved fik bun ord på sig for at være klog. Da jeg var bleven kaldet til Fristrup som lærer og kom dertil, var bun den første, der bilsede på mig...
I Hodde var en mand, der kunde ingen kalve dræje (drage op). Han kunde nok få dem til at leve en tid, men når de kom så vidt, at de skulde ud på græs, blev de helt desperate og rendte omkring, til de blev løse, og stak så af ned ad Hodde by til og så ud i åen. Det tog jo alt opdræt i gården for dem. Så søgte de råd hos én, der bildte sig ind, at han var...
Min farbroder var fra Sønåer-Mølgård. Han var kjæreste med en pige, der tjente i et sted norden for. I dether sted boede en enkekone, og hun havde noget mere end pigen, så tykte familien, han skulde tage hende, og han mente da også, det kunde gå. Men derover blev den anden pige misfornøjet. Det var i hostens tid. Så gik hun ned til den kone, han nu var...
Min broder var tit forhekset af Maren Ræv, og når min fader tog til Himmerland, var den gamle så klog, at hun vidste, hvad tid de var tagne over fjorden, cg hvad han fejlede og alting, men kande alligevel ikke kurere ham. Han skulde hver gang tage rindende vand ved Hagens mølle, hvor det springer ud af en bakkeside, og have det ind med pulver, men han...
Æ kan kurere et Høved, der er forfangen på 10 Minutter, og æ behøver slet ikke at røre ved det. Men æ vil ikke lære den Kunst fra mig, om æ så får 300 Daler for det. Høvedet må være så usselt, te det kan hverken stå eller gå og sine Ben må være så lægne som Hoseskafter, og æ kan endda kurere det, så det fejler aldeles ingen Ting. Mads Pedersen fra...
Et Snup øster for Møllen her nede boede Peter Damsgårds Fader, han hed Per Damsgård og var berygtet for en rigtig Pulverhegs. De havde en temmelig stor Fåreflok i Grøntoft, og det var om Foråret, Fårene begyndte at komme ud, da begyndte der at dø af dem, og det var fra den allerbedste Ende, én og to og tre om Dagen, og det var lige så rask. Per Grøntoft...
A læste en Gang i den Cyprianus, som gamle Gjertrud havde, og der stod: Hvis en vil gjøre sin Nabos Kreaturer Fortræd, så skal en kjøbe et Pund grøn Sæbe og komme i det Vand, som de drikker af. De bliver lidt syge af det, men det er dog ikke så farlig meget, det kj ender a godt og véd også, at det passer. Så kan en heller ikke kjærne Smør af Mælken. I...
Min moder skulde have en lille karl. Det var den første. En dag forinden hun gjorde barsel, gik bun i besøgelse ben til en nabokone. Så skulde de ud i haven og se. om der var nogle bær. Min moder kunde ingen finde. »Da har a skam fundet et her«, siger den anden kone, og moder putter det i munden og spiser og tænker ikke videre over det. Så kom da tiden,...
Jakob Damgård var så meget en svære heksemester. Han boede i Terndrup. Drengen der, som a tjente, havde leddevand i det ene knæ, og han blev helt bojet sammen og kom til at gå med to krykker i mange år, indtil han omsider døde. Jakob Damgård flyede den dreng noget pulver og så nogle papirer, der var skrevet noget på og lagt sammen i trekanter. Dem skulde...
da.etk.DS_04_0_01964
