Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om kvæg bliver tykt, som det skulde broste. Et snogeskind og brændt til pulver og giv nodet det ind i sod mælk, det er forsøgt og hjælper næst Guds hjælp.
Hen om foiåret havde min fader en ko, der blev syg Den kunde ikke rejse sig, men åd og drak godt og var godt istand. Så siger han til mig: »Gå hen til Maren Håning iBjørum slett«, huu boede den gang der til huse ved en søster. Jeg gik og hilste fra min fader, sådan og sådan. »Hvad kulør har deu?« siger hun. Den var rødbroget. »Hvor gammel?« Så sagde jeg...
Som dreng fik jeg ondt i inaven og kom så hen til en gammel kone, der stillede mig op med ansigtet til døren, og der ua;st målte mig med et gult sammeusnoet bånd fra den yderste fingerspids til den anden, idet jeg stod med udstrakte arme. Da hun havde gjort det, lukkede hun døren op for mig og sagde: »Spyt!« Dernæst lukkede hun den igjen og målte mig fra...
Højlovlig kouning Frederiks råd for den kolde sot. Tag en hovedpaude af en karl, som er hængt eller stejlet, og som kjødet er afrådnet i vejret, hug samme pande af over øjnene, læg så den øverste part på en røst på en sagte ild, som ikke er for hed, og lad den steges og vend den først på den ene side, til der kommer gult af den, vend den siden på den...
For epilepsi. Et menneskes hovedpande, som er hængt i en galge, og bræud den i en ovn så længe, at benet bliver hvidt, så skul det vel stødes småt til pulver. Tag så af samme pulver et kvintin, og dertil 3 pionkjærne også små stødt tilsammen pro lochi at indgive patienten første dag og lige så anden dag, også tredje dag, alt næst efter hverandre, og hver...
At forstå, om én, som er såret, skal leve eller dø. FemFingerurt eller Museøren stød til pulver og giv patienten det ind at drikke udi de tre første dage, beholder han det hos sig, dalever han, men beholder han det ikke, da doer han visseligen.
Iler på Mejsling mark syd for skolen boede en gammel kone, de kaldte Knap-Mariane, og hun var bekjendt for at kunne hekse. Når der var noget i vejen med folks kreaturer, så gav de hende skyld for det, og når køerne ikke vilde give mælk, eller folk ikke kunde kjærne smør, så var det også hende, der var pæ spil. Tæt ved siden af boede en mand, som hed...
I Hodde var en mand, der kunde ingen kalve dræje (drage op). Han kunde nok få dem til at leve en tid, men når de kom så vidt, at de skulde ud på græs, blev de helt desperate og rendte omkring, til de blev løse, og stak så af ned ad Hodde by til og så ud i åen. Det tog jo alt opdræt i gården for dem. Så søgte de råd hos én, der bildte sig ind, at han var...
For et par levealdre siden var der et frygteligt spøgeri i den gård i Bredstrup ved Fredericia, der nu ejes af gårdejer Kring. Grunden til dette forklares således: Ejeren af gården var bleven uens med ejeren af Vellinggård om nogle tøndebånd, og denne sidste besluttede så at hævne sig. Han lejede en pige til at strø noget rundt om gården og alle steder...
I mit hjem i Fårup kunde deres gjæs sidde i dammen om aftenen og benene sidde ud af dem, og de kunde ikke gå. Så tog de deres ovnsrage og ragte dem i land med, og så bar de dem ned ad gåsehuset og gav dem noget pulver, de havde fået af eu klog koue vester oppe. Så om morgenen, når de gjente dom ud, kunde de nok gå. Deres bæster var så fede, som de kunde...
Første gang hestene skulde på græs om foråret, lagdes en kniv på dørtrinet og én på karmen over døren, hvor igjennem hestene skulde ud. Dette gjordes også om efteråret, når de skulde på stald. Om foråret fik de først et pulver. P. V. Jensen, Stige.
Gårdmand Mads Madsen i Floos fortæller, at før han fik gården, var der tit spøgeri og hekseri, kreaturerne døde, og manden, Hans Rasmussen Hellig, måtte derfor have hud efter eu heksemester, som hed Karesmeden, flan horede nogle huller i pandetræet over dørene og i nogle bjælker inde i stalden. I disse huller blev der lagt nogle hylstre af rødt læder, og...
Min moder skulde have en lille karl. Det var den første. En dag forinden hun gjorde barsel, gik bun i besøgelse ben til en nabokone. Så skulde de ud i haven og se. om der var nogle bær. Min moder kunde ingen finde. »Da har a skam fundet et her«, siger den anden kone, og moder putter det i munden og spiser og tænker ikke videre over det. Så kom da tiden,...
En skruptusse graves ned i en myrebo og ligger der, til alt kjødet er gnavet af den. De ben, der nu er tilbage, skal gnides i pulver og gives en pige i et glas mjød eller vin. Den karl, der giver hende det, vil hun holde af. E. T. K.
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Min farbroder var fra Sønåer-Mølgård. Han var kjæreste med en pige, der tjente i et sted norden for. I dether sted boede en enkekone, og hun havde noget mere end pigen, så tykte familien, han skulde tage hende, og han mente da også, det kunde gå. Men derover blev den anden pige misfornøjet. Det var i hostens tid. Så gik hun ned til den kone, han nu var...
Min broder var tit forhekset af Maren Ræv, og når min fader tog til Himmerland, var den gamle så klog, at hun vidste, hvad tid de var tagne over fjorden, cg hvad han fejlede og alting, men kande alligevel ikke kurere ham. Han skulde hver gang tage rindende vand ved Hagens mølle, hvor det springer ud af en bakkeside, og have det ind med pulver, men han...
Da min fader var bleven gift og s" dan ved lag en 30 år, blev han gal på benene og kunde slet ikke gå. Så søgte hun Kræn Simonsen i Hald og fik også råd ved ham ; det bestod i noget pulver, men det h'alp ikke. Den kloge mand havde sagt, han skulde komme til ham igjen, men han gjorde det ikke, og da der så var én i Tørslev, der hed Kræn Rævsbak, og min...
Skydes eller fanges nogen ulv, skal kjudot skjæres i lange tynde stykker og i vinden hårdt tørres, siden til pulver småtstødt og fæet indgivet, det mener de hjælper til, at ulvene ikke skal rive eller slide det fæ. j. b.
I Vogn by, Mosbjærg sogn, var en gang en stor pulverheks, især var huu bandsat til at tage folks brændevinslykke. Når nogen af dem, huu havde pik til, vilde brænde eller »klare«, så kunde den, der vilde stille sig i linje mellem deres huse, lugte en stank af bræudevin, der lob ad heksens hus til, enten det så var med eller mod vinden. Somme tider havde...
