Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
For den, som loder sil rand under sovnen. Tag et sort havrekorn, brænd det til pulver, giv ham det, det hjælper. M. Grøntoft.
Børn, der fedes uden for ægtestanden, og som faderen ikke vil kjendes ved, ligner al tid faderen. a. E. Jakbs.
da.etk.JAT_03_0_00745
Anders Holdgård kjøbte en parcel af Stenholt gård og byggede gården, der nu ejes af hans søn Kristen Holdgård. Der kom den gang mange mennesker der ude fra vester-egnen, endog langt borte fra, for at kjøbe træ i Stenholt krat. Nogen tid efter at Anders havde fået gården bygget, var han en dag tagen til kjøbstad (Viborg eller Randers). En sådan rejse tog...
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
Vandkalve at forgive, som er i vandet, og fordærver kvæget, som dennem inddrikker. Man skal tage en snog eller en bugorm, er bedst, den skal man veje. Så skal man tage lige så meget rugbrod og samme orm og brod i en potte sætte og vel tillukke og sætte på en ild og brænde til pulver. Dette skal man stro i vandet, sæ doer de. 124144. Borge Pedersen.
Dersom tyren duer intet og ikke kan springe frisk, så tag en hjorterumpe og brænd den og stod den til pulver, lad det biodes i vin, stryg hans rumpe dermed og på koden. Juvat.
Om en hest ikke vil blive tyk. Da tag en levendes ål og kom i hannem. og lad hannem gå tre gange igjennem hannem, og brænd en sort kat til pulver og giv hannem samme pulver ind iblandt foderet. Probatum. Borge Pedersen.
Æ kan kurere et Høved, der er forfangen på 10 Minutter, og æ behøver slet ikke at røre ved det. Men æ vil ikke lære den Kunst fra mig, om æ så får 300 Daler for det. Høvedet må være så usselt, te det kan hverken stå eller gå og sine Ben må være så lægne som Hoseskafter, og æ kan endda kurere det, så det fejler aldeles ingen Ting. Mads Pedersen fra...
Da jeg var en lille Dreng, led jeg så forfærdelig af Frost i mine Fodder, de sad i det rå Kjød hver Vinter. Jeg gik der hjemme i Skolen i Lyndclse med hvide Strømper og store Træsko og slæbte omkring. Så kom der en Dag en gammel Aftægts-Gårdkone ind hos os, og hun sagde til Moder: »Å, lad Karl gå ned til mig i Morgen Aften, så skal jeg se, om jeg kan...
Et Snup øster for Møllen her nede boede Peter Damsgårds Fader, han hed Per Damsgård og var berygtet for en rigtig Pulverhegs. De havde en temmelig stor Fåreflok i Grøntoft, og det var om Foråret, Fårene begyndte at komme ud, da begyndte der at dø af dem, og det var fra den allerbedste Ende, én og to og tre om Dagen, og det var lige så rask. Per Grøntoft...
A læste en Gang i den Cyprianus, som gamle Gjertrud havde, og der stod: Hvis en vil gjøre sin Nabos Kreaturer Fortræd, så skal en kjøbe et Pund grøn Sæbe og komme i det Vand, som de drikker af. De bliver lidt syge af det, men det er dog ikke så farlig meget, det kj ender a godt og véd også, at det passer. Så kan en heller ikke kjærne Smør af Mælken. I...
Min Fader, Niels Kristian Danielsen, boede i et lille Hus i Egeris ved Skive, men flyttede siden ud på Skive Hedemark og havde der et lille Hus i Fæste. Mens han boede i Egeris, træffer det sig en Dag, at der kommer en Kone ind til dem, som boede der i Nærheden, og i Almindelighed gik under Navn af Hegsen, men hvad hendes egentlige Navn var, véd jeg...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Mine Forældre kunde ikke dreje Kalve, og de kunde på ingen Måde få dem til at leve. Så søgte de Råd hos en klog Mand i Torsled, der kaldtes Ovnbøl Smed, men hans rette Navn var da Ebbe Alexandersen. Han lærte dem, at de skulde tigge nogle Knappenåle og så sætte dem ned i Brolægningen lige ind til Dørtrinet til Kohuset og med Spidserne op ad. Min Moder...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
En Gang da min Fader kom ned til Kristen Spillemand, da siger han til ham: »Det er da en Satans Rend af dig. Nu kan du blive her nede i 3 Dage, så skal a lære dig at trolde.« Ja, det kunde min Fader godt, og så blev han der også. Da han så skulde til at hjem, gav Kræn Spillemand ham nogle små Tutter med; som han skulde putte ned i Agerenderne på deres...
Min Faders Svoger boede i Tøving på Mors. Lige på en Gang blev han så voldsom syg, og der brød en Mængde Bylder og Kram ud på hele Kroppen af ham. Så var han jo forhegset, og de kom ned til min Fader og vilde have ham til at tage ned til Kræn Spillemand. Han stikker også af og kommer derned og fortæller den kloge Mand, hvad der er på Færde. »Ja, han er...
Som Barn døjede jeg noget med at ligge tor i Sengen om Natten. Det var ikke så nær galt hver Nat, men det kunde som sagt ske, at det gik galt, og så fik jeg så mange Skjænd af min Bedstefader. Men Bedstemoder sagde, at han måtte ikke slå mig for det. Jeg bad mangen Aften til Vorherre, at han nu måtte lave det sådan, at jeg kunde holde mig i Nat. Min...
Omkring ved 1825 var der en lille Dreng i Ogsenbjærge i Nykirke Sogn, der var bleven syg, det var nok engelsk Syge, han led af. Han hed Rasmus Jensen. Så sendte hans Forældre Bud til en klog Kone i Sejrup, der hed Karen Amme, og hun kom. Hun sagde nu, at der skulde skjæres en Græstørv, efter at Solen var gået ned, og der skulde Barnet puttes stiltiende...
