Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
62 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: pudse
Der boede en gammel Kone i Nærheden af Langesø tæt ved Røde-Mølle, og hun var Enke efter en Skytte på Langesø, der hed Palle. En Aften var hun gået hen til en af sine Naboer for at låne en Garn vinde, og da hun nu på Tilbagevejen gik forbi Røde-Mølle, kom Palle Jæger og pudsede sine gloende Hunde på hende. Hun flygtede ind i Møllen og slog Døren i for...
da.etk.DSnr_02_C_00018
Tæt sønden for Bjerring i Medelsom Herred ligger en anselig Bakke, Klisbjærg kaldet, og ned ad sammes vestlige Side slynger sig en Gangsti mod den strags nedenfor liggende lille Sø. I en ringe Afstand sønden for Byen ligger en anden Lyngplet, kaldet Spilhede, hvorpå findes 3 à 4 Kjæmpehøje. Nu hændte det sig en Gang, at en Gårdmand fra Bjerring kom en...
Under Tølløsegård bruges et Overdrev, Grøndted kaldet, der mest består af Bakker og Bjerge. Deri skal være sådan Vrimmel af Trolde, at Bønderne, når man anstiller sig at tro deres Fortællinger, ikke bliver trætte af at fortælle. Mest er også der Troldenes Pudserier rettede mod Fruentimmerne. Oldn. Ark. Løjtnant Winther.
da.etk.DSnr_01_0_00050
En gang, mens a tjente i Årslev, stod karlen og mig og trask, og da kom der en gammel kone ind, som var anset for en heks. Så siger karlen: »Nu skal vi pudse hende.« Han tager en lime og lægger lige inden for dørtræet. »Nu skal du se, hun kan ikke komme ud.« Hun kom og sparkede limen til side med hendes træsko og gik så hendes vej. Hans Krist. Pedersen,...
da.etk.DS_07_0_00228
En mand i Bælum, Mads Hansen, var så svær til at gjøre vidunderlige ting. Han var dragon i Randers og kunde, når de var ude til øvelse, få deres bæster til at løbe ud over marken, så de var ikke til at stille, men hans var tålig nok og stod ved officerernes. Det var ikke svar tit, han kunde komme ridende på ens kulør hest, for somme tider var den gul, og...
da.etk.DS_06_0_01290
Jens Kornelius fra Ove var ved de Randers dragoner. Der drev han det så vidt med hans kunster, te han var dømt til at skulle have rottiugslag. Som de var bedst ved at give ham dem inde i gymnastikhuset, kom han ind ad døren og sagde: »Tak skal I have, at I vil banke min frakke ud.« Så holdt de jo op selvfølgelig. Sådan gjorde han adskillige flere pudser,...
Herren på Kjærgården i Elsted sogn var frimurer. Uden for hans kontor var et søm i væggen, som der ingen ting hængte på. Men der var dog et cirkelslag, som om noget havde svinget frem og tilbage. De sagde, at det var Fanden, som sad derpå og pudsede frimurerens knapper. Anton Nielsen, Søby.
En mand, der en månelys aften kjørte forbi en gård i Herslev, kunde, da han kom lige ud for gården, ikke for nogen sag drive sine heste af stedet. Han havde en stor hund med sig, og så pudsede han den hen foran hestene. Den kommer pibende tilbage og søger skjul under vognen. Da han havde holdt lidt, kunde han kjøre videre, men næste morgen lå...
da.etk.DS_05_0_02029
Gårdmand Christen Mathisen i Skamby hængte sig i hosten 1857. Snedker Stegmann skulde lempe ligkisten, men da han havde en simplere kiste, og det var en travl tid, pudsede han den op i steden for at lave en ny kiste til sådan en stor mand. Der, hvor værkstedet var, høres endnu jævnlig en banken og ramlen som af værktøj. Der er mange, der har hørt det....
På Hæstrupgård var et lille kammer, hvor alle deres jomfruer lå. Derfra gik en lille skrå dør ud til kjøkkenet. En aften, da jomfruen var kommen i seng, klokken var vel tolv, blev det så lyst inde ved hende, og der stod en hvid dame ved fødderne af sengen med en gammeldags hvid kappe på. Der var så lyst, at det strålede fra fingrene af jomfruen, for hun...
Da Anders Skrædder i Skamby og hans svend, der var en forvoven krop, en aften gik hjem fra arbejde, så de udenfor kirkegården et par sælsomme skikkelser. Svenden pudsede sin hund efter dem, men hunden kom tilbage med halen imellem benene og jamrede sig. .Svenden kikkede da selv ind efter dem, men han kom også snart tilbage og stak af hjem det bedste han...
da.etk.DS_05_0_00881
Det var en guldsmed, der en aften skulde til TirsbæJc med herskabets sølvtøj, som ban bavde pudset af. Da ban kom til Bredballe hule, da kom der en mand ud fra skoven og forlangte, at guldsmeden skulde aflevere sin pose. »Å, ja I men vil du så ikke hugge min hånd af med din økse, for så kan de da se, at jeg er bleven overfalden på vejen. Men du må hugge...
da.etk.DS_04_0_01477
Ridder Sprechelsen, der boede på Randers slot, havde en husholderske, som hed Else. Hun var meget ondskabsfuld. Når hun fik noget imod en af sine piger, tog hun hende med op på loftet, hvor der stod en stor jærnbeslået kiste, og befalede hende at tage sig noget op af den. Men når hun så bøjede sig ned efter at have lukket kisten op, slog Else låget ned...
da.etk.DS_04_0_00665
Det var en gang en juleaften, jeg kom fra mit arbejde og vilde gå hjem, og da jeg så kom i nærheden af Havndal, hørte jeg noget, der kom hen ad vejen dump i dump. Jeg stod stille, men det blev ved. Så sagde jeg: Suk, suk! (som når man pudser en hund efter noget) og så gav det et skrig fra sig så forfærdeligt. Det var fejl, tænkte jeg, jeg måtte til at...
Eu dag, som Brigaderen stod oppe på galleriet og så ud over gården, kom en fattig stodder ind ad porten. Han pudsede sine hunde på ham efter sædvanlig skik. Da begyndte stodderen på sit norsk: »Åå, du var ikke så hard i det, da vi to trak i plov sammen.c Så snart Halling hørte det, kaldte han på hundene, og Nordmanden blev indladt, var hos ham resten af...
Strudvad i Jandrup, beliggende ved en dal, hvorover alfarvejen falder fra vester eller havkanten til Varde, og efterdi der i samme dal er slemme pudser og tillige en stejl sandig vej på begge sider, hvor hestene med læs må strude og stræbe op ad bakken, har sådant uden tvivl givet anledning til at kalde gården således. Burgård, som er en enboel vesten...
Nordvest for Lceborg kirke ligger Fru Mettes bjærg, et af de bojeste punkter i Ribe amt. Bakken ligger i Hundsbæk krat, der efter sagnet en gang har været en stor egeskov, som blev ødelagt ved ild. Årsagen til ildebranden skal have været, at der var en stor lindorm, som man vilde have ødelagt, og derfor stak man ild i skoven, men lindormen reddedede sig...
En skytte fra Wojens i Salling ønskede, at han måtte leve og jage her på jorden, så måtte Vorherre beholde Himmerig. Han kaldes Wojens jæger. A har hørt ham lige oven over vor gård om natten. Han sukker (pudser på), og hans hunde viffer. Anders Jorgensen, Søby.
På en herregård var en gang en gammel rogter, der skulde passe køerne. En aften skulde en ko kælve, og rogteren skride våge for at se til koen en gang imellem. Da han kom ud, havde koen kælvet. «Bø!» siger kalven. «Det var pokkers rart,» tænkte den gamle, tog kalven nok så behændig og bar den hen i kalvestien, men til hans store forbavselse beg\odte...
På Viumgård var en karl og en pige kjærester. De finder på at tage grød fra nis og spiller ham flere pudser. En gang havde han været henne at stjæle en fire, fem havreneg til hestene, og dem gjemte de for ham. Endelig bliver nis gal i hovedet og vil hævne sig. De havde nu for skik at trække deres linned af om natten. Så lå de om morgenen ude i gården ved...
da.etk.DS_02_B_00119
3