Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
173 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: provst
Pastor Vesterbo i Flade var så slem til at lyve. En dag provsten holdt visitats i Sejerslev kirke, og der var tjeneste og altergang, vilde Vesterbo også være til stede. Da han kommer ind ad kirkedøren, slår han en lærer på skulderen, som også vilde ind, og siger: “Hvad tror De, jeg har fået udrettet, siden vi sidst taltes ved?” Ja, det vidste han jo...
da.etk.JAH_06_0_00860
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
da.etk.JAH_06_0_00857
I Vistoft havde de en præst, som hed Hammer, og han havde en skrue løs. Det traf sig en gang, da provst Hevring var der på visitats — jeg var i provstens hus den gang, og han har selv fortalt mig det — at præsten ved den lejlighed prækede, og så spurgte provsten ham, idet de gik ud af kirken: “Hvad var det egentlig, De prækede over? jeg forstod ikke et...
da.etk.JAH_06_0_00855
Pastor Andresen i Selde havde en avlskarl, der blev skyldt for at stjæle fra præsten, og derfor blev han stævnet til at mode i Skive. Præsten ledsagede ham for at værge ham, og hævdede med stor styrke, at avlskarlen var uskyldig. Da nu præsten ikke vilde gå ved det, så slap karlen. På hjemvejen siger præsten til ham: “Vi vandt dog sejr, Søren”. — „Ja,...
da.etk.JAH_06_0_00808
I Nørbeg kirkebog findes anført: Det skal hver mand vide, at da kong Frederik den 6. i December 1808 gav den allernådigste resolution, at præster, hvis indkomster ej overstige 100 rdl., skulde være fri for den 1802 påbudne og næsten årligen forhøjede arealskat, ansøgte jeg ikke én men to gange i rentekammeret om denne befrielse, på grund af at herværende...
I Tved var pastor Marcussen, en søn af kammerråd Marcussen til Isgård. Han var umådelig gjerrig og havde fået en 50,000 daler samlet sammen til sidst. Men man kunde også nok se, at der sparedes. Præsten gik i træsko og med huller på knæerne til Helgenæs, og da han en gang gik uden for gården og passede gjæssene, med en forfærdelig hat på og en frakke,...
da.etk.JAH_06_0_00789
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den...
da.etk.JAH_06_0_00788
Provst Cilius skulde over til Ravnkilde at jorde et lig. der var fra Nysum. Så kom præsten først og stod ved kirken. Ligporten var den gang på vestre side, og da ligtoget nu kjorer forbi den søndre side, siger præsten til folk, der stod ved siden af: “Ja, børn, den vej den skal vi allesammen”. Så sagde Kro-Jørgen: “Ja, det er dem fra Xysum”. Dertil...
Provst Cilius skulde vie et par folk i Haverslev kirke. Brudgommen hed Morten Eftermiddag, og ham var provsten gal på. Så siger han: “Ja, Morten, nu har du set dig for, og du har følt dig for (bruden var nemlig frugtsommelig), og så er det endda, om du har truffet det rette”. Han havde nemlig løbet og fippet og bejlet flere gange.
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Lærer Krebs i Skivum kjendte godt spillemanden, og så sagde han til ham ved et bryllup: „Du skal ofre godt, jeg skal nok holde dig skadesløs". Det var ikke altid, spillemanden gik til offers, men somme tider gjorde han det. Ja, han havde ikke godt råd. „Jo, når du nu ofrer en daler, så ofrer jeg dig det samme på tintallerkenen, og så må...
Lærer Harerslev i Hjermitslev skulde have bispevisitats. Nu vilde han gjore noget særdeles for at tage imod bispen på en værdig måde, og så stillede han drengene an med trægeværer langs hen ad vejen for at præsentere for bispen, når han kom, og Haverslev stod selv ved siden af dem. Da nu bispen kom kjorende og så deher anstalter, sagde han: „Hvad er det...
da.etk.JAH_06_0_00637
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
da.etk.JAH_06_0_00627
En skolelærer her i Orynderup, der hed Kræn Tållestrup, var ikke examineret. Han var her i begyndelsen af dette århundrede. Så døde han, og sognemændene mente, at det var synd at jage enken fra stedet. De kom sammen og talte om det, om hun kunde ikke få en til at bestyre embedet for sig og så blive der. Så var der en gammel en i sognet, der havde været...
En skoleholder i Le, der hed Abrahamsen, havde forst været havekarl i Ulstrup, og så blev han ansat som skoleholder. En gang vilde provst Roed i Langå holde visitats i hans skole, og læreren skulde da tale med børnene om det andet bud. Nu står der i Pontoppidans forklaring til dette bud i den gamle udgave skuffe for bedrage, og da børnene nu havde læst...
da.etk.JAH_06_0_00615
Det var en sommer i 17 hundrede og nogle og firs, der var avlet så grumme lidt, da besluttede mændene i Funder by, at de vilde ingen omgangsskole have den vinter. „Vi har avlet lidt nok til os selv,u sagde de," og kan ikke evne at give noget til en lærer". Det var Anders Villumsen meget kjed af, han var den gang ungkarl og gik og holdt omgangsskole der....
da.etk.JAH_06_0_00590
For 40 år siden var der en provst i Hjørring ved navn Kabell. Han yndede at skjæmte med bønderne, nar han kom sammen med dem ved gilder i landsognet. Sa var det en gang en bonde spurgte ham, om han vilde høre et lille rim uden at blive fornærmet. Provsten sagde ja. Bonden sagde så: „Før havde vi en from Abel, men så fik vi en grum Kabel med en lang...
da.etk.JAH_06_0_00555
Vi havde en degn her, som hed Vistoft, og så havde vi så meget en rare mand til præst den gang. Så gjorde min farbroder i Mejlhede barsel, og min fader var der jo. Den gang var der kun to gårde i Mejlhede. Den anden af mændene der var noget plat og grim i hans snak, og da de sad ved bordet og spiste, kom degnen til at lægge sine hænder på det. Så siger...
da.etk.JAH_06_0_00484
3