Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
I Ellestcd boede for nogle år siden en gammel lærer Knudsen, ban var der sådan noget som i fyrrerne. En gang skulde ban have provstevisitats, og amtsprovst Vedel i Skårup, der var provst for hele Svendborg amt, vilde nok se nogen gymnastik. Men Knudsen, der var gammel, havde ikke megen lyst til at drive på gymnastikken med børnene, dog havde han...
Provst Bøtcher var på visitats hos lærer Dahl i Gimsing. Da de var færdige, skulde de ind i degnens stue og have et lille foder ovenpå dagens anstrængelser. Provsten udtalte tilfredshed med det veldækkede bord og satte sig. Men så spørger han degnen efter et øjebliks ophold, hvor langt han havde til kroes. Hentydningen blev straks forstået, idet Dahl...
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Provsten i Malt herred havde bispevisitats, og der var pastor Heinsen til stede. Men ved bordet nød han næsten intet. Hvorfor spiser De ikke? sagde provsten. Nej, tuseud tak, jeg har sådan en dårlig mave, jeg har såmænd ikke haft åbning i fjorten dage. Så tager lærer Tjellesen ordet og siger: Dersom det skulde lykkes Dem, hr. pastor, at få åbning en...
Provst Albrektsen holdt eksamen i Tåstrup skole. Han opgiver læreren at katekisere over dommens dag. Læreren tager fat, men provsten bliver optaget af samtale med præsten og kommissionsmedlemmerne, og da læreren så havde talt en tre kvarter og mærker, at der slet ikke bliver givet agt på arbejdet, går han hen til provsten og erklærer sig færdig....
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
I tredserne var der en præst ovre på Mors, der hed Hansen, han var broder til kammerråd Hansen i Tisted. Han var umådelig afholdt af sin menighed og var altid med til bondornes gilder. En gang var han til bryllup i en bondegård, og som han nu efter måltidet sidder og holder passiar med de gamle bonder ved en pibe tobak, da er der én af dem, der siger, at...
Når pastor Tegdcr i Feldballe var i Nodager til sidsttjeneste, tilbragte han aftenen hos hans nabopræst i Kolind, og skulde der holdes taler ved særegne lejligheder, som f.. eks. ved kong Frederik den Sjettes dod, så lånte han den præken, som præsten i Kolind havde skrovet i den anledning, og den holdt han så. En mand i Nodager havde om formiddagen bort...
Pastor Olsen i Grejs var meget plump, men provst Zahle i Hvejsel var en meget pæn mand. Så kommer han en gang på visitats, og de taler jo sammen. Provsten fortæller meget pertentlig: Det første jeg kommer op, da tager jeg mig en pibe, den kalder jeg min morgenpibe. Så, får jeg min morgenkaffe og derefter atter en morgenpibe. Så tager Olsen ordet og...
Provst Petersen i Gammelby kom ikke ret godt ud af det med sin degn Johansen. De sloges flere gange, og degnen nappede præsten bag ved alteret, når han gav ham messehagelen på. En gang skulde provsten efter tjenesten til Hornum at dobe et barn og gik derhen. På vejen lige udenfor gården faldt han om og døde. Der or nu plantot et træ på stedet. Da han var...
Pastor Sørensen i Hyllested kaldtes af sine embedsfæller elefanten. En gang der var fødselsdagsgilde hos provsten, sagde pastor Cramer: Er elefanten kommen. Elefanten, hvem er det? sagde de tilstedeværende. Véd De ikke det? det er pastor Sørensen. Hvorfor kalder De ham sådan? For han siger, at der er ligeså stor en forskjel på en præst og...
Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
Provst Deichmann i Ferslev var meget pengebegjærlig og samlede der i embedet 80000 daler. Hans vædder og Lavst Lundgårds vædder stødte en gang sammen, og Lavstes blev stukken ihjel. Så vidste Lavst nok, at provsten nødig vilde erstatte vædderen, og han gik da derop og fortalte, at deres væddere var stødt sammen, og hans vædder havde stødt provstens...
Provst Assens vilde tale nogle ord ved en begravelse, og så valgte han til tekst at tale om Jairi datter. Han kom nu til at sige i sin tale de ord : Pigen er ikke dod, men hun sover, og det gjentog han et par gange. Da er der nogle af de omkringstående, der siger temmelig højt: Det er en dreng. Ja, jeg véd det nok, siger provsten så meget vredt...
Provst Albrektsen i Ellidslwj holdt kun én eller to skriftetaler, den ene til de gamle, den anden til de unge. Han var meget præcis og gnaven, når nogen kom for sent. En dag kom tre for sildig til skrifte, og da lød det sådan i talen: I unge, som farei fra én forlystelse til en anden, stands dog og betænk, hvor vejen monne føre hen så, der kommer tre...
Lærer Lyngby her i Volsted, en gammel underofficer, var en del forfalden, og provsten var derfor noget utilfreds med ham. En gang mødte han fuld i kirken, og da han skulde hjælpe præsten messesærken på, kom han selv i det ene ærme, og præsten i det andet. Da han fik tilhold om at søge afsked, sagde han til folk, at han havde fået det tilhold, fordi han...
En gammel klokker i Randers, der ked Mikkelsen, kom ind til provsten hver morgen og gav mælding om, hvad nyt der var hændet i byen siden sidst. En morgen stillede han så igjen. Nå, hvad nyt? siger provsten. Ja, siger han snøvlende, jeg har en meget sorgelig meddelelse at give Deres højærværdighed, der er gået et rigtig godt lig fra os. Hvem er...
En karl i Ørding på Mors troede, at Djævelen kom i skikkelse af en sort hund, og til sidst blev han syg og sendte bud til provst Sørensen i Karby, der var anset for en troende mand. Det lykkedes også provsten til sidst at herolige ham, så han døde i fred. Nogen tid efter blev provsten syg, og efter et par års forløb døde han også og blev begravet. Nu kom...
Lavlunden (o: Niels Lavlund) boede i et bitte hus vesten for Blåkilde. Han havde lokket en pige, og så blev han tilsagt at mode for herredsfogden. Men han forsikrede for, at han havde aldrig haft med en pige at gjore. Så .blev hun kaldt ind, og hun påstod, at der var ingen andre fader til hendes barn end ham. Så har De jo alligevel haft med hende at...
