Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
45 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: prikke
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
da.etk.JAT_06_0_00862
Den kloge mand, der stod og sleb et søm på slibestenen og fik drengen til at trække slibestenen for sig. Han så til sømmet og sagde: “Nu skal dit tfje mesti snart rejse”.—”A tykte, det begyndte allerede at prikke i øjet, og så turde a ikke andet end sige, det var mig, der havdo taget det”.
da.etk.JAT_06_0_00224
Kjære nar! En dag jeg i mit kammer sad, da randt det mig i sinde, at jeg i haven vilde gå for der en blomst at finde, jeg fandt den bag en hæk, dens navn er vintergjæk. Vil du vide min adresse, så boer jeg på et kvistkammer, du skal op ad trappen til højre og ind ad døren til venstre, ind i en guldsal, ind i en æggeskal. Der sidder jeg og skriver breve...
da.etk.JAT_04_0_00121
Da jeg i morges gik mig en tur ud i haven, som jog altid plejer, så gik jeg og tænkte på dig, ti jeg havde drømt om dig i nat, Du kan tænke dig min forbavselse, da jeg slog øjet op og så den lille uskyldige blomst stå og knejse for min fod. Jeg tog den op og besluttede at sende den til dig. Den ligner dig bestemt; den er så hvid, som du er blid, og grøn,...
da.etk.JAT_04_0_00119
Kjære nar! Jeg sender dig en gave, en blomst udaf min have, den første, som fremtræde]-, den er i hvide klæder, dens kappe den er grun, selv er den meget skjøn, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker, skrevet i Polen, digtet i solen, forseglet i Rom. Gjæt nu, hvorfra brevet kom. ......!.....l . . . .
da.etk.JAT_04_0_00117
Kjære nar nar! Jeg sender dig en gave, en blomst ud af min have, den er hvid, som du er blid, den er grøn, som du er skjøn. Digtet i Vejle af to sorte snegle, skrevet i Rom af professor Blom, gjæt så, fra hvem brevet kom, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker. Bog og dato er forlist, og almanakken har musene spist.
da.etk.JAT_04_0_00116
Nu må vi ej forglemme, hvad sted vi rejse fra, men stedse det erindre det gode, de os gav. Derfor deres skål vi drikke, og det til punkt og prikke. N. Svendsen, Kjærby.
da.etk.JAT_04_0_00033
Vi havde gadelamsgilde om pintsen. Hver pige skulde give en halv fjerdingkar malt til det, og så trækkede pigerne lod om, hvem af dem der skulde brygge Øllet. De to, loddet traf på, skulde så brygge i den gård, hvor gildet skulde stå. — Kilers blev de ikke beværtet med noget, for hver havde skårne meldmader med hjemme fra. Hver karl havde sit lam, og de...
Jeg gjorde en fodrejse med provstens søn på Holmsland, Guntelberg Abel. Vi kom så ved aftenstid til Svejstrup i Tern sogn. Nu var vi trætte, og så gik vi ind i en gård og spurgte, om de ikke kunde huse os. Jo, det kunde de da nok, for de havde en storstue med en seng i. Det var altså helt godt, og vi satte os så ned. Folkene var ved at spise deres...
da.etk.JAT_03_0_01756
Lige så mange hvide negle, man har på neglene, lige så mange gange bliver man narret, Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00473
Kvindfolkene, især de gamle, bruger endnu ildgryder til at varme sig på, de såkaldte rugepotter. Der lægges klar ild i dem, og så sætter de dem op under skjorterne. Af og til tager de skjorterne lidt op og prikker i glødorne med en strikkepind tor at få dem til at brænde. I gamle dage var gryderne meget store, og under arbejdet (når de spandt) satte de...
da.etk.JAT_03_0_00068
Himmelkyllingen (mariehønen) betragtedes i foråret forventningsfuldt af mange især fattige folk, ti lige så mange prikker man talte på vingedækkerne, lige så mange mark kom rugen til at koste. A. L.
da.etk.JAT_01_0_01394
Lige så mange prikker der er på mariehønen, lige så mange skjæpper af traven af rugen.
da.etk.JAT_01_0_01392
Lige sa mange prikker der er pa mariehønsene om hoften, ligeså mange rigsdaler vil ru gen koste. p K. yj
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
da.etk.JAH_06_0_00627
Jens Hvas, der har boet nede i Tange hule og var så meget gruelig til at bande, tjente en gang gamle Skinderholm for dreng. Så tog han en klokke, og da mistanken faldt på ham, sagde Skinderholm: “Kom med den, dreng, du har jo taget den!” Nej, han havde ikke, han havde ingen klokke stjålet. “Da må du helst bekjende, og så skal det blive derved, men ellers...
da.etk.JAH_06_0_00290
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
Kontrolløren kom her til Barslund, og så skulde Niels løbe over til naboens for at lade dem det vide. Han løb med det bare hoved. Niels siger så til manden, at nu skulde han lade hans søn komme på en hest og ride ud til Hoven mølle for at sige dem det. “Det kan ikke blive til noget”, siger manden, “du skal på hesten”. Så kommer Niels også på den og skal...
da.etk.JAH_05_0_00159
Nogle af kræmmerne kjøbte svin og drev syd påT og så tog de manufakturvarer med tilbage. Kejserindesirtsesklæder, der var røde med sorte prikker på eller og en sort bort om, brugte kvinderne om halsen, og kejserindesirts brugte de til luer. Gullestrup.
da.etk.JAH_05_0_00071
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
da.etk.JAH_04_0_00115
3