Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En præstegård brændte. Det var unge folk. og de havde meget kostbart boskab, der altsam men gik op i luer, der iblandt hele deres udstyr. En ældre pige, de havde, reddede en gammel rok. Præstekonen spurgte hende, hvorfor hun havde reddet den. Hun svarede, at når nu alt det brændte, de havde, så tykte hun, det var godt at have en rok, de kunde da begynde...
Da Pludder-Madses kone døde, sagde han: Hun var ond at have, men værre at miste. Han fortalte sådan om hendes død: Da hun nu lå og droges med doden, kaldte hun mig hen til sig, og så sagde hun: Du lugter sa jordet, Mads. Men da var det hende selv, den Guds engel. Men de kom slet ikke så godt ud af det med hinanden. Han bankede hende en dag et bitte...
Min bedstefader var præst i Olstrup og Hover og hed Møller. Så traf det sig en dag, at nogle rakkere kom bærende hen til en gård med Niels Kats kone, hun var bleven syg. og der døde hun. Så skulde det jo da mældes til præsten, og Niels Kat kommer jo selv personlig til præstegården og forklarede, at hans kone var død på Bjærg. Iblandt andet spurgte...
Der var en gang auktion i Tørring præstegård, hvortil mange præster og andre storhanser var komne. Præstekonen havde rettet an og dækket bord til alle fine gjæster, der skulde spise hos hende. Imellem dem, som var mødt til auktionen, var også en lille herremand, som hed Povl Skov, og en kjæltring eller rakker, der hed Kristen Tand. Povl Skov var en del...
For 6070 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han...
En gammel kone i Kvong, der skulde på fattigvæsenet, måtte finde sig i, at alt hendes tøj blev registreret. Hun bad om, at en æske ikke måtte blive skrevet. Da præsten spurgte om, hvad den da indeholdt, fik han at vide. at det var hendes ligtøj. En anden gammel kone, der fik en særk foræret af præstekonen, glædede sig sådan over, at hun nu kunde komme i...
I Vedsted ved Haderslev var det brugeligt, nar et lig bragtes til graven, at præstekonen skulde modtage det ved kirkegårdslågen, hvorpå kisten blev nedsat. Hun måtte da brede et meget stort sort vadmelstæppe over kisten, som var omgivet med brede sorte og hvide fryndser. Derpå blev to lange hvide stykker i korsform fasthæftede med knappenåle. Kisten blev...
Ved bryllupper i Kcong stod en 3, 4 spillemænd uden for døren og spillede for hver vogn, der kom. Indenfor døren stod 2 mænd, én med en flaske med bitterbrændevin, hvoraf skjænkedes den indtrædende, og den anden med hvidt sukker, hvoraf bødes et stykke. Når der var spist frokost, og man var kommen til vogns, bødes en snaps brændevin til mændene, hvorimod...
Bruden blev altid pyntet af præstekonen. Denne havde en brudekrands, som anvendtes til alle brude. Den var omtrent af form som en storkerede, og der var i den mange store opstående papirsblomster. Kvindernes dragt var vadmelsskjørter, hvidskurede træsko Og store høje hatte. Lærer Lind, Gullestrup.
Bruden skulde op til præstegården dagen før brylluppet og have hendes hår redt ud, og så blev det sat i én purrel og blev pudret, og der blev brudekrandsen sat på. Det var en blomsterkrands, som præstekonen havde. Brudens hals var helt bar, og der var florspiber sat om den nedringede kjole foroven. Om anden dagen havde hun en fløjelslue med ægte...
Konernes vejr begyndte 1ste februar. Var det godt vejr en dag, kom konerne med deres solhatte på og priste sommer, hen til den kone, der havde vejr. og gjorde hende et besøg. Var det derimod dårligt vejr, kom de i store kapper og med en 2, 3 klæder om hovedet, ja, nogle havde tre kapper om dem, kort sagt, alt det klæder, de kunde få byndslet om dem. Når...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
En gammel præstekone i Søby havde en søn, der hed Steffen, og han var stor og stærk; ham fik hun til at stjæle for sig henne i Elkjær skor, når hun manglede brændsel. De kjørte der ud og læssede det, og de så skovfogdens hvide ben imellem træerne, for han gik i Ir. ide knæbugser, men han kom ikke nærmere, for han turde ikke komme til dem. Da de så kjørte...
Præstekonen Madam Busch på Avernakø blev sindssvag, og Folk troede, at hun var bleven forhegset. Der var en slem Kone i Byen, der boede i et Hus ved Siden af Kirken og gik under Navnet Hegsen, og hende troede de til det. Folkene på Øen blev så ved at holde det med Præsten, at han skulde soge Råd hos Jokum. Han stod længe imod, men da Konen blev...
I Nustrup Præstegård gik der en snehvid Jomfru. Hun gik fra Ladeenden og om ved Salsenden og så ned ad Haven, og der spaserede hun endda noget, inden hun kom tilbage igjen. Præsten kunde også nok se hende, men han turde ikke gå i Møde med hende, så bandt han en Bindehund der omme for Enden af Huset, for at den skulde få hende af Vejen ja, det var ret...
En Præstekone spøgte og kom altid som en hvid Skikkelse til Pigen, når hun om Aftenen var ude at malke i Stalden, for hun havde altid været så god ved hende. Pigen var lige godt angst og lod hende gå og sagde aldrig et Ord til hende. Men så en Dag fortalte hun det til Præsten, og han siger så, at når hun kom igjen, »så skal du hente mig.« Det gjorde hun...
da.etk.DSnr_05_0_00634
Der var en gammel Kone, der tjente hendes Føde ved at spinde for Folk; hun spandt for mange og da også for Præstekonen. Hende kom hun en Gang til at klage sig til, fordi hun var så fattig, at hun intet Jordlinned havde, og heller ingen Udvej kunde se til at få noget. Præstekonen mente, at det kunde hun da sagtens få, eftersom så mange flyede hende Hør at...
En Kræmmer kom ind i Vejen Kro og sad og fik noget Smørrebrød. Kromanden havde netop Besøg af Præsten i Gamst, Hr. Junghans. I det samme, som Kræmmeren sidder og spiser, kommer Vejen Mestertyv, Peter Nymand, ind i Kroen, og så siger han til ham: »Vil du ikke blive her i Kroen i Nat.« Nej, det vilde han da ikke, for det var så nær ved Grændsen, der var...
Der var en Præst, han havde den Skik, at han hver Aften silde vilde gå over i Kirken han boede lige overfor og det kunde Præstekonen ikke lide. Så fik hun Karlen til at tage et Lagen over sig og gå ham i Møde. Præsten spurgte, hvem han var, og han stod længe og vilde ikke give sig til Kjende. Men så tager Præsten sin Bog og begynder at læse, og den...
Lige sønden for Branderup Præstegård og lige neden for Haven går en Vej eller Forte med Træer på hver Side. Der har en Præstekone, som hed MeW Læs, gået og spøgt. Hun blev gift med en Præst, der havde mange Børn, og så var hun så forfærdelig arrig ved de Stifbørn, derfor var det, hun kom til at gå. Så blev hun manet af, og siden har hun ikke gået. Men...
da.etk.DSnr_04_0_00563
