Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
There are no Place of Narration that match this search
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der siges, at denne Kjeld Runsk skulde gået og ledt efter sin Øg, og i det han ledte efter dem, kom han til en Høj og sad og hvilte sig. Som han sidder på Højen, hører han, at der begyndtes at snakke og tale inden udi Højen, og han hører, at de lægger Råd om hannem; én af dem siger at ville være en Koldesyge og fare ind i Kjeld Runsk i en Skefuld Grød og...
Norden fra Hesselballe By ligger en stor Høj ved Navn Ovenbjærg, hvor der af mange endnu mindes at have været hæsligt Spøgeri, som om Natten og mod Aftenen forvildede vejfarende Folk der omkring og ofte førte dennem i stor Perikel og Fare. (Præsteindberetn. t. Ole Worm.) Anders Nielsøn Bøg vad, Valdom, Nørljung Hered. Skal naturligvis være Uldum,...
Ellers haver man den Tradition, som vides og fortælles næsten af enhver i Sognet, at udi Bjærget, hvor Kirken står på, boede da en så kaldet Bjærgmand. Han vilde ikke lide Gudshus i Nærværelsen hos sig, hvorfore han om Natten flyttede alt det over på Gejbjærg, som var opført af Kirken om Dagen. Bygningsfolkene bar det atter over på Bårbjærg om Dagen, men...
I Ráby skov siges det, at der gik en bonde i skoven at hugge ved eller andet arbejde tog sig for, og forn. bonde boede i Råby i gamle dage. Han havde to stifbørn, et drengebarn og et pigebarn, og på den tid var det en såre dyrtid, som nu er (desværre). Disse tvende børn sendte moderen til stiffaderen at bære mad i skoven, hvilken mad var svøbt i et...
Udi Eliinge sogn udi en skov, kaldes Greve eller Grete skov, er at findes og endnu for øjnene at se tvende stendysser, synderlige noget nær udi ringvis omsatte med kampestene, udi hvilke siges tvende adelsjomfruer at ligge begravet, og den ene af dern at skulle have bogjæret at blive begravet i fornævnte skov osten mod solens opgang, og den anden jomfru...
Der haver fordum boet en adelsmand på Oddersbjærg gård, som hed Gjord Nielson. Han havde to sønner, den ene hed Filippus ellerFelix (de enfoldige kaldede hannem Foles), deu auden véd man nu ikke så uøje navuet på. Disse to brod re er komne i trætte med hverandre om Oddersbjærggård (da faderen endnu levede), som de gi uge imellem Heslekjær og deres hjem....
I den gamle fejde imellem Sverig og Danmark, den tid at de Svenske var udi Skåne at brænde, i Villands herred og an den steds, og den møller, som da boede i Bromølle, ved navn Niels Olsson, lod flytte gods ind på Ivø, og hans tjenere komme på det sidste og skulde hente det sidste egelov med gods fra møllen, da kom der en karl ridendes fra sønden og imod...
Ved Reslev er nogle enge, Herkule maer ved navn. Samme steds skal være sket i gamle dage et stort slag mellem de danske og de svenske, og skal være falden en fornem greve med mange andre. Om forbemeldte slag siges, at der de svenske sig der havde belejred, overfaldt dem en ganske tyk tåge, og der de danske havde bundet majkviste i panden på deres heste...
Og af samme sogn haver Gram herred hendes navn, som er sysselherred, menendes, at Gram Guldkølle skal ligge begravet på Gram gårds mark, og til samme gård er skove, som kaldes Lunds enemærke og Gramlund. Gram sogn. Præsteindberetn. Ole Worm.
da.etk.DS_04_0_00040
Sydost fra Tømmerby ligger en ypperlig stor gård, kaldes Terpuger, som tilforne haver været en herregård og nu besiddes af bønder. På samme Terpager mark findes tvende høje. Den første ligger nordost fra gården, kaldes Deggerhøj, udi hvilken siges en gammel broder ved navn Anker Gammelhest med sin hustru ved navn Rold at være begraven, og fortælles, at...
Der siges om den fornemmeste gamle kjæmpe Vidrik Villandsøn at skulle været begraven på Ederbæks slet i Grydby mark på denne side eller vesten for Sisebæks mølle, som de store stene står til syne på denne dag, næst op til landevejen, som man rejser til Sølvitsborg. Hvorfor at Vidrik ligger der begraven, mener de gamle, at han skulle selv begjært der at...
Der siges, at et pileskud fra denne kirke haver været en gammel idololatria (d: afgudstjeneste) om st. Tosten (af munkenes digt), hvis kilde er at finde et pileskud fra kirken hos et torp, Kvindebyske kaldet, hvortil haver været stor anløb udi formåls tid. Samme st. Tostens kirke og kapel haver og været på denne kirkegård, dog det er nu næsten afbrudt,...
da.etk.DS_03_0_00405
Salling kirke haver sit navn af vor Frue, og hvis sommergilde de haver holdt tilforn, haver de kaldet vor Frue gilde, og dersom nogen derudi vilde være gildebroder eller gildesøster, skulde indlyses tre gange i forne gilde i navn G. F.s...... Helderup kirkes patron haver været st. Nicolaus, som endnu findes udi kirken til stede, siddendes på en stol med...
Nok imellem Boring og stranden er en høj, kaldes Rankels høj, hvor nu sættes bål i oprøriske tider. Der siger de gamle at skulle været et afguderies tjeneste i gammel tid over deres børn. asperup. Præsteindberetn. Ole Worrn.
da.etk.DS_03_0_00337
Sønden for denne bakke, straks derhos vises en hob store stene, ganske slette inden til, tæt sætte hos hverandre lig en grav eller kjælder, udi længden ungefærlig ti fødder lang, udi bredden seks fødder vid. Derfra ved den ene side haver været en udgang også flitteligen omsæt med stene, og synes, lige som den havde været tiltækt, hvilket indløb intet...
Er en stor sten, kaldes Helligsten, som er et hul udi og altid vand udi, som ofres til. maglehjem s., gjers herr. Præsteindberetn. Ole Worm.
da.etk.DS_03_0_00301
Endnu haver jeg fundet på en ø liggendes udi Stubdrup sogn, Langis Lange, en bred sten liggende udi en "sylenngh" hos et bjærg, kaldes Oksenbjæig. På samme sten findes ligesom en toffel, smal bag, som de gjøre de afpatte (sic!) kvinde toffel og spids for til og to fingers bred dybe i stenen. Item der findes og på samme sten, ligesom en okse havde tråd...
I Grydby uden for en bondes gård står en høj, bred og slet sten oprejst på bondens agerende, og den bonde, som i gammel tid boede i samme gård, lod flytte denne sten ind i sin gård og vilde bruge sig hannem til nytte og bedre gavn, end han skulde der stået; straks blev han stenblind. Han lod føre hannem ud igjen af sin gård og på sin gamle sted igjen lod...
Sønden for byen Tegerup hos vejen står en stor sten med dybe render som plovfurer, kaldes Saelstenen, hvorom intet kan forfares. Hvad denne sten (o: Vismerlev-runesten) betyder er ingen, som véd, men her straks hos ligger en liden bakke, kaldes Tommekuld. Did siges tommer at være ført fra røverstuen med sten og andet til en kirke at bygge, hvilken...
Lildfrøst ligger og norden for kirken, hvorudi er halvtredje gård, som ligger og ved skoven; på samme mark ved en mose, kaldes Guldbjærg mose, ligger en stor sten, som menes af de gamle, at Thyra Danebod skulde have siddet og hvilet sig på denne sten, så der synes på samme sten nogle tegn, som nok synes deraf vist. mads andersen, bræsten....
