Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mathias Kristensen i Dcder fortæller, at da han tjente i Tørnskov i Nørre-Logum sgn, da forslog de vinteraftenerne med sang og fortællen. En anden karl, der hed Xiels Top, han var så god til at fortælle krønniker, og Mathias var god til at synge. Manden opfordrede os til at tage fat, idet han sagde: Skal vi have sangen føret eller prædiken først? Æ...
Pastor Thurah i Gjern havde taget en udmærket eksamen, men var en ussel'præst og ikke værd at høre. Huslæreren på Frisenborg og to forvaltere der vilde en dag gå over at høre ham, for de havde hørt ham omtale. Den dag holdt han en udmærket prædiken, og da han var færdig, slog han ud med hånden og sagde: Det var til eder, min kjære menigbed, jeg boldt...
Pastor Anderse?i i Balslev, der er død for et par år siden, havde, før han kom her, været ordineret kateket i Kjøbenhavn, og der havde han nok lært at døbe børn på den måde, som han her udførte den hellige handling, når der var flere, der skulde døbes på samme tid. Han lavede nemlig en redekam, idet han slog en lang streg hen over alle hornenes bryst, og...
Annekskirken til Skyum, Hørdum, havde en gang undergået en hovedreparation. Da den gamle pastor Bille første gang efter reparationen skulde holde præken i kirken, begyndte han at bede således på prækestolen: Herre, jeg takker dig, at vi har fået et nyt loft med gode stærke bjælker i vor gamle kjære kirke, jeg takker dig, at ingen er kommen til skade ved...
Pastor Reilmann i Bjærgby på Tåsinge, der døde 1879, holdt en dag en prædiken over den gjældbundne tjener og formanede i den anledning menigheden til at udvise langmodigbed og eftergivenhed. Endelig eftei prækenen lyste han som sædvanlig til kirkestævne. Det var nemlig skik der på egnen at gjøre det fra prækestolen, og der blev indført i tillysningsbogen...
Ved en aftengudstjeneste, der for kort tid siden holdtes i Brørup kirke af pastor Br .. . st. .. fra Gr......p, havde han valgt til sin tekst lignelsen om de fire slags sædejord og tog da anledning til at undervise menigheden om, hvordan man kunde fremstille kainit ved at brænde i et stort bål, hvad der klippedes af tjørnegjærder, og han ytrede også...
Pastor Hansen i Ørslev (Bechs formand) spurgte en dag i prædiken: Hvor går menigheden hen, jeg spørger, hvor går menigheden hen? Så var der en af de tilstedeværende, der svarede: Den går tà\i<Sønderup*. Den nuværende provst Skat Rørdam var nemlig bleven præst der, og han samlede ikke så få om sin forkyndelse af ordet også fra nabosognet. F. Martin,...
Pastor Echell i Hammelev ved Haderslev sagde en gang i en prædiken: Og ordet blev flæsk og boede iblandt os. Lærer Ravn, Marebæk.
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
I Ecu/ger havde de en degn, der hed Lund. Han sov regelmæssig under prædiken, men vågnede bestandig, når præsten var færdig Nu havde de for skik der i kirken, at der blev sunget den salme efter prækenen: Hjælp, at din sunde lærdoms kraft, En dag gjorde præsten et længere ophold midt i prækenen, og Lund vågnede op. Han troede, at det hele var forbi, og...
1683 bemærkes i kirkebogen blev det forste ægte barn døbt efter prædiken i Søndersted kirke. Forhen blev de ægte børn altid døbte forend prædiken, og de uægte efter prædiken. J. H. Larsen, Holbæk.
Går man vild i en skov, skal man for at blive retvendt vende sin højre handske, hvis det er om vinteren; hvis det er om sommeren, skal man vende et andet stykke tøj. Lars Frederiksen.
Biskop Fogtmann var på visitats hos pastor Schonau i Ulstrup. Da de var færdige i kirken, siger biskoppen: Vil De ikke følge med her ind lidt, hr. pastor. Han fulgte. Når jeg skal sige Dem en dom over Deres prædiken, så må jeg forst bemærke, at jeg helst havde hørt en præken af Dem selv og ikke en af Mynster, som jeg forud kjendte. Dertil svarede...
Pastor Barfoed i Bjærgby havde en stående text ved brudevielse: Nu lægger I to jeres hænder sammen, og så lægger Vorherre hans hånd ovenpå. (Med de ord lagde præsten sin hånd på deres). I en prædiken sagde han: De fattige og de ringe kan så mænd lige så godt forrette deres gjerning med Vorherre som de store og mægtige, og jeg forsikrer, at den ringe...
Op å nier de æ varens løb, ja, I behøwer it å go længer end te Overgård, jen gong kund herremannen kjor mæ si ejen bønner liig te Hamborre port, å tu no bitte bøen, no ka han knap kjør te Rajes. En stump af en prædiken, som hr. Rap i Gjerlev 1808 holdt i vakansen i Udbyneder kirke, mig meddelt af en daværende mindre velhavende herremand, der selv var...
En præst var en søndag i sin prædiken kommen til at tale meget om djævelen. Jeg har set ham, sagde han, det er en skrækkelig karl, han er rød overalt og har en forskrækkelig lang hale. Da han endelig blev færdig med sin skildring, trådte en gammel mand frem på kirkegulvet og sagde: Det har så mænd været en ræv, bitte faer. Th. S.
da.etk.JAH_06_0_00732
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
Der var en gang en halvtosset præst i Elling, som ogsæ forrettede tjenesten i annexsognet Tolne. En gang vilde han i en prædiken ret skildre tidens brøst, og for at gjøre sig forståelig udbrød han: Ja, onde mennesker i verden ta'r til som Brandenborgere pa D værget ved mark. L. C. P.
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv...
