Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
196 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: potte
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær — for hun var fra Bræstenlund — og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske — for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
da.etk.JAT_03_0_01728
Når en potte syder, efter at den er kommen af ilden, er der ingen feje folk i huset. p. k. m.
da.etk.JAT_03_0_01599
En kone, som har født et ham, må ikke være uden for huset efter solnedgang, så længe hun er inden kirke. Har hun forst været kirkegangskone, gjør det ikke noget.
De folk, som øjenbrynene er groede sammen på, er tvetuller eller hverken. Chr. Moller, Hingivo.
da.etk.JAT_03_0_00403
Man må ikke kradse skorpen af vorter, for så vokser de og bliver større. For hver gang man tæller sine vorter, kommer der én flere. Vorteblod er smitsom, det sætter nye vorter. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.JAT_03_0_00346
Da min mands forældre kom til Kjællinghøl, var det yderst fattigt for dem. De havde ingen ting i huset. Konen måtte gå med til Rouge en god fjerdingvej østcn for og låne en potte at koge deres mad i. Men da så potten til al uheld gik i stykker for hende, fandt hun på at gå til Viborg (3Va mil) med nogle knapost, hun havde lavet, sælge dem der og for peng...
da.etk.JAT_03_0_00058
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
da.etk.JAT_03_0_00020
Povl Madsen i Torstrup kjorte med potter, og hans kone fulgte altid med. Han havde berømmelse som en dygtig æder. Man fortalte, at ban i et logis næsten spiste alt det kjod, som konen, der ubetænkt satte fadet til ham, skulde have til sine høstfolk. L. Larsen, Tovstrup.
da.etk.JAT_02_0_00208
Der var en stærk mand i Vorupør, de kaldte ham Bitte-Kræn. Han var fisker og roede på havet. En gang fandt han en vinamme på en 5, 600 potter, og den slæbte han op i bjærgene og gik og drak af. Det blev nogle andre kloge på, og de gik også derhen. Han kunde slage dem, og så tog han en dag et stykke reb med sig til havet og vilde bære ammen hjem i. Det...
da.etk.JAT_02_0_00171
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. “De skal ikke spotte mig, for det a...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
da.etk.JAT_02_0_00084
Hovfolkene hostede havre på Mårs agre ned efter Hammel. Da kom forvalteren ridende, det var en Tysker ved navn Larsen, og han tykte ikke, at en af hovfolkene hostede godt nok, og så trak ban ham et par over nakken med en tyk stok. En karl fra Voldby, Lorens, fandt, at det var urigtigt, holdt holeen i land og råbte hurra. Så kom de alle løbende til både...
da.etk.JAT_02_0_00069
Når en ko ej bliver med kalv. Mærker man i tide, at hun vægrer sig for tyren, gives hende et lod hampefro, et kvintin safran og lidt krusemynte, kogt på en potte vand, afsiet og afkjølet. Eller et lod børfro på en pægl krusemyntevand, som frasies og blandes i en halv pot nymalket mælk, da hun derefter gjærne plejer at lobe. M. Grøntoft.
da.etk.JAT_01_0_01716
En tyr, som er dorsk og uvillig til at springe, når det ikke kommer af sygdom eller svækkelse, gives en lille håndfuld småtskåren strandlog (syvilla) i en potte øl, og almindelig opnåes da den attråede virkning. M. Grøntoft.
Hører man storken, før man ser den, slår man sine potter i stykker. L. Fr.
da.etk.JAT_01_0_01430
Vandkalve at forgive, som er i vandet, og fordærver kvæget, som dennem inddrikker. Man skal tage en snog eller en bugorm, er bedst, den skal man veje. Så skal man tage lige så meget rugbrod og samme orm og brod i en potte sætte og vel tillukke og sætte på en ild og brænde til pulver. Dette skal man stro i vandet, sæ doer de. 1241—44. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_01241
Det vedkommer enhver efter pligt og standsgebyrd flittig at opvarte sine hunde og katte og bese dem nøje, når de slikker deres bageste kompas, saml rakker riet ene bagben i vejret; ban da straks lader sine piger og drenge, enhver efter stand rengjnie" kjedler, gryder, potter, kander og andet, som kan være tjenlig, sá ingen skal have noget derpå at...
da.etk.JAT_01_0_01122
Hwa i massi grower, potter april i hinner skow. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00874
Præsten i Arup, Svendstrup, fandt på at stille et skab an foran døren og tog bagklædningen ud af det, og enhver, som så vilde ind til ham, skulde gjennem skabet. Han havde et stort rundt bord, det savede han et rundt hul midt i pladen af, og så kravlede han derind og satte sig i hullet på en rund stol. Når han så drejede sig omkring, kunde han have...
da.etk.JAH_06_0_00802
En mand i Vester-Lem graver i en høj, og der finder han en sort potte. Den flyer han kvindfolkene, da han kommer hjem. Så siger de til ham: “Hvorfor tog du den hjem? du kunde lige så godt have ladet den blive der, for der vil nok blive ondt ud af det”. — “A,” siger manden, “det betyder vel ikke noget”. Der fiskedes helt ved Håstrup den gang, og der går...
da.etk.JAH_06_0_00309
3