Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
Kræn Bærteisen ovre i Fabjærg var en gang på herregården Kabbel for at levere nogle stude, han havde solgt. Samme mand var slem til at skrå tobak. En af frøknerne satte da en spytbakke hen til ham, men dertil bemærkede han: Det behøves ikke, bitte frøken, a ær et så fin, a ka gjår spø£ o æ gwå/. Samme mand skulde spise der. Blandt andet var der salat på...
Der kan blive syv slags øl af én portion malt. 1. Øol. 2. Godt oøl. 3. Gildes-øøl. 4. Spindekonna-øøl. 5. Dagligt oøl. 6. Pjerri. 7. Verri. Bornholm. Chr. Weiss.
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
Jeg har set flere koner have for skik at sætte fade og lignende med mad i sengen og dække det til med dynen for at holde det varmt, Hvor der findes utøj i sengene og det gjør der mange steder, hvor uordentlige koner hersker kan det ofte være lidt uappetitligt at spise af et sådant fad. Eu mand i Besser har fortalt mig, at han var på arbejde et sted...
Min moder fortalte om, at fattigfolk tog til herregårdene og fik knov at bage i brod. En kunde mærke, hvor de bagede det, der var sådan lugt af det. I gårdene bagte de havre i rugen: de blandede 2 skpr. rug og 6 skpr. havre sammen. Sådan brugte de også i Hjulskov i Jerslev, og det var endda riigjord, men rugen slog sådan fejl, at de havde bedre tid på...
Den gamle Peder Klode fortæller, at han har været med til at plante efter i sandflugten og til at så ellefrø der i det nogne sand. Den gang var der plantet marehalm. De tog så en håndfuld fro op af lommen, skrabte med den anden hånd et lille hul i sandet og lagde frøet deri. Vi tog hele håndfulde frø og lagde på et sted, siger han, for des hurtigere...
En mand kom ind på Viborg apothek og spurgte, om en kunde få al ting her. Ja, de sagde ja. Om han så kunde få et knippe tøjrhæle og et knippe kalvbovle og så en portion kogt svinepølse? Jebjærg højskole.
Lige fra jul og til efter kongedag går det i Hammerum herred lystig til. Enhver bonde må hele tiden have kage, smør, kjød og ost tilligemed godt øl og brændevin stående på bordet, da der til enhver tid på dagen, ja, selv ud på natten kan ventes besøg. Alle unge går nemlig flokkevis omkring, imellem stunder 1012 i selskab. Ingen dør gåes da forbi, uden...
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
I én af gårdene i Vedsted spiste de kartofler 21 gange om ugen. De brugte at blande vikker i rugbrød og kartofler i sigtebrød. I en gård i Fristrup kogte de grød om mandagen. Når grødgryden så stod og slodrede, inden grynene havde videt dem ud, skummede de det øverste af, og det fik folkene den dag. Resten blev så til grød, og der var så stor en portion,...
En gang blev Ålborg gjæstet af en svensk student, og han gik under navn af grovæderen, for han var sa forfærdelig til at æde. Han kom en dag ind på et hotel og bestilte tolv portioner spise, der skulde være færdige bestemt til klokken 2. Nå, klokken blev 2, og bordet var dækket, men ingen kom uden ham. Så siger han: "Ja, jegvil spise min mad," og han...
Et Par År eller tre sad a ugift her på Gården og havde en Søster til Husholder. Så var det en Vinter, vi kunde ikke kjærne Smør. A snakkede både med Per og Povl om det, hvad der var ved den Ting at gjøre, og allesammen rådede de mig til at tage ud og hente Hans Amlund. En skjønne Dag, så kommer han jo også, og vi skal så til at forsøge med denher...
I Kirke-Søby lever endnu en Mand, som hedder Lars Iversen, og han har påtaget sig den nittende i hver Måned at levere 4 Høns og en Portion Smørrebrød, og det skal altsammen kommes i en Sæk og leveres samtidig. Han har et bestemt Sted, hvor det skal bringes til om Natten Kl. 12, men ingen véd, hvor det er. Så havde han en Pige, som gjærne vilde vide, hvor...
En gammel Aftægtskone i Rovst blev forgivet af Konen, hun var hos, i en Pandekage, som hun strøede Rottekrud på. Første Gang, hun prøvede det, fik den gamle for lidt, så hun kom til Kræfter igjen. men da hun nogle Dage efter fik en ny Portion, måtte hun holde for. Efter at hun så var begravet, kom der en Aften en Mand ridende forbi Kirkegården i...
Niels Kristian Kåstrup i Villerslev var et fattigt Barn, og han kom tidlig ud at tjene. Hen på Efterårstiden kom Høvederne til at gå løse, og en Dag, da Folkene kom ind til Meldmad, så siger Husbonden til Drengen: »Har du fået Høvederne samlet ind?« Da giver Drengen sig til at vræle og siger, han kunde ikke finde dem. »Ingen Tuden, Knægt, og ingen...
Imellem Øllevad og Varde var der et roverkomplot, som havde gravet sig ned i jorden, og de havde underjordiske anstalter tværs over vejen, te de kunde suåre folk, og det kunde ringe nede i kulen. De overfoeld mange og tog og plyndrede og slog dem ihjel. Kulen var gauske skjult, og ingen der i nærheden kunde blive klog på, hvor den var. Der kom en pige...
I en gård havde de så megen ulempe af en trold, og folkene kunde ikke bjærge sig for ham. Der var eu væg, som al tid faldt ned, for der kom han ind af, og hvor tit de murede den op, så faldt den alligevel natten efter. Så kom han ind i værelserne og rumsterede, og enden på det blev, at folkene flyttede derfra hver aften og gik hen til naboen og lå om...
