Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
243 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: port
“Op å nier de æ varens løb, ja, I behøwer it å go længer end te Overgård, jen gong kund herremannen kjor mæ si ejen bønner liig te Hamborre port, å tu no bitte bøen, no ka han knap kjør te Rajes”. En stump af en prædiken, som hr. Rap i Gjerlev 1808 holdt i vakansen i Udbyneder kirke, mig meddelt af en daværende mindre velhavende herremand, der selv var...
da.etk.JAH_06_0_00735
Kristian Klampemager i Viborg var meget drikfældig. Når fruentimmeret, der var hos ham, havde fået ham i seng, kunde han springe ud af den igjen og løbe ud på gaden i det blotte linned. En dag mødte han amtmanden, idet denne gik ind ad en port. “Goddag, deres høj-vejbårenhed!” Amtmanden lod, som han hørte det ikke. “A, gå så ad Helvede til, din...
Der blev akkorderet med en student, at han skulde have middagsmad i tre dage for at lave en gravskrift over en vis frue i Kjøbenhavn. Han kommer og går og får maden alle tre dage, men har endnu ingen gravskrift afleveret. Så den tredje dag siger de til ham, da han vil til at gå: “Men gravskriften, hvad bliver det til med den?” — “Ja, det er sandt, jeg...
da.etk.JAH_06_0_00446
Der var ikke uden én ærlig mand i Galten, og det var Ole Hestegilder, endda der har været sådan snak om de Galten herrer. Ole var den største hestetyv, og han var vidt bekjendt. Han havde to koner, den ene hed Randers-Maren. Han var flyttet herfra og boede nede i Uglhusene ved Randers, men så kom han igjen, og da sendte præsten, provst Vinther, bud...
da.etk.JAH_05_0_00711
Da Pludder-Madses kone døde, sagde han: “Hun var ond at have, men værre at miste.” Han fortalte sådan om hendes død: “Da hun nu lå og droges med doden, kaldte hun mig hen til sig, og så sagde hun: Du lugter sa jordet, Mads. Men da var det hende selv, den Guds engel.” Men de kom slet ikke så godt ud af det med hinanden. Han bankede hende en dag et bitte...
da.etk.JAH_05_0_00710
Der var to karle, der rommede fra Tjele gods, og de kom heldig til Hamborg. Det var den gang en fristad, og når de kom inden til Hamborg port, så kunde de skrive hjem, te de var der, og så var de fri. En tid efter kom de to hjem igjen, men de holdt dem jo fordøld, (dulgt) indtil en dag. herren red fra by, da passer de ham op og tager ham af hesten på en...
da.etk.JAH_05_0_00236
Min fader Peder Albæk var kjørende sønder pa efter kram, og han havde én med sig. Det var blevet smuglet over Kongeåen, og nu skulde det fragtes videre nord på. Så får de læsset og havde stort læs, men kontrollørerne havde lige godt fået sporgen på det, og der blev et par sendt ud efter min fader. Den ene var en stor tamp og den stærkeste mand, der var...
da.etk.JAH_05_0_00191
Konsumptionen i byerne fristede også til at spille alle hånde fif. Sådan væddede en slagter med to toldbetjente i Grenå pa, at de skulde smugle en kalv ind en bestemt nat. Natten kom, og der var to betjente til at passe på. Så kom der én listende med en stor byrde på nakken. Begge betjentene sprang ud, men karlen var hurtig og sprang over ad de dorne...
da.etk.JAH_05_0_00176
I Kagsbølle ved Nyborg har det fra arilds tid været skik hver hellig-tre-kongers aften, sæ snart der var afrøgtet, og forkene havde fået deres nadver, at gå uden for gårdens port og der udråbe: “Kasper, Balthazar og Melchior, de hellige-tre-konger, hvo som hører, han svarer-. Så snart dette udråb høres, kommer man straks ud fra de andre gårde, og der...
da.etk.JAH_04_0_00414
Om pintsen skulde der være gilde for smådrenge og tosene med, til de var en 14, 15 år. Det var den højeste alder. De fik hver en hest æ (af) manden til at ride omkap på, og så samledes de her ude på Nattergalsremmen, en stenbanke ude i kjæret, hvor der er et godt sted til samlingsplads. De mødte om formiddagen, og så kom 2 drenge med mjød i én dunk og øl...
da.etk.JAH_04_0_00056
I ældre tider brugte man at brænde et barn, der var lavet af langhalm, St.-Hans aften. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har Barnebankerne på Gryderup og Erdrup mark deres navne. De fleste bruger samme aften at maje hørren o: stikke ris i den. Herren bliver da akkurat lige så lang som riset. Man pynter alle døre og porte med majgrønt, så kommer hegsene...
da.etk.JAH_04_0_00053
Enten søndag før eller efter St.-Hansdag havde karlene gilde, og hver karl havde en pige indbuden, der havde den ulejlighed og bekostning at pynte ham og hans hest med roser og papir, ja, selv bidslet blev pyntet. Der var rejst en port, hvor de skulde tage ring, og de blev jo forud enige om at ride enten 6 eller 9 gange igjennem, og den, der tog ringen...
da.etk.JAH_04_0_00044
Søndag før eller efter St.-Hans dag var der StHans gilde. Her var 2 æresporte med træbrikker på og derpå stod: Til ære for kongen! — Til ære for dronningen! — Til ære for den, som har stadsen opfunden! Ved siden af den ene port stod en figur som en mand, og i hans ene albuekrog sad ringen, som de skulde stikke til. De 2 porte var på gaden, den ene ved...
da.etk.JAH_04_0_00043
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
da.etk.JAH_04_0_00037
De store drenge byttede gadelam ud Voldborg aften. De stod i en port eller i et træ og hvællede: “Hæjj, gammel kjælling, se blus, det er for [Peder] og for [Sidsel] . . . og det skal holdes, og det skal knoldes, og det skal aldrig forglemmes.” Niels Kristensen. Tørring.
Niels Kjelst nede ved Varde var en stærk mand, min fader kjendte ham godt. Han gjorde hove til Nørholm. Så en dag det var regnvejr, og de kjørte møg, kom Rosenørn ud til ham: „Hør, Niels, jeg synes, hans heste bliver så simple nu." — „Ja-a, det kan gjærne være." — „Kan de nu trække mog her af det moddinghul?" — „Ja. kan de ikke, så kan a selv". Nej, det...
da.etk.JAH_02_0_00404
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
da.etk.JAH_02_0_00391
Generalen på Engelsholm, Petersen, blev så gal, at galden flød over på ham, og han døde. Han havde en kusk fra Kjøbenhavn af, der hed Tyge og havde tilsidst et lille hus at bo i ude på marken. Generalen var en gang i Vejle, og der på gjæstgivergården blev han trædagtig sammen med andre fine herrer. Så begyndte de at trædes om, hvem der havde den villeste...
da.etk.JAH_02_0_00239
Der kom to stridbare bønder fra Ose sogn og *) Der gik jo stort ord af, at de bønder havde vundet sagen fra deres herremand. skulde kjøre korn ind på Nørhohn. Men de kunde ikke kjøre læs store nok for etatsråden. Han havde nys bygget en stor lade, og så læssede de et læs så stort, at de kjørte fast med begge læssene i hans port. Så sagde de, at her kunde...
da.etk.JAH_02_0_00130
En pastor Vissing i Hajen ved Vejle var så tit i strid med beboerne, nar han skulde have sit tiendekorn, for de måtte ikke røre det, inden han havde taget sit. Så var der en mand, der hed Mads Ogsvig, han sagde: "Så meget er der, og nu skal præsten sige, hvad side han vil have det fra, for nu vil a til at kjøre det ind". Men præ-ten fordrede af ham, at...
da.etk.JAH_02_0_00097
3