Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Herrested præst, Andeis Chr. Slange, bandt Polakkerne fast til en ledpæl ved hans skjæg og forhånede ham. Mens han stod der, forbandede han dem og ønskede, at de ikke måtte få held til krigen eller fred i deres grav. Mange mange år efter kom en fremmed mand rejsende ned til præsten og vilde tale med ham. Han sagde, at han var en af de Polakker, der havde...
Ved åen norden for Skjoldager er et lille hul eller pøl, som kaldes Blåengs pøl. Det er overmåde dybt, og der skal den danske krigskasse, som befandt sig på Gram, være nedsænket og endnu stå. Det skete 1613, da Polakkerne og Svenskerne førte krig, og Polakkerne var her i egnen. N. Brix.
Da Polakkerne huserede her, flygtede hvad flygte kunde over til Rømo, Fanø og Sild. En familie i Sønder - Volum vilde også flygte, men før man formodede det, så man fjenden komme farende i strakt galop mod byen. Nu gjaldt det at komme af sted, og i al den angst og forvirring glemtes en lille patteglut i sin vugge. Moderen var fortvivlet og vilde absolut...
En præst i Vedsted skal Polakkerne have bundet i hestehalen og således slæbt til døde. Hans navn véd man ikke. A. L.
Da Polakkerne var her, skulde en officer have kvarter i en gård i Jandrup. Folkene var bange for ham, og da han kom, skjulte deu gamle kone sig mellem to klåder (torvestakke) med en madtørv over hovedet, så ingen kunde opdage hende, og manden gjemte sig på loftet. Polakken havde imidlertid en stor støverhund, som opsnusede konen, og da han mærkede hende,...
Ved stenten mellem to gårde i Jandrup voldtog en Polak en pige, og er det siden den tid galt med spøgeri der. Hos Beunette Frandsens døde en Polak, og han blev begravet i det nordlige hjørne af toften, hvor endnu gravstedet sees. Der er det også galt med spøgeri. H. M. L
Utoft har været meget større før, som kan sés af de i heden liggende mange gamle agre, der er bleven øde, da Polakkerne fordrev Svensken her af landet. I samme svenskekrigs tid skal en af Utoft mænd være bleven ihjelslagen af præsten hr. Oluf Simonsen ved en bæk, som gjør skjel imellem Utoft og Grindsted mark samt imellem Tingdal og Boling deres marker i...
Den tid Polakkerne var her inde som hjælpetropper, var det en middag, folkene i Tyrskind, Bræsten sogn, kom hjem fra marken, det var vist nok i slæt, og da var deres kræ best hjem i gården, og låret af det bedste af dem var skåret af. Det havde tre Polakker gjort, og så havde de stegt eller braset låret inde over nogle gløder i kakkelovnen og spist det...
En præst i omegnen af Vejle hvis søn hed Kristian, og det er min faders navn, min fader er opkaldt efter ham levede på den tid, da Svenskerne var her inde. Polakkerne var mere frygtede end Svenskerne, da de var mere røveragtige. Svensken vilde ikke ødelægge sit eget land, som han mente det var; men Polakkerne vilde røve, hvad de kunde. En trop blev...
Der var en mand ovre i Lindeballe, der var oppe på kirkegården og så, at Polakkerne de kom. Han puttede hovedet op ét sted ved diget, krøb længere hen og puttede det så op et andet sted, og sådan blev han ved, te de troede, den kirkegård var fuld af soldater, og så trak de sig skyndsomst tilbage. Haus Pedersen, Rostrup.
I Åle sogns liber-daticus står om Hr. Oluf Rasmussen Samsing: »Efter at han af Polakkerne og andre fremmede krigsfolk, som da var i landet, ynkelig var bleven mishandlet d. 2den søndag efter trinitatis anno 1659, døde han den 14de august bemeldte år. Han var og provst tillige.« Han havde noget sølvtøj, som var hans private ejendom, og det havde han...
Svenskerne lå ved søndresiden af Skejby, norden for Hornum og Rask skov, og Polakkerne lå dels i og sønden for skoven. Der er en skovkrog endnu, som kaldes Polakkerkrogen. Så var nogle af soldaterne inde i skoven at plukke nødder, og de havde nogle piger med dem. De kommer da til at rende sammen, og soldaterne kommanderes til at tage til våben. Men...
Polakkerne og Svenskerne var komne op at slås her, og Skejby blev ved den lejlighed brændt. Der blev en Polak, en trommeslåer, slået ihjel. Han skulde jo begraves, men der blev ingen ceremoni holdt over ham. Så var der dog en Dansker, han tykte. det var for galt, når der slet ikke blev gjort eller sagt noget, og da han nu er sat i graven, så tager han en...
Den gang Polakkerne var her inde for at hjælpe os mod Svenskerne, var de mange gange ikke bedre i deres handlinger mod bønderne, end Svenskerne var ; især var det kvinder og børn, som de hånede. Således havde også en polsk soldat begået en voldshandling mod en pige i Elling; pigens kjæreste hævnede sig imidlertid ved at slå Polakken ihjel; siden red han...
Vestergård i Elling lå den gang ved den nordre side af vejen; nu ligger den ved den søndre side, og der tjente en pige, som var kjæreste med en karl, hans fader var hjorde. Så var der en Polak, som også vilde have hende, og da slog karlen ham ihjel og begrov ham under Polakkerstenen. Så var der en heks i Satrup, ham søgte Polakkerne til for at få at...
Da Polakkerne rårscherede bort fra Elling, blev én af dem dræbt af en bondekarl, fordi han skulde have efterstræbt karlens søster, efter andre hans kjæreste. Karlen tjente i Vestergård, og hans forældre boede i Elling hyrdehus. Karlen havde besluttet at hævne pigen, og da Polakken af en officer blev sendt tilbage efter noget glemt tøj, kom de i...
I den tid Polakkerne var indkvarterede i Elling, tjente der en karl i Vestergård, som var kjæreste med en pige, men en Polak vilde også spille kjæreste med hende. Derover blev karlen så fornærmet, at han slog ham ihjel og red ned med ham og begrov ham under Polakker stenen. Da fjenderne drog derfra og efter Satrup te'n, holdt de mandtal ved Satrup, og...
I Elling bæk ligger nok en Polak begraven, som også blev slået ihjel. Han var kommen op at slås med en karl fra Elling, og da denne sidste havde fået magten og havde fået livet af Polakken, jordede han ham der og væltede en stor sten ned oven på ham. Den ligger der den dag i dag og kaldes endnu Polakkerstenen. I Snedtrup var en præst, som, da han hørte,...
Polakkerne vilde jo have penge, mens de var her, og beklageligt var det, at der var nogle, som viste dem på visse folk, for de viste jo nok, hvem der havde penge. Sådan fik de også anvisning på præsten her. Han skal have levet i et usømmeligt forhold til en pige i Elling, og hun skulde have haft nogle penge af ham, som han havde syet ind i nogle bukser...
Præsten Hans Seidelin her i Sneftrup var kjæreste med en pige i Elling. En Polak vilde også være kjæreste med hende, og så passede han præsten op nede ved Elling, og slog ham ihjel ved et kjær sønden Elling, der kaldes Gadekjærel. Jens Pedersen, Ris.
da.etk.DS_04_0_00391
