Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Forhen drev de køerne ned i engene om foråret, og så skulde der en hjorde rned hver mands køer. Når så køerne skulde af engene og op på marken hen ved Voldborg dag, skulde hjorderne have kogilde i marken. Der var nogle sandhuller, de gjorde det i. Her på marken var et sted, de kaldte rævegraven, der havde de festen her i Torsager, det var en grøn jævn...
At gå sommer i by foregår St.-Hansdag. hvorimod at ride sommer i by foregår om pintsen. Deltagerne i første leg er den konfirmerede ungdom til 20 års alderen. Fra en by samles de søndagen før med musikanter i spidsen og drager nu tidlig om morgenen af sted, går hele sognet rundt og synger en vise for hver mands dør, hvorfor de bliver beværtede og får...
I Svenskekrigen 165859, da Jylland var oversvømmet af Svenskerne, kom Polakkerne og jog dem ud, og disse sidste fandt nu sådant Behag i at være her, at de forstak sig i Kuler i Skovene og levede ligefrem af Røveri. Der var en hel Trop af dem, der havde søgt Tilhold i Vejle Nordreskov i den Dal, der efter dem er bleven kaldt Polakkerdalen. På samme Tid...
En Guldsmedsvend skulde gå fra Vejle ud til Tirsbæk med nogle Guldsager, og han havde en stor Hund med sig. Ude i Skoven kom en Person til ham, der gik med en stor Øgse i Hånden, og han spurgte ham, hvor han skulde hen. Ja, han var en Blikkenslåersvend, der skulde til Tirsbæk med Blikkenslåer-Arbejde. Så slog Banditten Hunden i Panden med Øgsen, så...
Præsten Hans Seidelin her i Sneflrup var Kjæreste med en i Elling. En Polak vilde også være Kjæreste med hende, og så passede han Præsten op nede ved Elling og slog ham ihjel nede ved et Kjær sonden Elling, der kaldes Gadekjæret. Ovsled S., Vor H. Jens Pedersen, Ris.
Da Spaniolerne var her i 1808, var der en Soldat imellem dem, der måtte løbe Spidsrod i den store Lade nede på Gramgård. Der var adskillige henne at se på det, og særlig Drengene var jo nysgjerrige. De slog ham med Bøsseremme, og han måtte gå gjennem 15 Gange. En gammel Mand har fortalt, at han som Dreng sad ovenfor på en Bjælke og så det, og der gik en...
Der er en Høj ovre i Gånsager, som kaldes Polakhøj, den ligger ude på Engen, men er nu næsten sløjfet. En Bedstefader til Lavst Råager grov i sin Tid ned i Højen og fandt en Sabel og nogle Småting, samt Rester af en Chako, og det kan jo bekræfte Sagnets Bigtighed. Altså mulig en af Bønderne har slået en Polak ihjel og begravet ham der. M. J. Skov,...
Svenskerne kom til Gånsager en Juleaften, og så flygtede Beboerne til Skoven. Der må altså i den Tid have været en større Skov i Nærheden. I Byen ligger ude på en Eng en lille Lynghøj, som kaldes Polakhøjen. Der mener man, at en Polak ligger begravet, og for en Del År siden fandt man i hver Fald en Del Menneskeben i Højen. M. J. Skov, Åbølling. Vodder...
Toftlund Kirke kaldes endnu Herrested Kirke, og Sognet har også forhen været kaldt Herrested. Byen lå forhen oppe ved Kirken, og da kaldtes den Herrested By. Men da Polakkerne var her, stak de Ild på den, og den brændte. De havde fået Lov en Dag til at plyndre Byen, og da Præsten hørte det, så tog han hans Bistader og vendte dem om med Bunden i Vejret....
Det gamle Landting lå ikke ret langt fra den nuværende Gård, og der er Levninger af den endnu på Stedet, både Murbrokker og Volde. I den Tid, da Brandenborgerne og Polakkerne oversvømmede Jylland og huserede slemt rundt omkring og røvede og plyndrede, hvor de kunde komme til det, vilde de også belejre det gamle Landting, men kunde ingen Vegne komme med...
Det var i den Tid Polakkerne var her. De kom også til Ole Gjermansens Gård i Tyrskind, og lige i Tiden var Manden og hans Folk nede i Engen at rive Hø. Da de kom hjem om Middagen, lå en af deres bedste Kvier ude i Gården og var helt lemlæstet. De havde skåret det ene Lår af og havde stegt det over en Ild, de havde gjort på inde i Kjøkkenet, og så havde...
Stærke-Ole boede her i min Gård i Tyrskind, lav Polakkerne var her i 1658. Hav Krigen havde Ende, var der nogle af Polakkerne, der blev her og vilde ikke hjem, for de havde det bedre her end hjemme. Det var nu om Sommeren, og så lavede de dem Boliger ude på vores Mark i en Bakke, som kaldes Bunkenbjærg. De var gravet ind i Bakken i en Runding, og de er...
Min Fader var som Hjordedreng ude at flytte Bæsterne på Ringelbjærg i Tyrskind, og da hørte han et Skrald i Bjærget, som en Kiste blev slået i Låse derinde, og Bæsterne sprang op og tog hver til sin Side. Vi var en Gang ved at arbejde Mergel ud af Ringelbjærg, og da kommer vi til et lille trindt Hul inde i den faste Mergel, der var helt sodet, og så lå...
I en smutkro i Barmer sad en del folk og drak Polak (mjød og brændevin sammenblandet) og sad og bandede og sakkenterede. Før de tænkte på det, kom en stor sort hund med store øjne ind og lagde sig under bordet ved dem, og jo længere de så på den, jo større den blev. De blev angst og gav sig til at bede, og endelig hjalp det så meget, at hunden forlod...
Hr. Niels Thomassen Ferslev, en god mand og stor landmand, han var så ulykkelig i sin embedsstand, at han blev 2 gange plyndret af fjenderne, først af de Svenske og siden af Polakkerne. Efter krigen brændte hans præstegård 2 gange, den første gang af torden, og anden gang afbrændte en skjodeslos pige den endnu ej tilfulde opbygte præstegård ved at lægge...
I en gård sydost for byen, Majgård, gjemmes endnu et gammelt lerfad, der er bundet sammen med læderremme i stedet for klinkning, og det skal Polakkerne have slået i stykker. Knud Kornmåler, Nordby.
Min bedstemoder fortalte mig, at den, hun var kaldt efter, fortalte for hende, hvordan det gik til her, da Polakkerne var her. De lå på skibe ber uden for, og der var jo ingen soldater ber i byen, men så gik kvindfolkene oppe på klitterne langs med havet med deres rode skjorter oppe over skuldrene og vilde forestille soldater. Men fjenderne kom alligevel...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
Her nede i byen (Gestrup) var et sted, de kaldte Suusvind, og der boede en smed. Det var i Svenskertideu, og de havde fået en Polak i indkvartering. Nu vilde denher Polak ikke lade smedens kone være i fred, men det forstod smoden forkert, og så tog han eu forhammer og slog Polakken for panden, og derefter begrov han ham bagved et gjærde. Stedet vises...
Ovre i Stenderup, Toftlund sogn, var en kone, der havde to drenge. Da Polakkerne kom, skjulte hun dem oppe på æ hild, for det hed sig, at Polakkerne vilde tage drenge med sig, og så var hun jo ræd for hendes. Så kom de og gjennemsøgte hele huset og tandt dem omsider. Konen græd og bad, men der var ingen råd, de vilde have dem med. Hun kunde ikke en gang...
