Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Imellem 1S30 og 1840 kunde de få 10 tønder rug for et læs potter, og så sagde somme, at det kunde snart ikke betale sig længere at holde deres plovjærn i stand og dyrke jorden. Når a bare forst kan få æ hænder i æ ler, sagde de gamle, så skal a nok redde mig, og når en pige skulde giftes, så kunde det lyde sådan: Ja, penge havde hun ingen af, men hun...
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
De strøg også deres Plovjærn på Husby Kirkemur om Efteråret, når de skulde ud at pløje med dem. En Gang fandt jeg en rund Ring af Græstørv, som et Barn var blevet puttet igjennem. Nogle få Dage efter døde også et Barn ude i Sognet. Husby S., Ulvborg H. Smed Kristian Pedersen, Ørum.
Min Moder var født i Viv (Viuf), og hun har fortalt mig det, a skal nu fortælle jer igjen. Tæt ved Byen var der en Skov, hvor der boede en gammel Kjælling, og hun kunde hegse. En Dag da der kom en ind til hende, havde hun en Syl siddende i Bjælken, og der sad hun og malkede Folks Køer, og Mælken strålede ned i en Strippe, hun havde stilt. an underneden....
Ved Siden af Vejen fra Hjallerup til Dronninglund findes en Gård, som kaldes Højen. Tæt østen for Gården findes en Høj, opført af Tørv, hvori boede Dværge, som smedede for Folk. Disse kunde godt lægge deres Plovjærn ud ved Højen og så få dem gjort i Stand. Den stod undertiden om Natten på Ildsøjler, og Dværgene dandsede der inde. N. Pedersen, Bolle.
Da Jens Pedersen havde fået Henrik Smidt og Sehrian af provsten, begyndte han at hjælpe folk. Fortællerens moder, som boede på Time mark, kunde en sommer i hans ungdom ikke få smør af fløden, hvor meget hun så kjærnede. Der gik da bud efter Jens Pederseu. Han kom og bød dem fyre godt i kakkelovnen, lod dem tage deres plovjærn af og gjøre dem rene,...
En mand i Gjødvad, der hed Mads Garder, eller sådan noget var det da, havde et plovjærn, jeg husker nu ikke, om det var skjæret eller langjærnet, men det har nu også det mindre at sige, der var blevet stjålet. Nu kuede manden jo nok bave lyst til at vide, hvem det havde været, og så gik ban ben til den kloge mand Præst-Jens i Svostrup og vilde bave barn...
Derovre i Borup var engang en mands plovjærn blevne stjålne, og så gik han til Præjst-Jens og vilde have ham til at vise dem igjen. Nej, han kunde ikke vise igjen. Manden blev ved at plage ham. Ja, endelig bestemte han så at komme. »Den og den dag skal der være legestue ved Søren Boel i Svostrup«, sagde han, »og så stiller a mig an. som a er fuld, og du...
En mand var en aften reden ud på en hedelod uden for Kjærbølling med sine heste for at sætte dem på græs. Da han gik hjemad, så han én, der gik foran ham, og han troede, det var hans nabo, hvorfor han kaldte på ham; men den anden blev ved at gå, og manden sagde da: "Kan du da for Satan ikke bie?" Nu tøvede den anden; men da manden kom der hen, så han, at...
Min faders moder har fortalt, at en af byssens mænd i Volling pløjede om natten. Han tog jorden fra den gård, som a er født. Han havde tre rødblissede heste for, og den gloende ild stod fra hans plovjærn. De kunde også se, han vendte, når han kom til enden. Så vidt a véd, er det ikke kommet tilbage igjen, som han plovede til sig. erik jensen, haderis.
Mari-Malene præstekald stod ledigt i 2 år, da ingen for det kejserlige indfalds skyld vilde modtage^ det, men prædiketjeuesten blev besørget af hr. Hans Hansen Årslev som student. 1629 blev han ordineret og var siden sognepræst her i 38 år. Han skal efter traditionen ikke have været nogen god mand, levede bl. a. i uenighed med en smed i Mari-Malene, blev...
Der var en gang en præst \Moshjærg, han var den fornemste til at mane, der var i hele Vendsyssel. De spøgelser, ingen andre kunde mane, kunde han dog sætte ned i jorden. Alt hvad der passerede i sognet, det vidste han, ej at tale om, at han vidste, når nogen begik nogen last, og de kunde da være vis på næste søndag, at præsten vilde bruge dem i sin...
da.etk.DS_04_0_01064
Ved Lellinge å er der et hul, hvori vandet bestandig løber rundt, men ingen véd, hvor dybt det er. En gang vilde en mand måle det og bandt et plovjærn i den ene ende af en høvævle, som han lod synke ned, men da han drog den op igjen, var plovjærnet løst af, og i stedet for hængte der en hestepande, hvorpå der stod skrevet, at den, der næste gang målte...
Oppe i Almindingen er der en lille sø, en dyb kløft i klipperne, fyldt med vand. oDer Jå en stor bondegård. Manden ugudelig, vred på præsten i Åkirkeby. So i sengen. Præsten smed den hellige bog hen på en vugge. Denne flød ovenpå, og barnet blev reddet. Det var det eneste. En gang havde man bundet et plovjærn til lange reb og sænkede ned i hullet. Det...
På Sødinge bymark i nærheden af Ringe ligger Glude mose, og i den er en stor dam, som kaldes Gludehul, der skal være bundløst. Her er en gård sunken o. s. v. For mange år siden vilde Sødinge bymænd prøve at måle dybden af hullet. De gik da en vinterdag der ud og bandt alle deres bagreb sammen med et plovjærn i enden. Det gik lige så dybt i det hul, de...
Der var en mand fra Tapdrup, der havde været i Vejrum til smedje. Det var hen på efteråret, og da han nu gik tilbage med hans plovjærn under armen, da kommer han til et bæst, der går ve<« siden af vejen, der gik jo mange bæster ude den gang. Så tog han det og satte sig op at ride på. Da han havde redet lidt, tykte han ingen hoved det havde. Den gang...
Der boede to mænd hver på sin side af en høj på Agdrnp mark, Vester-Brønderslev. Deres marker stødte sammen, og de kom i trætte om skjellet. Da kom der en aften en dværg ud til dem og sagde, at de skulde lade et plovjærn vende over højen, så skulde de nok få det rette skjel at se. De gjorde da således, og der blev en dyb fure, denne fure gjør skjellet...
