Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Har du set et led? sagde Jens Smed. Vil du ha én på kassen? sagde Rasmus Madsen. Jeg har en god plov, sagde Hans Skov. Saledes siger enhver bymand noget, der kan rime på hans navn. Langeland. C. M. Larsen.
Byremse fra Lundø. Der star en 1... i Niels Broes gård, Den bør tillaves, siger Graves. Hvortil tjener l...en? siger Morten. Vi hår den slet et behov, siger Jakob Skov. Det er min gode ven, siger Jens Nielsen. Den er ikke rar, siger Jens Biirkar. Den er ikke ren, siger Jens Holsten. Det er skidt, sagde Lisbet. Det er en god spis', sagde Klemmen Sørensen...
Pastor Stockholm i Rødding vilde præke i alle 3 kirker i anledning af reformationsfesten. Han var noget enfoldig og tjokvorn, og så havde han bestemt, at der skulde være forstpræken i Løvel, mellempræken i Pederstrup og sidstpræken i Rødding, men det havde han glemt. Hans pige havde får i præstegården, og da søndagen kom, vilde hun have et lam bragt ned...
Manden i Overgård, Fårtoft, Sundby sogn, hed Knud og var lidt fornem. Lidt nordvest fra boede i en gård en mand, der hed Per Brun. Han gav en gang den anden øgenavnet Knud Pære, og det vilde denne jo ikke finde sig i. Så rider han en dag ned til Per Brun og træffer ham uden for gården, hvor han var ved at plove. Så siger han: Hvad kalder du det øg og...
Den gamle Per Overlade gik og satte æg i myretuer, og Lavst Smed havde den tro, at Per kunde hegse. En dag, Lavst var ude at plove, men studene ikke kunde trække ploven, kom han ind på, at den var forhegset. Så kommer han hjem og henter en hel hoben ild i en spand og slår om ploven med, te det står i én rendetåge runden omkring. Se så skulde han til at...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Der kom aldrig en plov til smedie sådan som nu. De kom blot med plovjærnene og fik dem hvæssede. Hestene blev blot forskoede. Niels Kristensen, Tørring.
da.etk.JAH_05_0_00006
Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Der boede en mand i Over-Hørup ude i heden. Han havde en enlig ko, og da han blev enkemand, trak han koen ind i stuen til sig om vinteren. "Vi kan min sandten have en god varme af heude,v sagde han. Hans kone var et godt svin. Når de om efteråret havde mændene der oppe at pløje til rug, vilde de jo gjore et lille gilde, og så tog de deres nødsdør til...
I min barndom fik de ikke brød den halve tid, for de avlede så lidt rug. A gik en dag og bed på et stykke ene brød. Så kom Niels Mortensen fra SkjellerupNygårde til mig og sagde: "Hvordan smager det?" "Det smager godt", svarer a, "når en er sulten". "Ja, det er sandt, nu har a ikke smagt brød de sidste 14 dage nærere end i går, a var henne at plove...
Deres loft var bøge- eller egelægter, som de havde skovet og kløvet, og rummene imellem dem var smækkede fulde af ler både foroven og forneden. Deres korn kunde de ikke lægge på sådant et loft, og så havde de det stående i store halmkurve. A kan huske to steder, hvor de havde sådant loft, det ene sted var her i byen, og det andet var i Tofthøj. Så havde...
i Jetsmark var der tvillinggårde med både tvillingsrollinger og tvillingslader. Folk boede tæt sammen for at forsvare dem imod fjenderne. Skorstene var ikke murede længere op end til ankeret (o: pandetræet). Så drev røgen for resten, hvor den vilde, i huset. I taget var der en trælyre. Hjemme hos vores var dog skorstenen helt op til lyren, men den var...
Der var en, som havde hørt, at Mads Tyklund i Tyklund, Vrads sogn, skulde være så stærk, og så rejste han efter at træffe ham. Så kommer han kjørende og spørger en mand, der gik og pløjede, om han kunde ikke vise ham, hvor Mads Tyklund boede, og da var det Mads selv, han snakkede med. Den gang havde de hjulplove, og så tager manden i hornene eller...
Han kjørte med potter som andre mænd. De var slemme til at stjæle græs til deres heste. Et sted havde Niels fået hans heste ind i noget dygtigt græs, men så kommer markmanden. Da tager Niels en gjærdestaver og jager den ind i det ene ærme på ham og bliver ved med den, indtil den kommer ud af det andet, og så gik manden ordentlig og favnede. Dernæst går...
Niels Kjelst nede ved Varde var en stærk mand, min fader kjendte ham godt. Han gjorde hove til Nørholm. Så en dag det var regnvejr, og de kjørte møg, kom Rosenørn ud til ham: Hør, Niels, jeg synes, hans heste bliver så simple nu." Ja-a, det kan gjærne være." Kan de nu trække mog her af det moddinghul?" Ja. kan de ikke, så kan a selv". Nej, det...
Der boede en stærk mand i egnen om Løgstør, de kaldte Bitte-Jørgen. Der kom en mand fra Salling eller Ty og vilde se til ham. Han tog nu drawwtiisten af ploven og tog fat i den smalle ende af åsen og pegte med. Han var en gang i Løgstør med et læs skudtorv. Så kom der en og spurgte, om han var den stærke mand. Du skal så motte lade mig gå, a fornærmer...
I Stenderup boede for mange år tilbage en mand, som folk kaldte Stærke-Hans. En mand i Flensborg, der ikke var mindre bekjendt for sin styrke, vilde besoge Hans. Da ban kommer på Stenderup mark, spørger han en mand, der går og pløjer, om han ikke vil sige ham, hvor Stærke-Hans bor. Manden tager da ploven o. s. v. Dermed var manden fra Flensborg vel...
For en del år siden boede i Kåstrup en mand. som havde ord for at være ualmindelig stærk, og der gik megen tale om hans styrke. Rygtet herom lokkede en gang to mænd fra Dover til at vandre den lange vej fra Dover til Kåstrup for at se, om det også var sandt, hvad der sagdes om den stærke mand. Da de nu kom til byen, hvor han boede, vidste de jo alligevel...
Der var en stærk mand ovre på Fyen, han troede jo, han var den stærkeste mand, der var i æ land. Men så hørte han, at der var en anden stærk mand i Favsing, og kom i tanker om, at han vilde ned og stifte bekjendtskab med ham. Han kommer også til en mand. der gik og pløjede, og så siger han: "Hvor er det, den stærke mand i Favsing bor." Så går han hen og...
