Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en, de kaldte Mikkel Eldal, han boede på Tiilst mark og var sådan en forfærdelig stærk mand. Han var slem til at drille ritmester Friis på Lyngbygård, som han gjorde hove til, men det var nu heller ingen behagelig mand at stå under. De havde jo sådan deres mål, de skulde plove og harve og hoste, og nu vilde han jo ikke plove ned i jorden, det...
En mand i Astrup var så stærk, han hed Kiels Kjærsgård. Han gjorde hove til Sødal, og så skulde han en dag kjøre gjødning ud. Men da kjører han på hjørnestolpen af laden. Det så herremanden, og han begyndte at give ondt af sig. Da tog han i bagenden af vognen og smed mog og det hele over til den anden side med de ord, at lige så let det var for ham at...
Oppe i Frederits-egnen var der jo meget skov, og så skovede de dygtig løs af det og kjørte til Frederits med træ og solgte det. Så var der kommet en fremmed mand til Treide, han var fremmed på egnen og lidt videre i dygtighed end de andre bymænd. I steden for at kjøre med træ gav han sig til at dyrke sin mark. Som han nu en dag går og pløjer, kommer der...
Oland er en gård i Ty. Den skulde sælges med alt sit gods, og den dag auktionen skulde være, gik en tradbonde, som boede snært ind til gården, og pløjede på hans mark, og hans søn på en 18 år kjørte ploven for ham. Da kommer der så mange pæne vogne til gården, og sà siger den gamle til hans søn: "Men hvad er der ved det i dag, der kommer så mange...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
Kammerherre Sehested på Rydhave var ejer af 7 søer og 7 øer og 7 grønne skove og 7 snese drivende plove. Men de skove skulde nok tælles nøje med. Han var stiftamtmand og kjørte med fire for og topper og stads. Til sidst blev han gjort umyndig. Han sagde: "Jeg vil være rask kjørende, sådan at jeg kan kjøre lige ind i Helvede, jeg skal der jo dog...
Manden i KjæUinghol Jens Kjællinghøl kaldte de ham og så greven i Ulstrup de levede altid i strid med hinanden. Greven sagde en gang til ham: "Hvor længe kan du holde ud at have proces med din husbond?" Han svarede: "Så længe min moder kan leve og lægge studekalve til i KjsellinghøJ og lave melgrod til os (maske kalvene med, de ad vel med hinanden)."...
Fru Poulsen havde tre herregårde: Refstrup og Estrup og Sønderskov. De to lå ude ved Kongeåen i Malt herred, tror a. Hun boede på Refstrup. og der havde hun hovfolk. Så var hun kommen i tanker om, at hun vilde bygge sig et stort stuehus, og det blev bygget 1741, som står på det endnu. Hun akkorderer da med en murer, som skulde sætte det op, og han skulde...
En mand i Svingélbjærg, han hed Kræn Hansen, men de kaldte ham Smeden, for det han var smed, han havde sat sig for, at han vilde ikke gjøre hove. Da de sa var blevne tilsagt at pløje, mødte han med en stor plov, som han selv havde lavet, og begyndte at pløje sådan, at han lagde én fure oven på to, og altså sprang han over de to tredjedele af jorden. Den...
Ved fæslæjerne på Nabe mark har min fader plovet med 6 heste, men det var også det eneste sted. Vi plovede ellers med 4. Kristen Bødkers fader sagde: Når a kan ikke have 4 heste for min plov, så vil a ikke plove mere. Men han kom kjønt nok til at plove med 2. Han havde en svoger i Tapdrup, der plovede med 1, og derfor blev han vred på ham og sagde:...
En, der gik og betlede her ovre i Ingstrup, de kaldte ham Kræn Olesen, nar hans træsko gik i stykker, så lagde han trægjorde om dem. De kylte vognhjulene i vand om middagen, nar de kunde komme til det. Hele sommeren havde de dem i vand om natten. De havde hammelrebe af flæg eller humleranker, der var snoede sammen, og brystole og topøle og kobbeløle af...
De brugte halmpuder og simeskagler. De lagde tre lag sime sammen, og nar det var af stærkt havretag, kunde det alligevel bruges. Der var 3 hold bæster for en plov. Det midterste par havde nok halmpuder, men læderskagler. Der gik jo mange bæster til den gang, og nær man tog huden af dem, skjar man den i stribier og lavede skagler af. Det bageste par havde...
Agselen kaldtes redet. Der var huller i åsen, og i dem blev sat en pind. Eftersom nu ploven skulde ga dybt eller grundt, flyttede man asen frem og tilbage på redet. Der hængte en hel børren store trækiler ved ploven og så en plovogse. Plovjærnene fæstedes med trækiler. Niels Kristensen, Tørring.
Der skulde en kraftig karl til at kyle ploven nar de skulde vende ved agerenderne. Niels Frandsen, Vore.
Pa landsiden af ploven borede de huller med naver og satte sten ind, for at det skulde ikke slide for meget. Der kom en bitte knægt op at ride pa den forreste hest, når de pløjede, og han fik tit plovkjæppen i hovedet i stedet for skjænd. De havde træharver med trætænder i. Når de havde harvet en halv snes gange over med træharven, og det var blevet...
Løbet fandtes ikke på de rigtig gamle plove. Hvor der nu er muldfjæl, fandtes en stryge. Skjæren var fæstet til lobet i visen ved en trækile. Der var nemlig svejtset en tap i skjæren, og den gik ind i hovedet (det nederste af lobet). Åsen lå helt oppe og hvilte på agslen, som hjulene bar hver på sin side. Der var nok en muldfjæl, som var fæstet på...
Syd for Fjorden talte de i traver, nord for i læs. Der skulde tre traver til et læs. Syd for fjorden havde de kun én opbinder, og de regnede segs neg til kjærven, men nord for var der to, den ene til at binde op, og den anden til at rive og sætte sammen; så når de var færdige med at hoste, var alt sat sammen og i orden. I hver tre skår stod en rad, og...
Nar den gamle Peder Meldgard i Hvinningdal kjorte første gang ud om foraret med sin hjulplov med de fire heste for og skulde til at pløje, så smed han sin plovogse ud foran alle fire heste og oven over dem. Det skulde bringe held med pløjningen og plovens vedligeholdelse. En gang agtede plovdrengen det ikke, måske han aldrig havde set den skik før, og da...
Skipper Kristen Melsen i Harrvig forstod sig ikke det mindste på landvæsenet, og hans kone måtte da sørge for det. Hun stillede ploven for ham oppe ved enden af ageren, og hun plejede så at sige til ham det var sådan blevet hende et mundheld: Lad det nu gå i den skure, til æ byg bliver sået. Hun hed Rebekka Kirstine Sand og var lidt af min familie....
Når Søren Mikkelsen i Almtoft avlede ti traver rug, havde han en forfærdelig god rugavl. Lige sådan en ti traver byg. Nu avles der vel 60 traver rug. Når plovdrengen kom til forkastet, hed det gjærne: Hvi vender du ikke bæsterne, din forbandede dreng, vi får jo ploven spoleret. Der groede nemlig så mange hårkamper, og der, hvor de groer, er i grunden...
