Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den står lykke for, dei forst om året ser: en flyvende vibe, en rendende stråndskåå, en standende stork, en drivende plov og en barfodet smed. Joh. Nielsen.
Der er lykke ved at se om foråret: en flywend' vib' å eu ståend stork, en skjennend karre å en drywend' plov å en hvid ålam i æ fooste (i fårestien). H. Th. M.
Når man forste gang om foråret ser ploven og harven i marken og storken og vibeu, efter at de er komne, skal man se: Storki sto å plowi go, viben flyww å harren dryww; ti så bliver man vel til pas hele året. Kr. Frederiksen.
Først om foråret skal man se: En flyvend' tiend' viib og en drivend' plov og en ståndend' stork og en gåend' sæd'mand og et føl, der vender æ én, og en frø, der vender fræ én og et hvidt ålam. Mors.
Et varsel for god lykke er det første gang om foråret at se: Viben flyww, ploven dryww, harven gå, storken stå, N. Kr. Pedersen, Gr.
Det skal betyde en god lykke at se først om foråret: En flyvend' vib' og en drivend' plov og en standend' stork og en hvid ålam og en mårføl og en løbend strandskad'. C.Sch.
Du sætter di lieA; o di kjærestep knæ, hår han dæj kjær, så tæjer han dæj en fræ, ejsen lær han dæj he/c, hele, heJcl Lyne. Poul Bjerge.
En gammel mand her i Kragelund har fortalt, at da han i 1830 byggede et hus, fik håndværksfolkene en dagløn af 16 à 20 skilling. Sognefoged Anker i Klosterlund og Jens Kristensen i Refshale byggede i forening et hus på sidstnævntes mark det var der, hvor først gamle Adam sad til leje, han der spændte sin kone for ploven sammen med koen. Jens...
Augustinus, der var mand på Håstrup, var så flot, at han kunde tage tidalersedler og tænde hans pibe red, og han kjørte altid med flre, imens han var ved de store gårde. Men til sidst gik lian helt ud af det og blev så fattig, at han gik på Nørre-Snede sogn. Konen kaldte de Sidsel Stinus, a kan lige huske hende. Efter at han var kommen fra Håstrup, havde...
Bitte-Lavst i Toftum, Søvind sogn. var meget stærk. En gang kjorte han til Horsens med et læs korn for herremanden, og da han kom til Hanstedbro, så knækkede den ene vognaksel. Mon det tog Lavst sig ikke nær. Han tog en tønde rug under hver arm og en tonde på hvor skulder, og da han havde fire tønder på vognen ialt, så tog han hele læsset og gik ind med...
Der var en stærk mand nord i Kastrup, ban hed Niels Kristian Iversen. En gang kom der en mand i Sonderty, han havde hørt, at der var sådan en stærk mand her nør, og da gik Niels Kristian Iversen og plejede. Den anden siger til ham: Kan du give mig besked om. hvor den stærke mand boer? Niels Kristian svarte ikke med det samme. Han spændte bæsterne fra...
Mads Tyklund boede i Tyklund der ude i vesteregnen. En anden mand fra osteregnen var også stærk og mente, at han var den stærkeste der omkring. Så borte han tale cm Mads og vilde ud og have ham prøvet. Sa går han og spørger om vej til ham. Endelig var der nogle, der sagde, at han kunde gå hen til den, der pløjede henne på marken. Han kommer så og siger:...
Anders Pinvig gik og pløjede på marken og havde et par stude for. Så kom en ukjendt mand til ham og spurgte, om han kunde ikke vise ham vejen til Kikkenborg. Jo, det kan a nemt, og så tog han ved ploven og holdt den op, så studene hængte ned fra den som et par pibelidser, pegte med den og sagde: Der kan du gå op over heden, så er du der straks.
Der var en streng herre på Mejlgård, der hed Kallager. En karl var sendt ud på hovmarken for at plove eller harve, og det gjorde han ikke godt nok. Da ladefogden kom, skjældte han ham slemt ud. Karlen trak ham så af hesten og bankede ham. Da lod ladefogden ham sende til Benzen, fnr at han der skubh lide hans straf, der havde de nemlig alle...
Herremanden Lassen på Rødslet havde 16 heste, og dem brugte han jo at kjøre i stads med. Så kom den forordning, at bønderne ikke længere skulde gjore hoveri, og han lod da alle de 16 øg bedække én sommer. De holdt jo en uskår hest på gården. Nu fik ban 16 plage ud af det, og da de blev to år, fandt han på at ville have en fælled dyrket op, og det arbejde...
Vi gjorde hove til Batldousdal. Om morgenen kunde vi have seks heste for en plov, og dot var tit, vi ikke kom hjem med mere end to. De andre var falden pi ageren, og så skulde vi enten hente dem, eller de selv kunde komme daskende hjem, når de havde ligget der en tid. Ras Pedersen, Tåstrup.
I Anker Andersens tid (18121863) kom den forste jærnplov til Kragelund, og denne plov findes vistnok endnu pæ gården. Min fader fortæller, at Anders Nebel i Kragelund var den første, som kom her til egnen med en jærnskovl, og dette var en ganske interessant fremtoning. Han er fodt 1834, men af et papir fra 1825 ser jeg, at der ved afhændelsen af en gård...
Når marts får ploven til at gå, april får den atter til at stå.
Vi pløjede blot om efteråret til rugsæden, alt det andet blev liggende til im foråret. Det første vi kunde, skulde vi så ud at plove. Anders Kristensen, Tørring v. Randers.
Når karlfolkene havde været ude at plove den forste dag i foråret, og de så kom hjem, blev alle dørene lukket for dem. Når de så stod og ruskede i dem, blev der spurgt dem, hvor de vilde vise deres lopper og deres lus hen. Så svarte de gjærne: Vi viser dem i pigens seng. Men så måtte de ikke komme ind, for der skulde utøjet jo ikke vises hen. Endelig...
