Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Munch kom ind i Niels Peders gård og vilde skjælde manden ud over det, fårene gik på hans mark. Der stod to mand og tarsk i laden, og så siger den ene til den anden: Nu er det vist galt med den grå hund igjen. Han går ind ad stuedøren nu, men vi skal nok kurere den karl, når han kommer ud igjen. Du skal gå ud ad lovinduet og komme uden for porten...
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften? Jo, og han kommer i det...
Fra gammel tid har det her på Helnæs været en ære at få forst udtærsket. Så snart kornet var i bus, ja, selv på regnvejrsdage i høsten, stod karlene på loen, og dermed blev de ved, indtil det sidste neg var banket af. Manden, drengen og pigerne måtte ende alt udarbejdet, kjore gjødning, pløje, harve, så rug o. s. v., og selv når der kom en fremmed vogn i...
Hr. Knud Storm i Gjellerup var så gruttende stærk. Han kunde tage en tønde rug i en strikke i hans lillefinger. Min fader tjente ham som avlskarl. Så vilde han tage bæsterne hjem og give dem et foder, imens han spiste meldmad, og til samme tid spiste en daglejer, Knud Povlsen, også meldmad. Han skulde tærske sæderug. Præsten kaldte på ham og sagde: Gå...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Min fasters mand var til hove at tan-ske. Han hed Lavst Steffensen og var sådan en træjring. Så skulde ladefogden tærske med, han hed også Lavst og var fra Fyen, så de kaldte ham Lavst Fynbo. Så siger han: "Nu vil vi to Lavster tærske sammen, og så vil vi tærske boghvede. Men de andre hovbonder tarsk andet korn længere henne pa logulvet. Men nu gik det...
Der var et Grevskab, hvor det var så forfærdeligt for Hovfolkene. Kom de for tidlig, skulde de stå uden for Hovporten til Dag, og kom de for sent, skulde de ride Træhesten. Nu havde Kongen fået det at høre, og så vilde han selv rejse derover og erfare, om det var Sandhed. Han klædte sig ud som en Tigger, tog Pose og Kjæp og gik. Så puslede han nu omkring...
Lamme-Jens fra Tødsøgik omkring og troldede. Han tjente her i hans unge dage og kunde sætte plejlen i gang, uden at han tog ved den. Der blev et lam henne for Jens Elsø om efteråret, og de havde ledt efter det alle steder i flere byer. Så kom Lamme-Jens, og de spurgte også ham. Jo, det var i et bitte hus ved så meget bygning, og det var også nær ved...
Den gamle bødker hjemme troede, at når han ikke hængte plejlen op på sin plads om aftenen, kunde han ikke komme til at sove roligt om natten, for da skulde han ligge og tærske i sengen. E. T. K.
I Herringe fører mod syd en gangsti ud gjennem Sønderskov, og på denne er tit set spøgeri. En gang kom således en tærsker gående der og vilde hjem ad mod byen. Da han nåede den stente, der findes midtvejs på stien, så han, at der på denne sad én i al ro og mag. Han tænkte da som så, at det var én, som var ved at stige over, og bad ham derfor skynde sig...
I Sønder-Kongerslev præstegård har det heller ikke altid gået rigtigt til. For omtr. 30 år siden var djr præsten Morten Nielsen, som var meget klog. Hau omgikkes med ånder og kunde mane. I udbygningerne blev der om aftenen hørt, at plejlen slog og rensemaskinen gik, men vilde man blive stående og lytte, hørte det op. Når det blev fortalt til Morten...
Nordligt i Trunderup, imellem Kalvemoscgården og Nisgård, ligger Nissetoft. For den nuværende gade blev anlagt, førte en gangsti over toften. På denne sti kom en aften en mand gående med sin plejel, og som han da nærmer sig stenten, ser han en nisse sidde på denne i færd med at stoppe sine hoser. Månen skulde lyse for ham, og ban sagde derfor: «Lys...
En gårdbuk sad en aften for enden af huset og lyskede sig. Der kom nogle enkelte blåner for månen, og så råbte han: «Lys hojt, du store mand!» Karlen havde stået et sted der ude og hørt det, og så gik han ind i loen og hentede hans plejel, listede sig dernæst hen bag ved ham, og, i det han sagde det igjen, slog han til ham med plejlen, te han trimlede...
