Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en ko ej bliver med kalv. Mærker man i tide, at hun vægrer sig for tyren, gives hende et lod hampefro, et kvintin safran og lidt krusemynte, kogt på en potte vand, afsiet og afkjølet. Eller et lod børfro på en pægl krusemyntevand, som frasies og blandes i en halv pot nymalket mælk, da hun derefter gjærne plejer at lobe. M. Grøntoft.
Do grise, som fodes udi lovfald, det er 14 dage før st. Michels dag og 14 dage efter st. Michels dag, skal man intet lægge til, ti udi ormmaned plejer de at do. Borge P.
Der er to gårde her i Jerup, der ligger ved siden af hverandre, men imellem begge gårde lober en meget dyb bæk. Der er just ikke meget vand i den. men der er store, bratte skrænter ved begge sider. Hver gård havde sit svin, og de gik ude bele året både vinter og sommer. Disse her svin var rigtig gode venner og gik meget sammen. Så faldt det ind med tykt...
T Hjelm plejer man altid, når en ko liar kjælvet, straks at give den en spegesild med hovedet ud ad. Det er, for at den snart skal lobe igjen. Har man ingen sild ved hånden, løber man hele byen rundt for at få én. Lemlcinark. E. Trier.
En mand fra Sjælland havde kjøbt en lille gård i Grewj-egnen. men flere uheld slog sig til for ham, især var det galt med hans heste, koer og får. Så beklagede han sig til en gammel smed, der nu havde en gård med en stor og god besætning, og da Sjællænderen lod sig forstå med. at der måske var én, der havde påført ham ulykkerne, siger smeden: >Det er...
Det plejer at være mod andet vejr, når kreaturerne gjør årre (o: levner foder). Det er så benne at hente andet vejr.
Æ skovmand plejer ikke at ta' møj te borgs af æ havmand. J. G. Pinholt. E. T. Kristensen: Det jyske abnueliv. Tillægsb. I. 4
At rense komet med sold har altid'i Vestjylland været kvindernes bestilling. Alle ældre kvinder her i 'egnen kan rense korn. mandfolkene derimod ikke, de forstår ikke at få det til a.t [øbé rundt i soldet, og sa kan snavset heller ikke samle sig i midten af kornet ovenpå. J. Jensen, itof.-iiale. For at se, om kornet lober rundt, plejer et mandfolk ai...
Dersom man afhugger ærter udi nymåne, da bliver de hårde og meget onde at syde og koge. Dersom man såer autor i østenvejr, da bliver do også hårde at koge. Ellers plejer man gemenlig at så ærter Langfredag. Borge Pedersen.
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Da den ny salmebog skulde indføres i kirkerne, fik pastor Heegård i Nordby på Samsø så vel som andre præster ordre til at kundgjøre det fra prækestolen, og han sagde da: Næste søndag begynder vi altså at synge de nye salmer. Om løverdagen var der gadestævne, men der var præsten ikke med, og man vedlog der, hvad man vilde gjøre. Om søndagen altså var...
Per Sørensen i Smidstrup havde fået sig en ny pige til november. Så vilde hun i kirke den søndag, vi har det evangelium om Johannes's disciple, der skal spørge Jesus, om det er ham, eller de skal vente en anden. Konen siger til pigen: Ja, nu vil præsten nok spørge dig om, hvem du er, for han er meget nysgjerrig, og så svarer du. Så forekom det i...
Jørgen Birkebæk stod en gang på Tinnet marked og kjøbte en almanak. Hvad er det for en bog, du kjøber der?" kom der en til at sige. Det er Cyprianus". ^Nej", svarer manden, det er det ikke". Men så rækker kjøbmanden over i boden, og tager en bog, der var forseglet. ,,Er Cyprianus nogen steder på markedet, så er den her", sagde kjøbmanden. Hvad...
En mand fra Nielstrup havde tinget hans ligkiste af en snedker, mens han var levende. Snedkeren var fra en anden by. Da han så fik kisten færdig, træffer netop en mand at komme kjørende derom, som han var godt kjendt med. Han gik så ud og vilde snakke med ham, og han spørger ham jo, hvor han vil til at hen. Ja, han skulde da til at til Nielstrup. Du...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
Frands Pallesen i Fladstrup var bleven greben af kristendom, og som ældre mand, da hans søn var vogset til og kunde drive gården, rejste han omkring og talte med folk i husene på en jævn, kristelig måde. Så var det en gang. han kom ned i den fede Horsens-egn, og vejret blev dårligt, og det blev aften, så han måtte ty ind i en større bondegård og bede om...
Syd for Tårs kirke i Vendsyssel boede i gamle dage flere natmandsfamiljer. De boede der i al skikkelighed og bestræbte sig for at blive som folk i almindelighed. Hr. Trap, den daværende præst i Tårs, talte med dem om, at de skulde se at få deres børn i kirke. Ja, det vilde natmandsfolket også; men selv kunde de jo ikke komme i kirke, der vilde nemlig...
Min fader havde en gammel kone i kost og pleje, de kaldte Sidsel Langs. Hun havde været 18 år i tugthuset og var nu egentlig på sognet. Af og til stak hun af en 3 dage, for hun kunde jo ikke glemme hendes gamle liv, og rejste ud ad Århus-egnen, hvor det lod til, hun havde mange gamle bekjendte. Når hun kom igjen, talte hun meget om, hvordan de der ude...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Min fader tik som knægt det ene ben i stykker ved at skride og falde på isen, og så kom ban til doktor Bredenfeld på Frisenborg, der forbandt ham. Hans moder skulde være ved ham for at pleje ham, og de lå sammen i ét kammer og i én seng. Men ved det hun nu var tungere end han, så skred han ned imod hende i sengen, og hun kom i søvne til at klemme benet,...
