Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Fensmark ved Næstved ligger Dragehøjgård, som har fået sit Navn efter en Høj, Dragehøj, som har ligget nær ved Gården, men nu er sløjfet. I den Høj havde de underjordiske deres Tilhold. En Gang skulde de have en stor Festlighed, for deres Konges Datter skulde giftes med en anden Bjærgkonges Søn. Da de nu manglede de fornødne Sager til Gjæstebudet, bad...
Manden i den Gård i Nørreby, hvor Bjærgfolkene kjørte igjennem, han ejede Karenshøj, og en Formiddag han kom derud at pløje, da lå der en Rage der ude og var i Stykker. Så lempede han den, og da han kom tilbage, var Rågen taget væk, og der lå en Kage i Stedet. De havde jo været ved at bage inde i Højen og havde da fået den i Stykker. Jakob Jørgensen,...
Der var Eliefolk i Lodhøj, og de kom ud af Højen til Manden i Kaidal og bad ham om at lade være med at pløje deres Sti, for så kunde de intet Vand få. En Morgen kom Ellekonen hen til Manden og vilde have ham til at stande hendes Rage, for den var gået i Stykker. Han standede den også og lagde den i Ladelemmen, og så kom hun selv og hent den, og så lagde...
På Bole Mark, Gjærum Sogn, tæt ved min Kones Hjem var 6 Høje i alt, og i den største af dem var en Jættestue, som var til indtil 1846, da den blev ødelagt, og Stenene ført til Sæby og brugte som Sokkel under det nye Rådhus. Sagnet siger, at der boede underjordiske Folk i denher Stue, og man mente, at de havde en Hest, som de trak til Vands, men ingen så...
Sønden for Damsgård er en Høj, og førend Solen kom op, og efter at den var nede, kunde a se Dværgene løbe runden om Højen, ligesom de legte. Det var nogne bitte tykke grå nogne. A rendte tit efter det, når de løb der og mulrede, og vilde hen at lege med dem, men så blev de altid henne. A sagde det til Manden, og han svarte: »Vaer du dig for ikke at komme...
Her øster ved Lundhøj i Kjæstrup, Heltborg Sogn, har der altid været Snak om, te der var Bjærgfolk. Vi havde også en Høj på Balle Mark, der hedder Tregshøj, det er jo nær ved mit Fødehjem, og de sagde, der var en Smed i den. Vi kunde også godt høre, det smedede eller bankede i den. Vi kom jo tit hen til den, da vi var Hjørrer og vuttede Fårene. Min...
På Mosbæk Mark i Giver Sogn ligger en Høj, som kaldes Harrehøj, så vidt jeg husker, er den nordvest for de tre Mosbækgårde. I den var der underjordiske. En Dag, da Folk var ude at pløje og harve på Marken, hørte de et stort Spektakel nede i Højen, der hørtes Stemmer og Buldren, og Kister blev lukkede op og i. Folkene havde en stor skrap Hund med sig, og...
På Vejen til Ledreborg strags uden for Roskilde på højre Hånd fra Byen er Peblingehøj, som længe har været Gjenstand for Almuens Overtro. Nisser og Troldmænd mentes at opholde sig på den. Man vovede ikke at så eller pløje på den indtil for 6 År siden. Oldn. Ark. Kbh. 1808. B. Thorlacius.
En mand, der hed Blære-Bonde, boede i nogle gårde, der hed Aidstrup. Jeg véd ikke, hvor mange gårde der var, for byen er ikke mere til, den er vel gået væk ved den sorte pest. Man ser dog enduu ruinerne af den, og der var en forfærdelig stor hede, da jeg kom her til eguen, som de kaldte Aidstrup hede. Denne Blære-Bonde havde ikke andre kreaturer end...
Da jeg var en 13, 14 år, skulde jeg en aften i efteråret gå fra hjemmet til Vindehelsinge. I førstningen gik det nu godt nok, men den gang jeg kom til Tudekjærsgabet, gik jeg langs med et gjærde, og da dette var taget bort lige neden i renden, så jeg 50 alen fra mig en lille mand komme imod mig med lange støvler på, og der var hvide skafter på dem, som...
En mand var en aften i færd med at pløje af sine naboers agre ind til sin egen ager. Han sagde da til sin tjenestedreng, som kjørte plov for ham: "Når jeg er død, skal jeg pløje det tilbage igjen, som jeg nu pløjer i aften, vil du så hjælpe mig". Drengen lovede det. Der gik nu nogle år, så døde manden. Drengen var da vokset til og tjente for karl på en...
En mand gik udenfor hans hus en aften, og så hører han en røst i luften, der siger: "Pløj femten furer tilbage ved det vestre skjel." Manden svarer helt letsindig, for han var lidt svirende: "Ja, i morgen." Dagen efter var det et stort rendefog, og det var ikke godt vejr at pløje i, men han måtte lige godt ud at pløje i sneen, og det var kjendt om...
På Skat-Povls agre i Tvede går der hver nat en mand Og pløjer. sofie lund.
da.etk.DS_05_0_01541
Midt imellem Hbjbjærg og Tange byer er på Søren Peter Revls mark en bakke. Om denne siges: Når man om natten klokken tolv kommer på denne bakke, er der en mand, der pløjer med et par hovedløse heste, og man er da nødt til at pløje tre omgange for manden, før man kan slippe derfra. carl bjerregård.
I Hallum, Kvong sogn, var der for en del år siden en mand, som hed Per Tuesen, han var så urimelig klog, og derfor kaldte de ham Hallum præst. Men han havde pløjet sin nabo for nær, og en aften i hostens tid, sådan i mørkningen, da han var i færd med at tage korn ind også af den jord, han havde stjålet fra sin nabo, kom der en sort én til ham og spurgte...
Der var en mand i Bjerge herred, der skulde have flyt skjel, og så gik han og pløjede om natten efter hans død. Han havde tre sønner, og de hørte ham da for resten gå og pløje hver nat, de kunde jo høre, hvordan pudetojet knarkede, sådan noget brugte de jo i gamle dage. De siger så til hverandre: "Lad os gå hen og spørge ham, hvad han der går og pløjer...
Der har stået et stort slag på Brokholm hede, og der er spor af skandser. Til Peder Svanes har de pløjet malmkugler op. Svenskerne blev drevne derfra. Lige vesten for på den anden side af kjæret er der et stort rundt hul, som er fladt i bunden. Det er nok dannet af menneskehænder i anledning af det samme. Henne på Skammergårds mark allervesterst i Junget...
Der er en hule her ude imellem Hårup og Linå, der kaldes Stadsgårdshule. Der er bleven holdt slag imellem to konger, og den ene af dem faldt. Han hed Studsgård (Stasgo), og han blev gravet ned der. Den anden hed Borkat, og efter ham fører den dal navnet Borkedal, der går ned til Sejs fra Hårup, for der er han begravet. Der var forhøjninger i de dale,...
De havde fællesagre her i gamle dage og så gik de og pløjede her oppe vesten for byen i Græsballe lige vest for Langdal. Da gik kongen i laud ved Kongslette, og så kom han hen til præstens karl, der gik og pløjede på præstens ager. Han tog ved ploven og pløjede lidt, og så spurgte han, hvis karl han var. Han svarede, at han var præstens. »Så kan du hilse...
Ude ved Bolshøj der har den gamle Jens Ywsen set bjærgfolk og mange gange hørt dem slå deres kister i låse. Nu er højen sløjfet for mauge år siden; men den gang den skulde pløjes, var den gamle så bange, og vilde på ingen måde give dem lov til at bruge øgene til det, så de måtte grave højen den første gang. Karen Marie Rasmussen, Linde.
