Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
Et Sted havde de en Pige, som vilde drille Nissen. Hun piste i hans Grødpotte og satte den sådan ind i Ovnen, og så slog hun Kors i Ovnsmunden og viste ham hendes bare Røv, da han kom efter hendes Grød. Så gik han ind til Mand og Kone og spurgte, om de sov. »I har en Pige,« sagde han, »hun er åbag ligesom en dygtig før Karl i hans Ansigt; Pis i Pot' og...
Her nede i Østergård havde de en Bås i Nødset, så snart der blev sat en Ko der, så lå den død om Morgenen. Det kunde de ikke udgrunde. Så træffer det sig en Dag, der kommer en Mand ind til Konen, og han var så sært flad æbag. Han siger til hende: om hun ikke vilde følge med ham hjem, for hans Kone var i Barnnød. Hun så på Manden, men fulgtes dog med ham....
Der var noget Ellefolk, der boede sådan underjordisk i en Mands Fåresti de kaldte ham Gamle-Gravers. Når de havde en Ko, der fik Kalv, satte de den hen i deres Fåresti, det er gjærne Skikken, og de Kalve blev Halsen vreden over på. De piste jo ned på deres Bord. Så fik Folkene Snak med dem, og de sagde, at når Manden vilde flytte hans Kalve, skulde han...
I krigens tid havde Hals Præst hans tilhold i Søgård i Slcøtrup, Børglum. Konen der havde været så meget svag, og så havde han kureret hende. Han kunne somme tider være der hele 8, 14 dage, lige som vejret var til. Manden var død, men i nabogården var der en mand, der var henne i krigen. En aften sidder han og ler så meget. Så siger enken: »Hvad ler du...
En mand kom gående fra Lrsted til Arestrup. Så kom der to ellekvinder løbende nok så stærkt imod ham, og de satte ned der ad søndre side af byen, imens de sagde til hverandre : «Han tager os ikke end, for han er ikke rén.» Nå, manden blev jo ved at gå ad vejen hans gang, men så kom der én ridende imod ham, og det var ingen anden end Jons jæger. Han...
For min fader kom her, var der ellefolk her i gården. Deres kalve vilde do for dem. Så en dag korn et lille elle-kvindemenneske og sagde, at de skulde flytte deres kalve, for de piste ned til dem. Anders Olesen, Dostrup.
da.etk.DS_02_A_00114
Der var én, de kaldte Ma Bomholtes, hun var enke og ejede gården Bomholt. Nu var der skånueri eller bjærgfolk var det vel - neden under deres nøds. Så en nat, te alle folkene var til dands eller sjov, da kommer bjærgmanden ind til hende og siger, at hun endelig måtte folge med ned til lians kone, der var i barnenød. Hun kunde ikke gjore barsel, uden at...
I Sjjydhøj, sønden for Rødding, der nu er sløjfet ud, var en gang en nissefamilie. Højeu lå tæt ved en gård, og nisserne havde da deres værelse helt ind under gården. Manden dér tykte hver tag, at der var noget vrovl og nogen banken ved den høj, men han kunde ikke blive rigtig klog på det. Så træffer det sådan, at han havde vel lidt plads til hans...
I gården, hvor mine forældre boede, havde de uheld på mange ting. Men så sagde dværgen til dem, at de måtte ikke lade deres kalve stå der, for de piste ned til dem, og så brækkede de halsen på dem, derfor mistede de dem. Ane Noer, Vilsted.
En gammel mand, der var nabo til os, han fortalte, at han en nat havde ligget henne i noget, de kalder Bomholt i Alling sogn, og da han vågnede om morgenen, hørte han, der var den dejligste musik ude i en høj, en lidt fra gården, der kaldes Bomholts-Storehøj. Der vilde de jo også have til, der var bjærgfolk. De havde nu mange køer i den gård, men i en...
