Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
De sad Agate-aften og ventede pa kjæresten, at han skulde vise sig for dem. Den, der sad, skulde sige: Nu vilde a gjærne vide, hvem a skulde leve, og hvem a skulde do med. Der var et par folk, der tjente i Demstrup, den ene hed Jakob Knudsen, og pigen hed Bodil. Så gik de nu og drilte hende med, at hun skulde have ham, men hun sagde, at hun hverken...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
Pintse-aften brændes her blus i hele egnen. Både unge folk og gamle kommer til stede og ser på blusset. Det kaldes pintseblus eller pintsevæ£el. Bag efter var der pintsegilde. I Staby østre sogn samledes bjordedrengene på et stykke fælles ejendom, hvor der var lergrave, og enhver gård og ethvert hus udstyrede sine med en god madkurv af sigtemeldmader og...
Pintsedags aften brændes pintse-vækild. Der kan ses indtil 30 blus. I Tim, Staby og helt ned ad Lemvig brændes blus St.-Hans aften. Den hjorde, der sidst får køerne ud pintsemorgen er lusekonge. Hjorderne brugte meget pintse-eftermiddag at gå sammen og stege kartofler og koge kaffe. Så gjør de et lille gilde ude på marken i en sandgrav, hvor ilden ingen...
da.etk.JAH_04_0_00059
Pintse-løverdags-eftermiddag skulde de unge her ud at lege på agrene. Pintse-eftermiddag har hjorderne pintse-vækild. De tændte ild på marken. Alle dem, der kom i nærheden, snærede de med et stykke reb, og de løb langt omkring, ja, helt ned til gårdene efter dem. Så kom pigerne med øl eller mjød i en flaske og skjænkede dem, og så måtte de af med en...
Til pintsegildet gav hver karl en halv skjæppe malt, og en pige og en dreng gav et fjerdingkar. Så fik de jo et par tønder eller så samlet sammen, og det blev brygget. Så var der én udnævnt til at uddele pintsekjærester, og han havde en medhjælper. Fra pintsegildet levnedes altid en tønde øl eller mere. Det var jo godt, og så blev det til gammeltøl, der...
Her havde ungdommen pintsegilde. De samlede penge til malt, og søndagen før pintse bryggede pigerne godtøl til det i den gård, hvor gildet skulde stå. Fredag aften samledes så både karle og piger i gildegården for at smage øllet. Så kom de igjen 2den pintsedag. Et par af de ældste af karlene stod da for at uddele pintsekjærester. Når de nu vidste, at en...
Hver pintse skulde de have dem en pintsemaj. Så var de unge der ovre fra Gammelby i Lceborg en gang på gården Estrup og vilde kjobe så meget en kjøn ung bøg. Men de kunde ikke få den, da den var for kjøn til dem. Den stod i norresiden af skoven, og der er jo en stor mose imellem skoven og Læborg. Så var der en gammel skytte på gården, der tillige med var...
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
Voldborg aften, mens blusset brændte, blev der løftet tre gadebasser. Der blev stukket en stiv stang ind imellem vedkommendes ben, og så blev han løftet op af to andre karle. De skulde vel have stangen op på skuldrene, men det kneb jo, når han var tung og kraftig, og så var det også nok, at han blev hævet fra jorden. Efter at blusset var brændt ud, gav...
Hjemme fik vi et halvt pund kaffe til jul, og det bojlede vi med første og anden juledag, og resten gjemte vi til påskedag. Kunde der da endnu levnes noget til pintse, så fik vi det, ellers fik vi intet. Ane Jensdatter. Lyne.
Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var forlovede i 9 År, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var også misundelige på min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent...
Efter at jeg har afhørt Karlene her på Skolen, er Resultatet blevet folgende med Hensyn til Blusbrændingen i Jylland: Fra Holstebro og helt ind ad Skive til samt i Søndresalling brændes der Pintseblus. Omkring Lemvig og helt til Harboøre og ind til Ulfborg brændes ligeledes kun Pintseblus. Nordenfjords brændes St. Hansblus, ligeledes i Mors og...
Omme til Vester på min Mark er en Kæmpehøj, som kaldes Vandel-Fårs-Høj. Det er en Høj fra Stenalderen, men da vi kom til at grave i den, fandt vi mange Grave oven i den fra Broncealderen. Indtil for 20 År siden har der omme ved den Høj stået omtrent en Snes store Kampesten, men min Fader har slået dem i Stykker og brugt dem til Ladens Bygning. Da en Gang...
En Mand i Grønris stod flere Gange i hans Gård og kunde se ud mellem Husene, at Bjærgfolkene dandste henne på Nørgårds Høje. Han var født en Pintse-Eftermiddag, og derfor kunde han se det. Mette Kirstine Pedersdatter, Grønning.
da.etk.DSnr_01_0_00527
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
Der var et kammer i Dronninglund, hvor de aldrig kunde holde dot rent. De lagde ren halm der ind til hver højtid: Jul, Påske og Pintse, og det blev så liggende, til det atter blev skiftet, og fejede man det ud til andre tider, blev der sådant spektakel og dumren i gården, som det hele skulde have faldet. I halmen var der et leje, som om en hund havde...
I Gilleleje boede en fiskerkone, som havde bestemt, hvem der skulde gjøre hendes gravkors, og hvem male det, og at de skulde sørge for at sætte det på hendes grav til første pintsedag. Da det var færdigt fra snedkeren, blev det sat op i den øverste stue, og man tænkte ikke på at få det færdigt til tiden. I samme stue stod en seng, hvori der lå to drenge...
Den nordligste bakke i Ingstrup klint, Vendsyssel, kaldes af beboerne Skokrens Lak. Ost for den ligger en lille kegledannet bakke, som de kalder Tippen, det er en bakke som de andre bakker, dannet af flyvesand og tilgroet med marehalm, men der er den mærkelighed ved den fremfor de andre, at der hver hojtidsnat (påske-, pintse- og julenat) brænder et...