Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Hvo som pintsemorgen har 50 udsprungne pintseliljer i sit blomsterbed, vil få god held til småkreatur den sommer. Tallet 60 kommer vist deraf, at pintse indtræffer 50 dage efter alle være med til at give afgang. Indsiddere gav gjærne en halv fjerding øl, og afgang holdtes om eftermiddagen samme dag, da begravelsen havde været. Nar folkene ikke kunde...
da.etk.JAT_04_0_00305
Jul er en frådser, påske er en stakel, men pintse er en sprager (laps). J. M. Jensen.
Hvad angår indbyggernes skikke, så holdes bryllupper og trolovelser ved den tiltagende måne til enhver årstid, desuden midt imellem påske og pintse. Men ved selve brylluppet sætter brudgommen sin hat på hovedet af den nygifte brud i sovekammeret, hvorfra hun føres med fakler og sang, til et tegn pá, at manden skal have magten for fremtiden. Resen III 156.
Her har de holdt pintsegilde, og der uddeltes ved den af brug ved krigen 184S-50. B. H. Schak. Lavst Jensen, Udtoft. kogte æg. Erik Peder Jensen, Ure kjær. lejlighed pintsekjærester. Det er altså det samme, som anien steds kaldes gadelam. Madmoderen gav pigen en god meldmad med til gildet med det fedeste rullepølse på, og den melámad skulde hun have at...
Der er en halv snes pintseboder ude vesten for Sandfchlbjærg. Hver af dem er ligesom en lille rund knold med en lille forhøjning i midten. Her var det, hjorderne samledes pintse-eftermiddag for at more sig, og så beværtedes de med
En gammel mand i Lørslev lavede gildehus til børnene pintse-eftermiddag. Det var på Lørslev mark sonden for byen. Der gravedes en groft i firkant omkring et stykke grønjord, der skulde forestille et bord, og vi sad med fødderne nede i groben og på den kant, der var uden for. Rundt om groben så meget som en alen derfra, stak han grønne grene ned i jorden,...
ATed pintsefesten kjøbte de unge et højt, rankt bøgetræ med en smuk grøn krone, jo højere jo bedre. Dette blev opgravet og kjørt helt hjem til byen og plantet om natten uden Jfor det hus, hvor gildet skulde stå, ti majtræet knejsede højt over byen. Indtil den tid holdtes det hemmeligt. Om eftermiddagen forsamlede de unge sig af begge kjøn og dandsede...
Der holdtes pintsegilde her i to, tre dage, men det var før min tid, anden pintsedag red alle de unge her af byen, både piger og karle, omkring i byen til hver mands dør og tiggede penge til lystigheden næste dag. En af dem var som konge og tog imod pengene. Han red foraf, og ham kaldte de andre faer. De var udstafferede med krandse, og øgene var også...
Ved pintse brugte man at meje busene eller udsmykke dem med grønt. Lange bøgegrene blev satte ved begge sider af dørene, og småkviste indstukne ved lofter, vinduer og bylder. På gulvene strøedes der engblommer og grønne blade. M.G.Krag.
Karlene gik omkring til pigerne og spurgte dem, om de vilde pynte en favne til dem. De kom så løverdag aften lige efter pintse eller søndag formiddag og medbragte silketørklæder og silkebånd samt alle slags broget stads, ja, endog små skilderier, der hængtes i midten af favnen. Klæderne blev hæftede rundt om i kanten, og båndsløjferne blev ligeledes...
Voldborg aften sang de maj visen omkring majtræet, og når de var færdige med det, så hejste de en hyldegren op i træet til tegn på, at de havde været der. Pintsedag gik de omkring for at samle op. De fik lidt betaling hvert sted, for det de havde sunget, og sà havde de det at more dem for pintseaften. Det gilde kaldtes pintsegildet. Greve-Soren, Nordby.
Vi havde gadelamsgilde om pintsen. Hver pige skulde give en halv fjerdingkar malt til det, og så trækkede pigerne lod om, hvem af dem der skulde brygge Øllet. De to, loddet traf på, skulde så brygge i den gård, hvor gildet skulde stå. Kilers blev de ikke beværtet med noget, for hver havde skårne meldmader med hjemme fra. Hver karl havde sit lam, og de...
Anno 1097 kiøffte ... en schipe rug her i Danmark for 1 pg., det var 12 seb. for 1 sch. Anno 1649 var en såre dyr tid hos os her i landet, så en schippe rug koste 3 mark. en schip byg 2 mark och en schip haffre 1 mark. Gud formild sin vrede offr os. Anno 1654 gielte en schippe roug her i Judtland seks sk. Anno 1662 emellum St. Hans dag och St. Oluffes...
Når rugen kan skjule en krage til pintse, sa kan der blive god rug. P. Jensen.
Pintsvejsten kaldes den vind. der gjærne kommer straks efter pintse. H. A. B.
da.etk.JAT_01_0_00917
Det må ikke regne om pintse, for ellers vil det tørre en digetørv inden st. Hans dag. Vi får altså en hård tørre.
Når rugen er sa høj. te den kan skjule en lærke ved majdag og en krage ved pintse, så kan den blive god. Postbud Pedersen, Fredericia.
