Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
21 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: pinnet
Præsten Knud Storm i Egtved var slem til at bande, han sagde pinnede og sku næsten til hvert ord. Da a var en 5, 6 år, kom a en dag ind til ham, og så gik a hen og tog en af hans piber. “Kan du roge tobak?” siger han. “Ja, a kan”, og a begyndte at stoppe. “Hvem bar lært dig det?” — “Det har min bedstefader”. — “Det skulde han pinnede også!” Jørgen Peter...
Der var en gammel mand ovre i Møborg, de kaldte Anders Donskjær, han kjørte til Lemvig med torv og havde to bitte sorte køer for. Det var nu hans skik at snakke med sig selv. Så snart han kjørte af pletten, gav han sig til at gjore regning over, hvor mange dramme han kunde få. “Når a får nu mine torv af, der får a en dram og en bid brød”, sådan faldt jo...
da.etk.JAT_06_0_00140
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
da.etk.JAT_06_0_00121
Der var en tyvebande her på egnen, og Thomas Stald og Wolle Ast de var hovedmændene, de boede i Lystrup Treide men ikke i ét hus. Alle Lystrup mænd var mistænkt som tyve og hælere, og de sagde, at der kun var én ærlig mand i byen, og det var en tyrk, men den mand hed også Tyrk. De kjorte omkring og stjal, og de lagde dyner på vejen at kjøre på for ikke...
da.etk.JAT_05_0_00445
Vornedskabet ophævedes først på Jullingsholm. Da var Povl Switzer ejer. Han sagde tit: “A kund missel gåt sæll jaer, bitte bøen, mæn a nænner et pinnede et”. Proprietær Udbye, Julliug3holni.
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: “Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø”. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
Hr. Knud Storm sad ved gilderne i præstekjolen og spillede på hans violin, for det var han god til. Så kunde han sige: “Hende, du dandsede med, hun dandsede godt, men du kom pinnede ikke rigtig i trit”. Han gik og kom brændevin i ølkrusene, for det var hans lyst at få folk beskjænkede. Så er der en pige, der siger: “Hvem mon det er, der går og kommer...
da.etk.JAH_06_0_00874
Pastor Clausen i Vorde var undertiden fuld, når han kom på prækestolen. En dag kom han ned til sognefogdens i Kjølsen. Manden var ikke hjemme, og konen bød ham en snaps. Han skjænkede den selv og stak den ved sig, gik så op og ned ad gulvet og sagde: “Præsten kan pinnede ikke gå på ét ben, han vil pinnede have to”, og så skjænkede han sig nok en. Han kom...
Én skulde synge for degnen her i Ådum. Så begyndte han med at læse i korsdøren: “Jeg er indkommen i dette dit hellige hus for at høre . . . nej, se til det forbandede skidt, nu falder de pinnede rent af”. Det var jo hans briller, der gjorde sig obsternasige. H. N., Ådum.
En mand, der hed Knud, var noget forfalden. Så bliver han syg og skal have præsten. Lav han nu kommer, begynder han at snakke op med ham om, hvordan det stod sig med ham, og om han bad til Wårhår, for nu måtte han vel give sig. “Nej, a giver mig pinnede et”. Så vilde præsten jo ikke have med ham at gjøre. En otte dage efter var præsten ude at kjøre og...
En mand var syg og vilde have bedt for sig. Da folk kom af kirken, stod han uden for og spurgte, om der så var blevet bedt for ham. “Ja”. — “Ja, a var pinnede og sølle nok”. Hans Nielsen, Ådum.
da.etk.JAH_06_0_00216
Skov på Randrup ejede også en bitte herregård, der hedder Torsager, og den stjal de lidt efter lidt fra ham. Når de kom og sagde ham, at nu var der rejst et stykke igjen, så svarte han: “Ja, lad dem nu tage det med, så skal jeg pinnede nok finde dem”. Men han fandt dem aldrig. Da min fader en aften i et tordenskyl kom der forbi, tog han ind i laden, og...
Cancelliråd Skov havde så mange gårde og der i blandt Torsager. De stjal den formelig fra ham. Nar man sagde til ham: “De stjæler gården helt hen”, svarede han: “Ja, da stjæler de pinnede ikke ejendommen hen”. Oppe på Himmelkolde var de ved at bygge et hus, og så manglede de en bjælke. Så tog manden en sav med sig og kjorte hen og kom med bjælken. Han...
“Den svenske konge” var en lille bitte mand og boede et sted henne ved Frederikshavn. En gang slog de væddes med ham på Hjørring apothek om halvtredje hundrede daler, at han skulde rende omkap med posten til Frederikshavns apothek og så tilbage igjen, og posten skulde endda have lov til at skifte heste i 111 kro. Men så gjorde de ham endda det spil i...
da.etk.JAH_05_0_00265
Kontrollørerne, der rejste efter brændevinstøj, de kom endelig også til Hammersliøj. Der var to unge fyre, den ene hed Ole Skomager, og den anden Potte-Niels, og de vilde spille dem et puds. Så får de hver en stor sæk og en øgpude i hver ende af den og sa over nakken med den, det skulde jo se ud, som det var to kræmmere. De stikker i rend ned efter...
da.etk.JAH_05_0_00158
Det var jo snart en skam ikke at stjæle i skoven i forrige tider. Der var nogle mænd i Tapdrup, der havde stjålet en eg i Randrup skov og havde slæbt den ud over ongen og over isen på Nørre-å over til Tapdrup. Det var let at se, og ladefogden og forkarlen, Lange-Jens kaldte de ham, skulde ned at se efter, hvordan det egentlig forholdt sig. Da de kommer...
Der boede en præst i Skjoldborg, der hed Stege, og da han nu havde avling og besætning, men ikke var ret kyndig i det, lod han sin avlskarl sta for driften af garden. Så kommer karlen ind en morgen og siger, at den store rode ko var bleven halt på det ene ben. “Ja, så far vi kjwre til Tisted efter dyrlægen”. Nej. det var ikke værd, Maren As kunde signe...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
da.etk.DSnr_06_0_00287
Der boede en gammel Kone i Sønder-Omme Fattighus, hun hed Karen Hallundbæk, og hun fortalte om hend Faster, der hed Else Nister. Præsten kom og berettede hende på det sidste, og så gav hun ham to Kroner for, at han skulde sørge for, at den Toft, hun havde at bruge, mens hun levede, ikke skulde høre Gården til, når hun var død. Han tager de to Kroner, men...
da.etk.DSnr_05_0_00428
Gamle Knud i Forballum og Niels Andersen og så Karl, de havde været til Tønder Marked og var nu på Hjemvejen, og de havde en Plag bunden bag efter Vognen. Da de kom så til Harris i Brede Sogn, så begyndte Vognen at slingre så meget forskrækkelig, og de troede da, de havde vælt. Så begynder Knud at sige: »Holdt, holdt, æ Plag er pinnede kommen under æ...
3