Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Langkniv skal være bleven henrettet og hans hoved sat på en stage i den nordre ende af Lindum skor. Den gang de havde fanget ham, så nappede de ham med gloende tanger. Så spurgte de ham, om det var ikke en stræng pine. Nej, tandpine og lændpine det var værre, sagde han. Men så skar de hul på hans mave og tog en tarm ud og bandt den om en pæl, og så...
Der var en kræmmer, der på vejen kom i møde med Jens Langkniv. Han så ingen udvej til at flygte, og så satte han sig ned i grøften og spændte posen af sig. God-dag, siger Jens. Tak, å, Gudskelov, der kommer da et kristent menneske her til mig, og han klagede sig helt jammerlig. Er du syg? Ja, så forfærdelig, og der er langt til by, a véd ikke,...
Et sted havde de sådan en tro pige, de havde haft hende til stuepige i mange ar. En aften var et karlfolk gået ind og havde lagt sig under hendes seng i hendes kammer, mens dørene var åbne. De havde ikke den skik der at låse for deres sager. Den aften klæder hun sig helt af og vasker sig, for hun vil i rent linned, og hun havde hængt for hendes vinduer...
Der boede en mand der ovre osten for Volsted, de kaldte Simon, og han havde en søster, der var gift med Bitte-Fanden. Han boede i Stenild og gik og gjorde klokker rene. Så får Simon besøg en nat af tre folk, og de kom ikke for det bedste, for sagen var, at Simon havde en sølvkande og måske nogle penge også. De binder mand og kone og to drenge, og så tog...
I Plovsirup ved Ribe boede en klog mand. der hed Niels Frosig. Der var en pige, som havde tandpine, og så skrev han en seddel, som hun skulde lægge ind ved tænderne. Min fader vilde læse den, men han rev den fra ham. Dersom du læser den, får du tandpinen. Men da han nu havde set på den, så duede sedlen ikke, og så skrev han det på brod, som hun lagde...
Der var en doktor i Hammel, der hed Bredenfeld, han var doktor for Frisenborg og var en meget dygtig mand. En gang sendte grevinden bud efter ham. han skulde strags komme. Hun er min siel ikke så syg, der er mange her, der trænger hårdere end hun. Så kom hun selv og skubbede de andre patienter til side og gik ind uden videre. Da tog han sagte ved armen...
Forpagteren på Rask sagde til en gammel mand, der hed Niels Pedersen: Du har fået meget brændevin ber nede på gården. Dermed mente han, at Niels nu var en gammel mand og havde gjort hove i mange år. Han gav nemlig undertiden en flaske brændevin til hovfolkene. Niels Pedersen svarede: A har død og pine tiere fået for lidt end for meget, herren....
I en skov vest for Åbenrå er en gammel vældig eg, på hvis stamme er fastslået en plade med en plattysk indskrift. Egen bærer navnet Gale Anderses Eg. Herom fortælles følgende: En person, sædvanlig kaldet Gale-Anders, drev et forvovent krybskytteri der på egnen. Skjøndt han flere gange var straffet og advaret, kunde han dog ikke tæmme sin lidenskab. En...
De første arbejdere, der kom til Konradsminde glasværk, var Norskere. Siden kom der Tyskere. Norskerne var ellers pæne folk i klæder. De kom af og til ind til Ersted for at kjøbe smør. Den gamle Truukræn tykte ikke om deres besøg, men han var også noget tokkivorn til sidst. Han sagde om Kold-Jenses stifmoder: Det er sært, te Kjæsten hun vil have deher...
En kone i Brandstrup fortæller, at da hun var 5, 6 år, kom der hver hellig-tre-kongers aften tre mandfolk fra Viborg ud til hendes hjem i Skovsgård, Tapdrup sogn, og sang både der og omkring i gårdene stjærnevisen. De 20. Nytårsny set første gang under tag, giver hovedpine hele året. jørg. H. 21. Det er ikke godt at se nytårsny under tag o: gjennern en...
Nytårsaften skal man tage en balje vand og sætte ude i ladeloen, og når midnatstimen kommer, skal pigen fa billedet at se af den karl, der skal være hendes mand. Dette forsøgte en gang en pige, og hun så billedet og fik til mand den, hun havde set. Siden fortalte hun sin mand dette. Á, var det dig, der voldte mig den pine en nat, sagde han, og fra den...
To koner snakkede om. hvem der var mest sparsommelig, og hvor skjønt det var. Den ene sagde, hun kunde pine en pægl, så længe et fireskillings lys kunde brænde. Den anden tager så ordet og siger: "Kalder du det sparsommelighed? Så brænder du jo lyset. Nej, jeg kan drikke en pægl i den tid et lys på en fingerende brænder (og i det samme viser hun på sin...
Der var en gammel mand her nede i Hornum skov de kaldte ham Sluk-Jørgen det var nu den største skovtyv, der existerede; han var ikke til at fange. I kancelliråd Bjørns tid var der en skovrider, der hed Per Lassen. Sluk-Jørgen gjorde en ugedag ti! Rask. De havde både deres havedag, jagedag og fiskedag. Så havde han en aften bestilt fem vogne fra...
Hovedgården Krumstrup har været beboet af flere grusomme herrer, der iblandt en, som hed Mads Møller. Han pinte hovfolkene. De, som om dagen forså sig det ringeste, måtte om aftenen ride træhesten og fik en hel del prygl til, og mange måtte sætte livet til. Desuden var der også en træhest oppe ved kirken, som de, der havde forset sig mest, skulde ride om...
Døve-Dorte har boet på Hanstedgård, og hun har ejet den og godset og givet til hospitalet alt det, hun ejede, da hun blev gammel og mærkede, at hun nu ikke skulde leve længe. Hun var jo så slem i hendes unge dage og bøddelagtig ved hendes arbejdsfolk. De måtte også af og til ride træhesten. Tillige med var hun så skrækkelig til at udsuge bønderne. Så...
På Lydumgård var en herremand, der blev skudt. Han pinte bønderne, og de var alle enige om det. En tjener skulde skyde ham, og de havde en sadlet hest standende for døren, han skulde springe på og så flygte. Han kom godt nok fra det. Da lå gården norden strømmen, nu ligger den sønden for. Ebbe Smed, Torstrup.
To forvaltere er blevne slåede ihjel ved Rosenholm. Den ene fandtes i vejgrøften imellem Rosenholm og Mørke. Så langt Rosenholm mark nåede, var vejen nemlig indgrøftet, og det var ellers ikke almindeligt den gang. Hans hest kom hjem, og så kom de ud at lede efter ham. Han var endnu levende og kunde sige så meget, da de kom, at det var to kvindfolk, der...
da.etk.JAH_02_0_00172
Ved Baltinggård i Ringe sogn (Svendborg amt) er der en eng, som endnu hedder Huggens Mae", hvilket navn den har fået deraf, at en forvalter eller ladefoged der blev hugget ihjel. Hovfolkene gik nemlig og slog græs der, og han havde da pint og plaget dem så længe, at de nu blev helt rasende og hug ham ihjel med leerne der i engen. P. Jensen, Kværndrup.
En gammel mand i Værum kom hen til mig en dag og sagde: "A er kommen i hu om, te a er en stor synder." "Hvordan det?" siger a. "Jo, om aftningen, når de andre folk var i seng, da tog a bæsterne og red hen på hovmarken og bedede både i deres græs og deres korn, var tiet ikke synd?" "Jo," siger a, -men de pinte jo også jer." "Ja, det gjorde, de også,...
I den tid, da bonderne skulde gjøre hoveri hos herremændene, skulde Timboerne i Tim sogn ved Ringkjøbing også gjore hovarbejde pá Timgård. Det gamle ord: alle kneb gjælder, og somme to gange, anvendte Timboerne overfor Timgårds fogeder, der stod med pisken over nakken på dem. Når de t. ex. var i engen og skulde bære ho i stak, og de så kunde se deres...
